Boganmeldelse "Evidence of Harm"

Af Ulla Danielsen

Bogen ”Evidence of Harm” udkom i USA i 2004. Bogen beskriver en lægelig kontrovers om kviksølv* i vacciner og epidemien af autisme. Evidence of Harm er skrevet af David Kirby, der igennem otte år har været bidragyder til The New York Times, hvor han bl.a. skriver artikler om videnskab og sundhed. Han lever i Brooklyn, New York.

I 1990erne begyndte de rapporterede tilfælde af autisme blandt amerikanske børn at skyde i vejret, fra omkring en per 10.000 i 1987 til det chokerende antal af en per 166 i dag. Tendensen falder sammen med tilføjelsen af flere nye skud i nationens i forvejen proppede vaccinationsprogram. Vaccinerne gives i grupper lige efter fødslen eller i de tidlige måneder af barndommen. De fleste af disse vaccinationer indeholdt et ikke særligt kendt konserveringsmiddel, der hedder thimerosal (thiomersal), der indeholder en mængde af det giftige kviksølv.

Bogen Evidence of Harm (Bevis på skadelighed) udforsker den ophedede kontrovers om, hvad mange forældre, læger, embedsmænd og undervisere har betegnet som en ”epidemi” af berørte børn. Ved at følge adskillige familier beskriver David Kirby deres kamp for at forstå hvordan og hvorfor deres engang sunde børn fik hurtige tilbagefald til tavshed eller forstyrret adfærd, ofte ledsaget af svær fysisk sygdom. Alarmerede over niveauerne af kviksølv i det amerikanske vaccinationsprogram søgte disse familier svar fra deres læger, fra videnskaben, fra medicinalfirmaer, der fremstiller og handler med vacciner, og endelig fra Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) og den amerikanske sundhedsstyrelse (FDA) – men til ingen nytte.

Men alt imens de gravede dybere, fandt familierne også magtfulde allierede i kongressen og blandt læger og forskere som troede, at stigningen i autisme og andre forstyrrelser hænger sammen med giftige niveauer af kviksølv, der akkumulerer i nogle børns systemer.

Evidence of Harm er en vigtig og foruroligende bog, og den afslører både de kendte og de ikke- udtalte forhindringer, som de desperate familier har måttet kæmpe med, idet den føderale regering, sundhedsmyndigheder og farmaceutiske giganter har gjort fælles front mod dem. Fra lukkede møder for FDA, CDC og lægemiddelvirksomhederne til den mystiske tillægsbestemmelse, der i 2002 blev indsat i de nationale sikkerhedslove (antiterrorlovgivningen Homeland Security Bill red.), som skulle forhindre erstatningssager på grund af thimerosal og frem til åbne høringer i kongressen, viser denne bog et medicinsk establishment fast besluttet på at fornægte ethvert ”bevis på skadelighed”, der kunne forbindes med thimerosal og kviksølv i vacciner. Men, som forskningen er begyndt at afdække, har de spørgsmål, som disse familier har rejst, kolossal betydning for alle børn og for dem, der har fået betroet at overvåge den nationale sikkerhed.

*Siden 1992 er der ingen kviksølv i de vacciner der bruges i det danske vaccinationsprogram.