Skoldkoppevaccination vil forårsage epidemi af helvedesild.

Oversættelse Camilla Gro Jensen

Ny forskning offentliggjort i International Journal of Toxicology (IJT) af Gary S. Goldman Ph.D. afslører høj forekomst af tilfælde af helvedesild blandt voksne amerikanere, siden regeringen i 1995 anbefalede at alle skulle vaccineres mod skoldkopper.

Goldmans forskning viser at helvedesild, der resulterer i tre gange så mange dødsfald og fem gange så mange indlæggelser som skoldkopper, undertrykkes naturligt når man jævnligt kommer i kontakt med skoldkopper.
Dr. Goldmans resultater har bekræftet andre uafhængige forskere, der vurderer at hvis skoldkopper blev næsten udryddet gennem vaccination, ville forekomsten af helvedesild fortsat stige de næste 50 år.

En nyere forskningsartikel af Dr. Goldman (udgivet i det amerikanske fagtidskrift Vaccine) fremlægger en cost-benefit-analyse på det globale skoldkoppe-vaccinationsprogram. Goldman vurderer at der over en periode på 50 år vil være en stigning på 14, 6 mio. (42%) helvedesild-tilfælde blandt voksne under 50 år, hvilket vil betyde en samfundsmæssig udgift på 4,1 milliard dollars. Dette svarer til 80 mio. dollars om året, når man skønner at behandlingen af hvert enkelt tilfælde af helvedesild koster ca. 280 dollars.
Når et barn har haft skoldkopper, bliver virus ”sovende” men kan, i den voksne reaktivere sig som Helvedesild – begge er forårsaget af den samme skoldkoppe-virustype (VZV). Det har længe været kendt at voksne modtager naturlig fornyelse af deres immunitet (booster) over for skoldkopper gennem kontakt med børn med skoldkopper, og at dette ligeledes forebygger udbrud af Helvedesild.
Baseret på Goldmans tidligere samarbejde med Centers for Disease Control and Prevention, pointerer Goldman at epidemologer fra CDC håber at mulige helvedesild epidemier med forbindelse til skoldkoppevaccine kan minimeres ved at vaccinere voksne mod helvedesild. Dette tiltag skulle erstatte den immunitet der opnås naturligt under de jævnligt tilbagevendende udbrud af den tidligere så almindelige børnesygdom.

”At anvende en helvedesild vaccine med henblik på at kontrollere en helvedesild epidemi vil sandsynligvis mislykkes fordi vaccinationsprogrammer for voksne endnu ikke har vist sig at virke efter hensigten”, fortæller Goldman. ”Der er ingen måde at undgå en massiv helvedesild-epidemi blandt voksne, der kan fortsætte i flere generationer.”

Goldmans analyse i IJT indikerer at skoldkoppevaccinens effektivitet også er afhængig af naturlig boosting, således at når skoldkoppetilfældene er færre, så er effektiviteten af vaccinen det ligeledes.
”Den egentlige årsag til at vaccinerede i Japan opretholdt et højt niveau af immunitet 20 år efter vaccination var den at kun et ud af fem børn (20%) er vaccinerede,” fortæller Goldman. ”De der var vaccinerede modtog naturlig boosting fra børn med skoldkopper.
Det nationale vaccinationsprogram vil så godt som fjerne den naturlige boosting mekanisme og vil gøre befolkningen mere sårbare overfor helvedesildsepidemier.”
I årtier har man antaget at tilfælde af helvedesild opstod hos ældre hvis immunsystem blev svagere. Imidlertid viser Goldmans forskning at dette fænomen snarere skyldtes at ældre mennesker får færre naturlige boostere da kontakten med børn er sjældnere.

Gary S. Goldman, Ph.D. virkede i 8 år som forskningsanalytiker på Varicella Active Surveillance Project varetaget af Los Angeles County Department of Health Services (LACDHS). Projektet blev støttet økonomisk af CDC.