Autisme ernæringsmæssigt set

Autisme ernæringsmæssigt set

Af Birthe Kofoed Mortensen, Cand.brom., ernæringsterapeut v/Kost & Helbred.


I en række lande heriblandt Danmark har der været tradition for at betragte autisme som en psykisk og uhelbredelig udviklingsforstyrrelse forårsaget af en række ukendte faktorer, som vi ingen indflydelse har på. Som forældre til et autistisk barn kan man så rette sin vrede på den mulige årsag man mener at kunne se fx vaccinationsskade eller tilsvarende, men at gøre noget aktivt for barnets situation på det fysiologiske plan er ikke almindeligt.

I maj 2003 havde jeg mulighed for at deltage i en 3-dages Danconference i Philadelphia i Pennsylvania i USA. Danconferencer har været holdt siden 1995 hvor en række forældre til autistiske børn satte sig sammen for i fællesskab at give/finde et bud på, hvordan man kunne hjælpe disse børn med den autistiske tilstand. Forældrenes baggrund var biokemikere, læger, farmaceuter og tilsvarende og initiativtagerne var Bernard Rimland og Jon Panborn m.fl. Man finder ud er, at nogle af årsagerne er biokemiske med individuelle forskelle dvs. det viser sig ikke helt ens hos forskellige børn. Nu afholdes årligt to store Danconferencer og et antal mindre. Formålet er at professionelle behandlere kan udveksle erfaringer og at forældre kan deltage for at opnå større viden til at arbejde videre med deres barn. Se www.danconference.com om den seneste konference og kommende datoer samt en række relevante henvisninger.

I 2005 har The Center of Disease Control og the American Society of Pediatrics meddelt, at 1 ud af 6 børn i USA er blevet diagnostiseret udviklingsforstyrrede som fx ADD (Attension Deficit Disorder) og ADHD (Attension Deficit Hyperactive Disorder) og at 1 barn ud af hver 166 børn har en autismediagnose. For 15 år siden var tallene i USA 4-5 ud af hver 10.000 havde autisme dvs. der er sket en vækst på over 1000 procent i de sidste 15 år. (OBS: vaccinationspraksis i USA adskiller sig fra den danske!). I Danmark er antallet af autister tredoblet på 10 år. Ifølge Politiken (211205) er det især øget opmærksomhed på handikappet og danskernes mere stressede levevilkår, der har skabt væksten. I dag menes mindst 0,6% af befolkningen at opfylde diagnosekriterierne.

Bernard Rimland, grundlægger af Autism Society of America og leder af Autism Reseach Institute har gennemgået oplysninger fra 30.000 børn og finder to tydelige tendenser:
For det første er det tydeligt, at der er tale om en stigning i forekomsten af autisme.
(Rimland, B. The autism explosion. Autism Reseach Review International 1999;13:3. For det andet så var ”Late onset autism” startende i barnets 2. leveår stort set uhørt i 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne. I dag er forekomsten 5:1 i forhold til forekomsten af ”Early onset autism”. (Rimland, B. The autism epidemic is real and excess vaccinations are the cause. July 14, 2003.)
Symptomerne hos det autistiske barn er forskellige eller med andre ord individuelle, kombineret med autistiske symptomer i forskellig grad. Her er en liste som er gengivet fra ”Diet Intervention and Autism” af Marilyn Le Breton, 2000. Dit autistiske barn vil kun have nogle af symptomerne, nogle mange - andre få. Pointen er, at en række af symptomerne kan man have indflydelse på via kost og behandling af den individuelle biokemi hos det enkelte barn.

Autisme forårsaget af allergi (Allergy induced Autism – AiA)


Børn har ofte en eller flere af følgende symptomer:
- Hyperaktivitet
- Søvnproblemer
- Fniser/skriger uden nogen egentlig grund
- Ekstrem tørst
- Stærk længsel eller antipati mod visse levnedsmidler
- Varm og svedende, især om natten
- Helbredshistorie med mellemørebetændelse
- Spiser ”non-foods” fx jord, sand, papir og sæbe
- Diarre og/eller forstoppelse
- Opsvulmet mave
- Prutter meget
- Konstant løbenæse
- Ude af stand til at kontrollere temperaturen (kulde/varme)
- Røde ører og/eller ansigt
- Sorte rande under øjnene
- Bleg hud, dejagtigt ansigt
- Smerter, kramper, træthed
- Allergi i familien (astma, eksem, høfeber, migræne)
- Familiær disposition for tarmproblemer (cøliaki, Crohns sygdom, Colitis ulcerosa, perniciøs anæmi)

Kilde: Diet Intervention and Autism, Marilyn Le Breton, 2001


Forskerne i DAN regi har gjort mange erfaringer og undersøgelser på nuværende tidspunkt. Erfaringen viser, at de bedste resultater for børnene opnås ved at følge den rækkefølge, som er angivet her nedenfor. Erfaringerne er samlet af Jon Pangborn og refereres i DAN CONFERENCE Syllabus SPRING 2003, Philadelphia, PA. The Physician’s Responsibility in the Autism Epidemic. A navigation Guide to Biomedical Diagnostic and Therapeutic Options. May 16-18, 2003.

- Autisme eller autistisk lignende symptomer diagnostiseres
- Kostændring (undgå sukker og tilsætningsstoffer)
- Undgå casein i 30 dage
- Brug fordøjelsesenzymer
- Undgå gluten i 90 dage
- Svampekur/ behandling mod svampe iværksættes/Svampedysbiose (brug mælkesyrebakterier)
- Immun støtte og antiviral målinger
- Kosttilskud
- Afgiftningsterapi
- Tilfør svovltilskud (tilføj svovl, folinsyre og nucleotider og få det cellulære perception og respons så normal som muligt).
- Sensorisk træning, kommunikationsterapi, særundervisning giver forbedrede resultater.


I de nordiske lande har vi bedre testmuligheder, idet en af forskerne Karl Reichelt er nordmand og har lavet et omfattende arbejde om morfinpeptider. Der er et laboratorium i Norge, som udfører morfinpeptidanalyser på urin, analyserne herfra giver et bedre svar end det jeg har set fra de amerikanske laboratorier. Det betyder, at rækkefølgen kan være som følger:

Autisme eller autistisk lignende symptomer diagnosticeres
Det er selvfølgelig ingen forudsætning, at man har diagnosen, men vil dog falde de fleste naturligt, at have den i hånden, før man som forældre sætter nye ting i gang. Beslutningen skal være helhjertet fra forældrenes side.

Kostændring (undgå sukker og tilsætningsstoffer)
I vores kultur kan det måske synes pudsigt – familien Danmark bruger jo store mængder - , men sukker indeholder ingen nødvendige næringsstoffer . Sukker kan til gengæld give såkaldt ”utæt tarm” og herigennem påvirkning af hjernen via signalstoffer fra mave-tarmkanalen. Tilsætningsstoffer kan give unødige ubalancer hos følsomme individer. Autistiske børn har brug for næringsstoffer, der kan ernære dem!

Undgå casein og gluten i mindst 6 måneder for at se fuld effekt
Før udelukkelse af casein (et mælkeprotein) og gluten (protein i glutenholdige kornsorter, især hvede, rug, byg og havre) kan man få undersøgt barnets morgenurin for morfinpeptider. Morfinpeptider er dårligt nedbrudte proteiner oftest fra mælkeprodukter og glutenholdige kornsorter, som kan påvirke barnet pga. ”utæt tarm” og der sker dermed en påvirkning af hjernen. Det er en af forklaringerne på at autistiske børn opfører sig autistisk. Peptiderne, de små proteinstoffer, påvirker simpelthen nervesystemet. Morfinpeptidtestsvar fra urinprøven angiver hvilke proteinstoffer, der er vigtigst at undgå. Der har længe været en meget utilfredsstillende lang ventetid på at få analysesvar tilbage fra laboratoriet. Og det er ikke nemt at være tålmodig, når man gerne vil i gang så hurtigt som muligt.

Brug fordøjelsesenzymer (specielt rekvirerede) efter 1 måned på diæt
Fordøjelsesenzymer støtter udskillelsen af overskud af morfinpeptider, så barnet hurtigere ”klarer op”.

Svampekur/ behandling mod svampe iværksættes/Svampedysbiose (brug mælkesyrebakterier)
Autistiske børn har ofte en meget begrænset kost, som ofte centrerer sig om meget mælk, meget ost på toastbrød, meget pasta eller meget franskbrød suppleret af få andre produkter. Det kan fx være forskellige chokoladeprodukter, tomatketchup m.v.

Immun støtte og antiviral målinger
Har ikke kendskab til at det udføres i Danmark for autistiske børn. Er blevet bekendt med, at man kan påvise virus, men man ikke kan udtale sig om hvornår virusangrebet har fundet sted. Wakefield, en engelsk forsker, som nu arbejder i USA, har påvist mæslingevirus i autistiske børns tarm. Mæslingevirus, som stammer fra mæslingevaccinen! For nogle børn sker der en inkorporering af fx mæslingevirus, så organismen hele tiden er belastet af disse virus!
Kosttilskud
Individuelt tilpasset typisk efter urinprøven ”Organix” fra Nordic Lab, men også efter anbefalingerne i bogen ”Children with starving brains” af Jacquelyn McCandless, MD samt Danprotekolen

Afgiftningsterapi (herunder tungmetaller) Her er flere muligheder:
MELISA (Memory Lymphocyte Immuno-Stimulastion Assay)
Der findes en videnskabelig test, som kan fastslå, i hvilken omfang patienter er følsomme over for metaller. Testen er udviklet af docent Vera Stejskal hos firmaet Astra i Södertälje. Formålet er objektivt at påvise immunologiske virkninger af blandt andet metaller.
MELISA-testen (Memory Lymphocyte Immuno-Stimulastion Assay) går ud på, at man med en almindelig blodprøve undersøger om visse hvide blodlegemer, såkaldte hukommelses T-lymfocytter, er påvirkede af metaller. I testen udsættes disse hvide blodlegemer for forskellige metalsalte, som de mistænkes at reagere på. Hvis testen viser en tydelig reaktion, kan det være tegn på, at patienten er overfølsom for et eller flere af de testede metaller. Metallerne kan have påvirket det enkelte menneske gennem arbejdsmiljøet (afhængig af arbejdssituation) eller gennem tandfyldningsmateriale. Det kan handle om kviksølv fra amalgam eller rodfyldninger, guld eller palladium fra guldbroer eller organisk kviksølv fra visse vacciner. Det kan også dreje sig om nikkel, bly eller andre metaller. Børn kan blive påvirket af det ydre miljø eller af miljøet i moderen under graviditeten.
Testen gennemføres via Institut for Optimal Næring tlf: 33 32 44 80 efter nærmere aftale.

Tilfør svovltilskud (tilføj svovl, folinsyre og nucleotider og få det cellulære perception og respons så normal som mulig)
Svovltilskud og B-vitaminer, bl.a. som folinsyre, vil det være naturligt at tilføre. Det vil blive individuelt tilpasset, hvornår i processen det skal være. Baggrunden for tilskud vil typisk være ”Organix” eller andre biokemisk baserede undersøgelser via afføringsprøve eller blodprøve.

Sensorisk træning, kommunikationsterapi, særundervisning giver forbedrede resultater, når disse ting følges.
Personligt har jeg kendskab til at ABA-træning har hjulpet flere autistiske børn.
Når forældre og behandlere følger DANprincipperne for behandling betyder det et fokus på sund og nærende kost for at støtte barnets immunforsvar, tarmsystem og afgiftningssystem ved at foretage diætmæssige ændringer og i nogle tilfælde fjerne høje niveauer af metaller. At forbedre barnets fysiske situation gør det i reglen meget nemmere at træne barnet efter fx ABA systemet. Barnets symptomer vil ofte forbedres og nogle børn kommer sig praktisk taget helt!


Hvis du gerne vil vide mere om diverse test, prøver, behandlinger og behandlere, er du velkommen til at kontakte VaccinationsForum på telefon 48 39 40 62