Fugleinfluenza

Fugleinfluenza

Af Vita Damsø, Laborant og Ernæringsterapeut.


Et skrækscenarierne i medierne har gennem længere tid været at vi trues af en ny verdensomspændende epidemi af fugleinfluenza, hvor millioner risikerer at dø!
Siden januar 2004 er 134 mennesker[i] smittet med fugleinfluenza i Asien, hvoraf de 69 er døde og det er en dødelighed på mere end 50%! WHO, USA, EU og DK frygter at historien gentager sig - 3 gange i sidste århundrede opstod en ny influenzavirus og skabte en epidemi over hele verden – hvilket kaldes en pandemi[ii]. I 1918/19 var det ”Den Spanske Syge”, i 1957 ”Den Asiatiske Influenza” og i 1968/69 ”Hong Kong Influenzaen”.

Foreløbig er der ingen grund til panik. Før en fugleinfluenza pandemi kan starte, skal viruset mutere (generne ændres) og skabe et helt nyt influenzavirus som smitter mellem mennesker. Influenzavirus er rigtig god til at mutere og det er sket før, da Den Spanske Syge var en fugleinfluenza. Der må også fremstilles en ny influenzavaccine hvert år, fordi virus er god til at mutere og ændrer sig fra år til år, så vaccinen fra sidste år som regel ikke indeholder den virustype, som influenzaen har i år.
Der findes 3 typer influenzavirus: A, B og C. Type A findes især hos fugle (men også hos svin og heste m.m.) og er inddelt i undertyper efter kombinationen af H og N antigener, der sidder på overfladen af viruspartiklerne. Indtil videre er der fundet 15 H (Hæmaglutinin) undertyper og 9 N (Neuraminidase) undertyper. Det giver 135 kombinationsmuligheder og det er kombinationen af H og N, der ændres fra år til år pga. mutationer. A influenza kan ændre sig så meget at der faktisk dannes et nyt virus, som ingen har immunitet overfor og det kan udløse en pandemi. B- og C-influenza findes kun hos mennesker; B influenza har kun 1 undertype og C influenza giver kun milde sygdomme i luftvejene. Det er A og B influenzaerne der skaber epidemier og hvert års influenzavaccine indeholder flere A undertyper plus B. WHO overvåger og identificerer de virustyper der forekommer hvert enkelt år og meddeler hvilke virustyper årets influenzavaccine skal indeholde. For eksempel er vaccinen i 2005/06 sammensat af A H1N1 + A H3N2 + B, som ligner den fra 2002. Influenzavaccinen i dag er en split-vaccine, der består af overfladeproteinerne (H & N), men ikke selve viruspartiklerne og derfor kan den ikke medføre influenza!. Siden 2003 er der ikke tilsat kviksølv (thiomersal) i influenzavaccinen.
Pandemierne i sidste århundrede var alle A influenzaer og undertyperne for Den Spanske syge i 1918 var H1N1, for den Asiatiske Influenza i 1957 H2N2 og for Hong Kong Influenzaen i 1968/69 H3N2. Den aktuelle fugleinfluenzaen har undertypen H5N1.
Fugleinfluenza er en infektion i luftvejene og udover de almindelige influenzasymptomer som høj feber, kulderystelser, hovedpine og muskelsmerter giver den ofte øjenbetændelse, hoste og vejrtræknings problemer, men til gengæld ingen løbende næse eller ondt i halsen. Den alvorlige og farlige udvikling af sygdommen er følgesygdomme i lungerne og evt. andre organer. Fugleinfluenzas formelle navn er Aviær Influenza H5N1 og blev første gang identificeret for 100 år siden i Italien hos fugle. Første kendte smitte hos mennesker var i Hong Kong i 1997.


Hvor stor er risikoen for at dette skrækscenarie bliver til virkelighed?
Fugleinfluenza er først og fremmest farlig for fugle og indtil videre ikke nogen risiko for mennesker i DK. De mennesker der hidtil er blevet smittet med fugleinfluenza har arbejdet i tæt kontakt med syge fjerkræ og der er kun set enkelte tilfælde af smitteoverførsel fra menneske til menneske.
Der anbefales heller ingen medicinske forholdsregler ved rejser til områder med fugleinfluenza, kun at holde sig fra markeder med levende fjerkræ, fordi de kunne være smittede. Der er heller ingen risiko ved at spise æg og fjerkræ, da virus kun findes i luftvejene og i øvrigt ødelægges ved kogning.
Den Spanske syge, som havde flest dødsofre (20-50 millioner), opstod i en ”smeltedigle” af uheldige omstændigheder[iii] ved afslutningen af 1. Verdenskrig: Overfyldte soldaterlejre, amerikanske soldater, der medbragte infektionen da de kom deres allierede til hjælp i Europa, levende dyr (høns og grise) gik frit omkring imellem soldaterne, soldaterne blev angrebet med giftgasser, der fremmer mutationsdannelse og efter krigen tog alle soldater hjem til hver sit land med smitten.
De to andre pandemier blev ikke lige så omfattende og havde henholdsvis 100.000 og 700.000 dødsofre.
Den nuværende fugleinfluenza er, som de to sidste – opstået i Asien, men der er ikke noget der tyder på at den er særlig smitsom til mennesker (under 150 mennesker på næsten 2 år) og måske er den egentlige årsag vores masseproduktion af fjerkræ (og masseslagtninger). Alt for mange dyr på alt for lidt plads giver gode muligheder for smittespredning. Nogle fjerkræindustrier i Asien huser flere millioner fjerkræ, som står tæt pakket. Det er endnu ikke undersøgt om nogle af medarbejderne har dannet antistoffer overfor fugleinfluenza, hvilket jo godt kunne tænkes. Måske har mange flere været smittet, bare med en mildere grad af fugleinfluenza og så ville dødsraten jo blive lavere? Det kunne også tænkes at medarbejdere på store fjerkræindustrier i 3. Verdens lande ikke har de sundeste livsvilkår og derfor lettere bliver smittet, men i hvert fald kan forholdene ikke overføres til vestlige lande. I DK slås smittede fugle ihjel og slagtehøns kontrolleres forebyggende for forskellige sygdomme inkl. fugleinfluenza. På opfordring fra WHO har alle 25 lande i Europa iværksat et beredskab, der skal håndtere et eventuelt udbrud af fugleinfluenza og samtidigt arbejder WHO på at udvikle en vaccine.


Er Danmarks beredskab godt nok?
Regeringer verden over hamstrer medicin til en endnu ikke-eksisterende fugleinfluenza hos mennesker.
Der har været en del kritik af det danske beredskab i medierne, fordi vores lagre af Tamiflu[iv] er meget mindre end andre landes, men det har vist været sund fornuft hos det danske beredskab! Danmark har medicin til at behandle 30.000 mennesker og 2/11-2005 er der - efter mediepres ? - bevilget yderligere 67 millioner kr. til Tamiflu. Det er en vurdering foretaget af Sundhedsstyrelsen, der også har forfattet et ”Oplæg til dansk beredskabsplan for pandemisk influenza” i 2003. SSI og et netværk af praktiserende læger overvåger løbende forekomsten af influenza i DK (Sentinelovervågningen) - i samarbejde med EU og WHO.[v]
Tamiflu bruges især til virusinfektioner hos HIV smittede. Det indeholder neuraminidasehæmmere - neuraminidase (N) bruges af virus til at fæstne sig i luftvejenes slimhinder - og Tamiflu forhindrer dermed virus i at trænge gennem slimhinden i luftvejene, men har ikke synderlig effekt, når virus er trængt igennem slimhinden og brudt ud i symptomer. Når viruspartiklerne har fundet vej ind i cellerne er de svære at behandle uden også at skade cellerne. Derfor skal behandlingen startes inden 48 timer efter udsættelse for smitte og kan så afkorte influenzaforløbet og nedsætte symptomerne, men det vigtigste er at slimproduktionen hæmmes, så smittespredningen også nedsættes. Tamiflus bivirkninger[vi] er bl.a. kvalme og opkast, sjældent udslet og meget sjældent hepatitis. Ved langtidsbrug kan fedtstofskiftet påvirkes og måske ændre kolesterolværdier og fordelingen af kropsfedt. I Japan er 2 dødsfald under mistanke for at være sket som følge af mærkelig opførsel efter Tamiflu, som nu (i Japan) skal mærkes med en ekstra advarsel om risiko for hallucinationer. Holdbarhedstiden for Tamiflu er 5 år.
Amantadin er et andet antiviralt lægemiddel, der har været anvendt i en årrække. Det er kun virksomt ved A-influenzaerne, mens Tamiflu både kan bruges til A og B influenza. Resistensen overfor Amantadin er steget markant i løbet af det sidste år og det er måske pga. de mange behandlinger i Asien.
I DK er der solgt 3000 pakker Tamiflu i august/september 2005, men det må ses som en panikreaktion at hamstre medicin og spørgsmålene er mange: Kan medicinen overhovedet kan beskytte dig mod fugleinfluenza? Og giver den for kraftige bivirkninger? Hvad hjælper det at have Tamiflu i skabet, hvis virus bliver resistent inden du måske selv får brug for den? Og er det ikke i vores fælles interesse at de mest udsatte mennesker har første ret til behandling? Så kan de fortsætte deres vigtige arbejde og måske forhindre virus i at spredes i samfundet. Sundhedsstyrelsens anbefaling er også primært at anvende Tamiflu til fagpersoner, der har tæt kontakt til smittede fugle, f.eks. ved aflivning og til nøglepersoner i samfundet, f.eks. sundhedspersonale, ambulancetjenesten, brandvæsenet, politi, renovation, el- og vandforsyning osv. – i alt anslået til 1.5 millioner personer.
Visse dele af medicinalindustrien har en fordel af dette ”show” og man kunne få den mistanke at de har hjulpet med at blæse frygten op for at sælge mere medicin og flere sæsoninfluenza vacciner! Vaccineindustrien i England truer med ikke at ville finansiere udvikling og produktion af nok vaccine mod fugleinfluenza, hvis ikke den almindelige sæsoninfluenza bliver en rutinevaccination for 2/3 af befolkningen og dermed sikrer en øget fast indtjening![vii] Rygterne fra USA siger at forsvarsminister Rumsfeld har aktier i Gilead, der udviklede Tamiflu og solgte rettighederne til Roche, så han tjener også selv på at senatet har bevilget 2 billioner dollars til Tamiflu![viii]


Hvad kan du selv gøre for at forebygge smitte med fugleinfluenza, sæsoninfluenza, forkølelse osv.?
- Bliv hjemme, når du er syg. Både fordi du selv er mere modtagelig for flere infektioner, når immun systemet allerede er ”på arbejde” med een infektion i forvejen og fordi du risikerer at smitte andre og måske endda starte en epidemi (nogen skal jo begynde). Influenza smitter via dråbeinfektion fra hoste og nys og især via håndkontakt. Inkubationstiden er 1 til 2 dage. Ved mistanke om fugleinfluenza har Statens Seruminstitut udviklet en test, som kan afklare hvilken type influenzavirus man har og evt. starte behandling.

- Vask hænder ”i tide og utide”. Bare med almindelig sæbe, så virus ikke risikerer at blive resistent overfor desinficerende sæbe. Tænk på hvor mange forskellige opgaver vores hænder har og for hvert skift i opgaver kan en smitte føres med. Derfor er det god forebyggende hygiejne at vaske hænder efter kontakt med penge, andres hænder, før spisning osv., osv. . .


Daglig motion, som stimulerer kredsløbet og dermed flowet af immunsystemets komponenter i kroppen (bl.a. hvide blodlegemer).
- Undgå sukker, da sukker sløver immunsystemet, der netop skal beskytte dig.
- Spis hvidløg hver dag[ix]. Hvidløg hæmmer både bakterier, virus og parasitter.
- Sov nok. Hvis du har sovet nok, vågner du og føler dig udhvilet om morgenen.
- Pas på stress. Det anslås at 90% af sygdomme er stress relaterede[x].

En ny teori om årsagen til influenza er D-vitamin mangel[xi]. Epidemiologen Edward Hope-Simpson noterede sig at influenza kun opstår, når solen aftager om vinteren og i regntiden i troperne og desuden at det samme influenzavirus opstår flere steder samtidigt (Tjekkiet og England). Ud fra disse betragtninger mener han at influenza ikke skyldes en smittekæde, men at virus ligger latent i kroppen (som forkølelsessår-virus og helvedesild også gør) og når det mindskede sollys om vinteren svækker immunsystemet grundet D-vitamin mangel, kan influenzavirus bryde ud. Et forslag er derfor at have kapsler med 50.000 enheder D-vitamin i hus-apoteket, til at tage i tilfælde af en fugleinfluenzaepidemi eller sæsoninfluenzaepidemi.!!


Kilder:

www.sst.dk
www.globalresearch.ca
www.who.dk
www.ssi.dk
www.vitalraadet.dk
www.lmk.dk
www.nvic.org
www.sundhedsguiden.dk
www.foedevarestyrelsen.dk
www.altinget.dk
Medline: Historical Article
Diverse avisartikler fra efteråret 2005


[i] Tal fra WHO

[ii] Mere end 50% af befolkningen smittes. Under en almindelig epidemi smittes ca. 20%.

[iii] Politiken – torsdag 6. Oktober 2005 & Medline

[iv] Virus hæmmende medicin

[v] Influenzaaktiviteten i EU kan følges på www.eiss.org

[vi] Oplysninger fra Lægemiddelkataloget.

[vii] www.telegraph.co.uk

[viii] www.mercola.com

[ix] Se uddybende forslag til behandling af influenza i Nyhedsbrevet nr. 3 fra september 2004 side 10-11.

[x] www.mercola.com

[xi] www.vitalraadet.dk