Diagnostisering og behandling af vaccinationsskader.

Diagnostisering og behandling af vaccinationsskader.

Ved Overlæge Niels Illum
Referat af foredrag.


Vaccinationsforum har igennem årene erfaret, at der er mange – både læger og forældre – som ikke kender nok til vaccinationsskader. Den manglende viden kan føre til, at undersøgelse, diagnose og behandling ikke bliver klargjort på et fyldestgørende grundlag med den ulykkelige konsekvens, at der er børn, som får unødigt langvarige mén.

Vaccinationsforum havde i den anledning inviteret specialansvarlig overlæge i børneneurologi Niels Illum (NI), Odense Hospital, til at belyse problematikken og kommentere vurderingsgrundlaget i erstatningsøjemed for klinik og årsagssammenhæng, når der optræder en encefalopati i efterforløbet af en vaccination.

Niels Illum er kendt i Vaccinationsforums regi, idet han har været repræsenterende læge for flere af foreningens vaccineskade børn i forbindelse med undersøgelse, diagnose og behandling af deres problematikker.
I det følgende vil de væsentligste essenser fra hans foredrag blive præsenteret med udgangspunkt i viden og tal, hentet fra såvel Danmark som USA.


Vaccinernes effekt:
I sin indledning præsenterede NI effekten af vaccinationer og markerede, at vaccinationer er et effektivt våben mod en lang række sygdomme. En vaccination bevirker, at kroppen gøres i stand til at danne modstoffer mod indtrængende virus eller bakterier. Der skelnes her mellem børnevaccinationsprogrammet (ændret pr. 1/8-06) – og tillægsvaccinationerne. I denne sammenhæng blev det belyst, at vort globaliserede samfund både kræver og afføder et behov for at dække sig mere ind. Det har ligeledes været af stor værdi, at visse udsatte befolkningsgrupper nu kan vaccineres. Eksempelvis har vaccination af kræftpatienter mod skoldkopper vist sig at være meget givende.


Når vaccination kan være farlig:
I dag er der formindsket risiko ved at lade sig vaccinere, idet der til stadighed gøres store bestræbelser på at gøre vaccinerne mere rene uden unødvendige tilsætningsstoffer. De fleste bivirkninger ved en vaccination er således ”forventelige”. Feber udgør fx en væsentlig bivirkning, ligesom feberkramper kan være det. De fleste feberkramper er således uskyldige; men i andre tilfælde er de det ikke – og her kræves øjeblikkelig udredning og behandling.

Hvis der eksempelvis optræder en allergireaktion og høj feber ved en vaccination, bør man være påpasselig med revaccination, ligesom man ikke bør vaccinere ved en fremadskreden sygdom. Stofskiftesygdomme og immunproblematikker (medfødte såvel som erhvervede), er særligt her i fokus. Vaccination udgør også et særligt problem, hvis milten er taget bort.


Problemstillinger i relation til afklaring af mulig vaccinationsskade:
På nuværende tidspunkt er det desværre vanskeligt at sætte lighedstegn mellem en vaccination og en efterfølgende skade, som fx fører til et handicap hos patienten. Den tidsmæssige kobling er vigtig, men er ifølge Niels Illum ikke den altafgørende. Tidsfaktoren bør ses i sammenhæng med andre parametre og den konkrete kontekst – også fordi de subakutte forløb kan udgøre en særlig vanskelig problematik, set i diagnostiseringsøjemed. Omsat til tal er det kun i 60 % af tilfældene, at det kan blive afklaret, hvorfor barnet er blevet handicappet. Der forskes meget i netop disse aspekter.

I forhold til den officielle vurdering af sammenhæng mellem vaccination og sygdom opereres med en ”5-trinsskala”, hentet fra US Institute of Medicine. Rubiceres et barns problematikker fx under skalatrin 1, har man således konkluderet, at der ikke er grundlag for årsagssammenhæng mellem vaccination og sygdom. Rubriceres sygdommen i den anden ende af skalaen, under trin 5, vil man derimod operere med en bevidst årsagssammenhæng. Det er imidlertid, på nuværende tidspunkt, umuligt at klassificere en årsagssammenhæng under trin 5, hvorfor man i praksis opererer med trin 4’s ”sandsynlige sammenhæng”, som et acceptabelt parameter i erstatningssammenhænge.


Indberetning af vaccinationsskade.
De forskellige typer af vaccineskader overvåges hele tiden (se nettet). I forhold til de forskellige typer af vaccinationer opereres med forskellige typer af vaccinationsskader, som alle er indbefattet af særlige kriterier for at kunne blive rubriceret som en vaccinationsskade. Optræder der eksempelvis encefalopati hos et barn efter en Kighoste- eller MFR vaccination, kan man af de officielle kilder se, at det kræves, at inkubationstiden mellem vaccination og sygdom er mellem 5 og 15 dage.

Enhver læge der bliver bekendt med en skade, har pligt til lave en indberetning. Der er tale om erstatning ved skader, der med rimelig sandsynlighed må antages at være forårsaget af vaccination her i landet mod en sygdom, der er omfattet af lov om gratis vaccination mod visse sygdomme.


Særligt omkring encefalopati og vaccination:
Akut encefalopati hos et barn kan have mange årsager. For at kunne opstille et sandsynligt sammenhængsforhold mellem encefalopatien og den foregående vaccination kræves det for børn under 18 måneder, at ”akut encefalopati er defineret som en betydelig nedsat bevidsthed, der varer i mindst 24 time,r og som ikke skyldes følger efter anfald og medicinering”.

For børn over 18 måneder tages der i vurderingsøjemed udgangspunkt i en lidt bredere beskrivelse af barnets status, som heller ikke må skyldes anfald eller medicin.

For begge aldersgrupperinger gælder, at der er tale om ”en betydelig nedsat bevidsthed”, når der, i mindst 24 timer, er set tegne på enten 1) nedsat eller ophævet reaktion på omgivelserne; 2) nedsat eller ophævet øjenkontakt; 3) usikkert eller manglende svar på stimulation.


ADEM (Akut dissimineret encefalomyelitis
ADEM er en af de mange former for encefalopati. ADEM optræder i efterforløbet af infektion og vaccination. 71 % af disse børn vil blive raske – resten vil få tilbagefald og/eller varige skader med evt. dødelig udgang. Symptomerne er forbigående sløvhed, koma og kramper med udbredte forandringer i hjerne, rygmarv og synsnerver. Der er ændringer i rygmarvsvæsken med øget celletal, øget dannelse af immunglobulin G med mere speciel type (oligoklonale bånd). En MR scanning af hjernen vil tilsvarende vise påvirkning af, og skader på myelinen, som er det materiale, som omslutter nervetrådene. Det er i denne sammenhæng meget vigtigt at påpege, at vaccination vil være kontraindikeret, hvis man tidligere har haft en ADEM-problematik.


Undersøgelse og behandling af encefalopati:
En akut encefalopati kan have mange årsager. ADEM er således kun en af mange former for encefalopati. En anden form for encefalopati er eksempelvis Natrium kanal genet SCN1A, hvor der er sket en mutation i et gen. Akut encefalopati kræver altid akut indlæggelse. Under denne indlæggelse vil man søge at afdække encefalopatiens årsag via rygmarvsprøver, diverse blodprøver, nervebiologiske undersøgelser samt MR- skanning af hjernen og et EEG. Der vil i denne sammenhæng også ske en afdækning af evt. forekomst af en virusbetinget eller bakteriel infektion – ligesom der vil blive undersøgt for eventuelle stofskifteforandringer hos det angrebne barn, ud fra viden om, at en stofskiftesygdom kan debutere ved en udløst stresstilstand.

Hele dette udredningsarbejde er meget essentielt, da behandlingsproceduren er meget forskellig, afhængig af encefalopatiens udspring. De 2 store behandlingsformer ved encefalopati er således behandling med binyrebarkhormoner (steroid) eller behandling med immunglobuliner, afhængig af sygdommens udspring. Indledningsvist vil der for alle encefalopati-grupperinger imidlertid blive startet en behandling mod herpesvirus (Zovir), samt blive foranstaltet et beredskab for at behandle de eventuelle tilstødende kramper, som i sig selv kan have en stor skadepåvirkning. Hvis man efterfølgende konstaterer, at der er tale om en ADEM, skal man bruge steroider som behandlingstiltag – men ikke før denne årsagssammenhæng er klarlagt, da det vil være kontraindikeret at sænke immunforsvaret med en steroidbehandling, såfremt det skulle vise sig, at encefalopatien har rod i en herpesinfektion. Denne sikring mod herpesinfektion sker via DNA teknik efter rygmarvsvæskeprøve. OO


Niels Illums afsluttende bemærkninger med kommentarer fra salen:
Med de nuværende vaccinetyper og programmer er der mulighed for uforudsete bivirkninger – hvor der ikke altid kan skabes en sammenhæng mellem den akutte encefalopati og vaccinationen. NI håber, at der i fremtiden vil kunne komme en screening, som vil kunne påvise de befolkningsgrupper, som af forskellige årsager ikke vil kunne tåle at blive vaccineret. Selve arbejdet med forskning i gentest er langt fremme i dag.

NI påpeger, at der ikke ses forbindelse med udviklingshæmning, autisme og andre kroniske lidelser i relation til nervesystemet (epidemologisk undersøgelse). I denne sammenhæng blev det fra salen påpeget det uheldige forhold, at eks. autisme bliver afvist som vaccineskade, netop fordi man kun benytter det epidemologiske grundlag som bevisførelse ved en eventuel erstatningssag for funktionstabet hos det berørte barn.