Lægekonsulenters manipulering med kildehenvisninger vedr. vaccineskade.

Lægekonsulenters manipulering med kildehenvisninger vedr. vaccineskade.

Af Svein Erik Berner, far til Eilert, hvis sag han vandt i retten oktober 2006.


Kommentarer til uklarekildehenvisninger fra tingrettens to retsudpegede sagkyndige, laboratoriechef Patric Olin (Sverige), og dr. John Østergaard (Danmark). Sidstnævnte læge er konsulent i alle de danske sager om vaccineskader hos børn.

Dommeren skriver i sin dom i tingretten, at han fandt det vanskeligt at komme frem til en konklusion. Men han mener, at dr. Olin var den, der var gået mest i dybden af samtlige sagkyndige, når det gjaldt videnskabelige undersøgelser og artikler vedr. problemstillingen. Citat: ”Hans synspunkter har derfor vejet tungt for retten”.

Jeg har derfor været interesseret i at se lidt nærmere på Olins litteraturhenvisninger.

Patric Olin og John Østergaard refererede i deres fælles specialisterklæring bl.a. til følgende videnskabelige artikler:
Pertussis Vaccine Trials. Eds Brown, Greco et al. Devel Biol Stand l997;89: 77-81, 101-103.
Artiklerne skulle underbygge deres påstande om, at hvis et barn fik kramper eller andre alvorlige symptomer efter DPT-vaccinering, var de altid ledsaget af høj feber, samt at uønskede reaktioner efter den samme vaccine opstod inden for 24 timer (+ 24 timer som en sikkerhedsmargin for alle eventualiteters skyld).

Desuden fik jeg lyst til at se nærmere på Olins og Østergaards henvisning til ”Greco 1997”. Henvisningen nævnes i skrivelsen kaldet ”Spørgsmål omkring Østergaard-Olins
hypoteser”, side 11 i skrivelsen.
Denne skrivelse må være blevet leveret til retten, efter at retten var hævet, da den hverken blev læst op eller udleveret som kopi til nogen af dem, som talte Eilerts sag. Der blev således ikke mulighed for at imødegå disse vurderinger over for Østergaard og Olin, før sagen blev optaget til doms.

Da artiklerne, som de to retsudpegede sagkyndige refererede til, ikke blev fremlagt i retten, blev de eftersøgt på diverse netsteder for offentliggjorte videnskabelige artikler i det nævnte fagtidsskrift. Men jeg fik intet frem i overensstemmelse med opgivne navne og sidehenvisninger og bad dem derfor venligst hjælpe mig med at finde artiklerne, som de havde henvist til.

Kopi af e-mails til Olin og Østergaard.
(De er aldrig blevet besvaret).


----------Original Message ---------
From: Svein Erik Berner
To. Patrick Olin
Sendt: Fredag den 15. juli, 05, 3:49 AM
Subject: Eilert
Hej,
Jeg tror ikke, at retten har noget imod, at jeg spørger dig om følgende:
I din og Østergaards erklæring på side 15 henviser I til følgende artikel: Pertussis Vaccine Trials. Eds Brown, Greco et al. Devel Biol Stand 1997;89: 77-81, 101-103.

Det nærmeste, jeg kommer ved at søge i Pub Med., er en artikel af Greco D. i Devl Biol Stand 1997;89, 55-7. Den er i øvrigt ”not available”.

I skrivelsen, som I afleverede i retten, og I kaldte ”Spørgsmål omkring Østergaard-Olins hypoteser”, henviser I til (Greco 1997) i forbindelse med høj feber det første døgn efter helcelle kighostevaccine.
Ville du være så venlig at sende mig disse to artikler elektronisk, da jeg ikke er i stand til at finde dem?
Fortsat god sommer!
Med venlig hilsen
Svein Erik Berner


-----------Original Message ----------
From: Svein Erik Berner
To: John Rosendahl Østergaard
Cc: Patrick Olin
Sendt: Søndag den 17. juli, 2005, 3.08 PM
Subject: Fw Eilert
Hej,
Da jeg ikke har fået svar fra Olin endnu, regner jeg med, at han er på ferie e.l. Det ville være fint, hvis du kunne hjælpe mig med disse to artikler. Det er lidt mærkeligt, at jeg ikke kan finde dem ved søgning på basen til NCBI – Pub Med. Har jeres opgivelse korrekt reference?
Fortsat god sommer
Med venlig hilsen
Svein Erik Berner


----------Original Message -----------
From: Svein Erik Berner
To: Patrick Olin
Subject: Fw: Eilert
Sendt: Onsdag den 5. okt.2005, 9 5o PM
Hej,
Beklager, hvis du synes, at jeg maser mig på, men vedrørende de artikler, du har henvist til, og som jeg efterspurgte i sidste mail til dig, dateret 15.7.2005, ville jeg være taknemmelig for, om du enten kunne sende mig en kopi (elektronisk eller pr. brev), eller opgive kilden så nøjagtigt, at det er muligt at finde artiklerne.
Med venlig hilsen
Svein Erik Berner
 




Jeg har ikke fået svar på mine henvendelser og har derfor måttet bruge betydelig tid og arbejde på at lede efter de opgivne artikler.

Ved hjælp af Universitetsbiblioteket, Medicinsk afdeling på Rigshospitalet lykkedes det at skaffe Devl Biol Stand 1997;89 via Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek.

Opgivne referencer underbygger ikke Olins og Østergaards påstande.
Artiklen på s. 77-81 er slet ikke skrevet af Eds Brown, Greco et al, men af Patric Olin selv og en kollega af ham fra ”Folkehelse” i Italien. Det er forbavsende, at Olin henviste til en artikel, som han selv stod bag, uden at gøre retten opmærksom på det. Det er sædvane at opgive forfatter ved litteraturhenvisninger af denne art.

I tabel 1 s. 78 med overskrift ”Serve/contraindicating events” på denne artikel, som sammenligner bivirkningerne fra den gamle DPT vaccine med den nye rensede vaccine DPaT, står der: ”Encephalitis/encephalopathy within seven days of the last vaccination.”

I tabel 3, side 80 står der: ”Selected serve events within 60 days of vaccination”.

Det er opsigtsvækkende, at Olin i denne artikel tager højde for, at der kan forekomme alvorlige bivirkninger af vaccinen inden en uge og samtidig også efter hele 60 dage. Denne artikel understøtter ikke påstanden om en latensperiode på kun 24 timer.

Heller ikke artiklen på side 101-103 er skrevet af de forfattere, som er angivet i referencen. Derimod er den skrevet af følgende: Heijbel et al. Artiklen omhandler Hypotonic Hypo-responsive Episodes, forkortet HEE, efter vaccination. Det er en form for kollaps eller chokreaktion, som nogle børn får inden for et givet tidspunkt, efter at vaccinen er indgivet.

Ingen af parterne har imidlertid påberåbt sig, at Eilert blev ramt af en HEE-episode.
Desuden står der ikke noget i artiklen om længden på latensperioden, eller hvorvidt reaktionerne var febrile eller afebrile.

Artiklen underbygger derfor ikke påstandene fra Olin og Østergaard. Referencen virker helt malplaceret i forhold til, hvad denne sag drejer sig om.

I samme artikelsamling, som totalt er på 410 sider, finder jeg en artikel af P. Olin, side 52-54. På side 54 under kapitlet: ”Safety”, står der: ”Events within 72 hrs”. (Tilfælde inden for 72 timer efter vaccination). Dette underbygger derfor ikke Olins og Østergaards påstand om, at bivirkningerne viser sig inden 24 timer. Undersøgelsen gælder kighostevaccinen i form af DTPwc (helcelle) og DTPa (acellular).

Alle disse nævnte tre undersøgelser tager udgangspunkt i så lille en mængde vaccinerede børn, bare nogle få tusinde, at den kun har lille eller ingen værdi som en epidemiologisk undersøgelse, refereret til af andre forskere.

Men hvad med artiklen, som er refereret til som ”Greco 1997”? Her er hverken titel på artikel, navn på tidsskrift eller sidehenvisning opgivet. Siden hverken Olin eller Østergaard er villige til at give en mere nøjagtig kildehenvisning, er vi afskåret fra at få indsigt i, hvad Greco 97 handler om. Men dommeren i tingretten, Torbjørn Breistrand, lagde som nævnt afgørende vægt på Olins litteraturhenvisninger, så måske ved han noget om indholdet?

Jeg har imidlertid fundet en artikel af en D. Greco i Devl Biol Stand 1997;89, 55-7. Om det er denne artikel, Olin og Østergaard sigter til, så underbygger den ikke, som de påberåber sig, at alvorlige reaktioner som følge af vaccinen kun forekommer ved feber, og inden 24 timer efter vaccinetidspunktet (døgn 0). Tværtimod.

På side 55 skriver Greco bl.a. under afsnittet Contra-indications after enrolement:

”Encephalopathy within seven days.” Også i denne undersøgelse, som sammenligner virkningerne af helcelle kighostevaccine, (som Eilert fik), og den nye acellulare kighostevaccine, kommer det frem, at børn, som blev eksponeret for den ”gamle vaccine”, fik langt flere alvorlige bivirkninger end de, som fik den nye vaccinetype. Af dem, som fik den gamle vaccinetype, fik 32 høj feber, 54 fik langvarige skrigeture, 9 blev ramt af HEE/kollaps og 2 blev blåfarvet i huden pga. iltmangel (generalized cyanosis) og 3 fik kramper. Tilsvarende tal for den nye acellulare vaccine, benævnt som DTaP CB var henholdsvis 4, 9, 1, 0, 0.

I undersøgelsen fra Greco deltog der bare 4.348 børn, som fik den gamle DPT vaccine (13.520 doser). Undersøgelsen er derfor af temmelig begrænset værdi i en epidemiologisk sammenhæng, sammenlignet med f.eks. den store, anerkendte undersøgelse fra Geier & Geier, publiceret i Brain and Development i 2004, som omfatter over 10 millioner DPT-doser og over 52 millioner DPaT-doser. Også den undersøgelse sammenligner bivirkninger mellem den gamle og den nye kighoste-vaccine.

Som retsudpegede sagkyndige skulle Olin og Østergaard være neutrale, og derfor er det opsigtsvækkende, at de let og elegant hopper over undersøgelser, som utvetydigt konkluderer, at der er en sammenhæng mellem alvorlige hjerneskader og den gamle helcelle kighostevaccine, og at sådanne skader kan opstå flere dage efter vaccinetidspunktet.

(Henvisning: David A. Geier, MD og Mark R. Geier, MD; Brain and Development, Japan. Vol. 26, issur 5, page 296 – 300, august 2004. An evaluation of serious neurological disorders following immunization: A comparison of whole-cell pertussis and acellular pertussis vaccines. Citat: “Our results, and conclusions by the US Institute of Medicine, suggest and associa-tion between serious neurological disorders and whole-cell pertussis immunization”). Se: http:// www.sciencedirect.com/science/journal/o3877604

Hvorfor har flere af de mindre undersøgelser, Olin og Østergaard henviser til, en “cut-off” på 48 timer efter vaccinetidspunktet på uønskede reaktioner, mens de store og mest anerkendte undersøgelser opererer med en latensperiode på 7 døgn, eller vælger at begrænse latensperioden til 72 timer?

Det står enhver forsker eller forskergruppe frit for at definere det tidsrum, man vil undersøge, efter at vaccinen er indgivet. Af praktiske grunde sætter mange mindre undersøgelser en ”cut-off” på 24 eller 48 timer. Ikke fordi man ikke tror, at der kan forekomme uønskede reaktioner efter den tid, men det bliver en enklere og billigere undersøgelse at gennemføre. Da de fleste reaktioner efter DPT-vaccinen forekommer inden for 48 timer, kan man ved at vælge sådant et afkortet tidsinterval alligevel kunne underbygge eller afkræfte sine hypoteser. Vil man f.eks. finde ud af, om signifikant flere børn får kramper efter at være blevet vaccineret med den gamle helcelle kighostevaccine sammenlignet med dem, som bliver vaccineret med den nye acellulare kighostevaccine, vil man kunne finde ud af det ved at begrænse undersøgelsen til 24 eller 48 timer efter vaccinetidspunktet. En undersøgelse, som kun omfatter de første 24 timer, bliver ikke lige så nøjagtig som en undersøgelse, som omfatter en uge, men den kan alligevel være god nok til det, den skal belyse.

En sådan egendefineret begrænsning af tidsintervallet, som skal undersøges, kan ikke på nogen måde tages til indtægt for, at der ikke forekommer alvorlige reaktioner på vaccinen ud over den definerede tidsramme.
Analogt:

Når f.eks. et havforskningsprojekt skal undersøge bestanden af gydefærdige torsk, definerer man et bestemt område, hvor man vil foretage prøvefangst. Det betyder ikke, at der ikke findes gydefærdige torsk uden for det valgte område. men projektet kan alligevel give et godt billede af, hvordan det står til med bestanden.
Noget, man bør være klar over, når det diskuteres, hvor længe efter vaccinationstidspunktet man kan sige, at en reaktion overvejende sandsynligt kan tilskrives vaccinen, er, at kighostevaccinen blev renset bedre og bedre for giftstoffer op gennem 80’erne og især i 90’erne. Dette medførte, at den helcelle kighostevaccine, man benyttede i 90’erne udsatte børnene for mindre risiko sammenlignet med den ”primitive” 1. generations kighostevaccine, som blev produceret i l980.

Olin og Østergaard henviser også til en nederlandsk rapport, udgivet i 2002 af det nederlandske folkehelseinstitut, Rijksinstituut voor Volksgezondheid en Milieu (rivm). Denne rapport, som også nævner kighostevaccinen, er helt irrelevant for vor sag, som jo gælder reaktioner efter en vaccine produceret i l980.

En af verdens fremmeste eksperter på kighostevaccine, børneneurolog og professor MD John H. Menkes, skriver følgende i et svar til mig 31. januar 2006:

”I will stress, again and again, that the side reactions to the vaccine depend on how the vaccine was produced, and that studies done on one vaccine cannot be applied another vaccine.
(Jeg vil understrege igen og igen, at bivirkningerne efter en vaccine afhænger af, hvordan vaccinen blev produceret, og at undersøgelser af en vaccine ikke kan overføres til en anden vaccine).

Desuden er det ikke sikkert, at registreringen af alvorlige bivirkninger efter kighostevaccinen i det statslige nederlandske folkehelseinstitut er mere pålidelige end de officieller registreringer, Nasjonalt Folkehelseinstitutt har lavet af vaccineskader i Norge.