Den uvaccineredes situation - foredrag med Elisabeth Møller

Den uvaccineredes situation - foredrag med Elisabeth Møller

ac) I sidste nyhedsbrev gengav vi den første del af Elisabeths spændende foredrag om hvor menneskers sundhed kommer fra. Vi vil nu fortsætte med ”Den uvaccineredes situation”.


Det vaccinerede barn er vaccineret mod et ganske lille spekter af de sygdomsmuligheder det har i barndommen eller på længere sigt. Står så det uvaccinerede barn dårligere overfor disse sygdomme end det vaccinerede barn? Det kan man på en måde sige at det gør, specielt hvad angår een af de sygdomme der vaccineres for. Når jeg siger at det står dårligere, så tænker jeg på at sygdomme behandler vi når de kommer. Men den måde sygdomme kommer på, berører os jo i særdeleshed med henblik på mæslinger. De røde hunde og fåresygen er ikke interessante på den måde, fordi det ikke drejer sig om sygdomsforløb der kan være besværlige når man får dem senere. Der hvor uvaccinerede er sat skakmat af vaccinationsprogrammerne, er jo i sin mulighed for at få mæslingerne tidligt.

Indtil vi begyndte at vaccinere mod mæslinger i børnevaccinationsprogrammet, kom der mæslinger regelmæssigt hvert 3. år. Det var en biologisk rytme som var helt sikker. Det vil sige at hver 3. år strøg mæslingerne igennem hele landet og alle mødte dem. Nogen tog dem ind og dannede antistoffer. De fik aldrig mæslinger fordi de med det samme dannede antistoffer. Andre tog dem ind og fik sygdommen og dannede også antistoffer. Så gik der kun tre år før den næste bølge kom og så mødte alle dem igen. Det virkede altså som det vi kalder en booster; dvs. at immunsystemet, både hos de der kun dannede antistoffer og de der havde haft sygdommen og dannet antistoffer, steg igen. Men ingen af dem fik mæslinger fordi de mødte mæslingevirus hvert 3. år. Så hyppigt var det nødvendigt at møde den for at det så godt som aldrig forekom at voksne fik den. Så godt som aldrig, man så det dog også den gang, men det var enormt sjældent.

Hele det system er totalt ødelagt nu. Indtil for fem år siden fungerede det, men nu fungerer det ikke mere med disse regelmæssige tilbagevendende mæslinger. Og her begynder det så at blive et biologisk eksperiment. Så længe der stadig var så stor en del af uvaccinerede at vi stadigvæk så mæslingeepidemier hvert 3. år, var det ikke noget problem. De der var vaccinerede kunne være glade for det, og de andre mødte virus hvert 3. år og havde på den måde en effektiv antistofdannelse. Nu kan man risikere at få mæslinger meget sent. Det er også det vi ser i klinikken. Når der kommer en mæslingeepidemi, er det typisk hos unge mennesker. Både her i Danmark og i særdeleshed i USA hvor de jo langt før os indførte mæslingepligtvaccination. Op igennem halvfemserne så vi ganske hyppige ”lommer” af mæslingeudbrud. Det var typisk i collegealderen, hvor alle de unge mennesker kom fra nær og fjern. Så kom der mæslingeepidemier, og så kom sundhedspolitiet i gang. Der skulle afgrænses og vaccineres og isoleres og jeg ved ikke hvad. Man forsøger at sætte låg på noget der har sit eget dynamiske liv. Men der er ikke noget der tyder på at man kan sætte låg på det. Alligevel forsøger man at håndtere det som om man kunne.

Nu har vi jo hele tiden sagt at mæslinger er en fin og ufarlig børnesygdom, hvis man får den som barn. Når man begynder at få den som voksen og gammel, begynder den at blive belastende. Hvis man får den som gravid kan det være ganske belastende for fosteret, på samme måde som røde hunde er/var det. Vi løber ind i nogen problemer som vi ikke har haft før. Det interessante er, at man gør det man så ofte gør i dag: ”...blaming the victim...”, man bebrejder de uvaccinerede at det er blevet sådan. At der er mulighed for at epidemien stadigvæk udspringer. Det er jo ikke de uvaccineredes skyld. I USA hvor man gennemvaccinerer ved tvang har man fuldstændig det samme problem. Der hænger jo sammen med at mæslinger ikke kan udryddes på den måde, ser det ud til. Det er sådan set den konklusion vi godt kan trække nu. Hvad kan vi så gøre?. Det hænger jo sammen med at der ved enhver vaccine vil være mellem 5 – 10 % hvor vaccinen ikke slår an. Der vil hele tiden være sådan nogle ”lommer” som ingen kender. De pågældende ved det heller ikke selv. De er vaccinerede, men vaccinen er ikke slået an. Så i realiteten går de ubeskyttede rundt og en epidemi kan hurtigt udspringe ved dem. Så det er jo ikke sådan at det nødvendigvis er ved en ikke-vaccineret at epidemien starter. Det kan sagtens være hos en vaccineret, der ikke har dannet antistoffer.

Hvad kan man så gøre? Ja, men mæslinger kan man behandle. Hvis det er nødvendigt. Mæslinger har jo ikke nødvendigvis skullet behandles. Almindeligvis har de jo været en fredeligt forløbende børnesygdom, med sjældne komplikationer. Men de kan behandles med antroposofisk medicin, hvis det ser voldsomt og ustyrligt ud. Det man ofte hører som skræmmebillede i skræmmekampagnen fra sundhedssystemets side er at: ”... det er blevet meget værre at få mæslinger...” og ”...det er blevet meget farligere når en ikke-vaccineret får mæslinger...”. Det vil jeg gå ud fra at nogle af jer har hørt - jeg har i hvert faldt truffet rigtig mange patienter eller forældre til børn. Og sådan hænger det jo ikke sammen. Det er jo ikke sådan at den enkelte får et værre mæslingeanfald fordi de andre er vaccinerede. Det er jo ikke sådan at de sidder som gribbe på et træ, og så alle sammen kaster sig ned over den der får det. Det var jo heller ikke sådan vi oplevede det, da lungetuberkulosen var ved at uddø. At de der så fik den, fik det værre end alle andre havde haft det før. Sådan fungerer det ikke. Det der ligger bag det her, er frygten for pan-epidemierne, som går gennem en befolkning, der får smitten alt for sent eller som ikke er forberedt. Hvor immuniteten er brændt ud. Sådan som mæslingerne fungerede da vi så dem på Grønland, da Hans Egede kom derop eller på Færøerne i 1890. I sådanne befolkninger der ikke har haft dem før. Det bliver netop sådan en befolkning man fremelsker nu. På et eller andet tidspunkt kommer der et eller andet der smitter dem, og så går det som en hærgende epidemi gennem hele befolkningen og trækker komplikationer og dødsofre bag sig. Men det er jo fordi den ikke har fået lov til at komme hvert 3. år! Det kan man jo ikke bebrejde de, der har valgt ikke at vaccinerede. De har jo gjort hvad de kunne, sådan set, for at holde epidemierne gående.

Hvad kan man gøre hvis ens barn får mæslinger? Se det an. Almindeligvis forløber mæslinger fredeligt og roligt, med to dramatiske febertoppe helt sikkert oppe på 40°C. Men det er jo sådan sygdomsbilledet er. Børn under 3 år, som ofte var dem var der fik mæslinger, får feber op på 40°C, også hvis de bare får en forkølelse eller får en mellem­øre­betændelse. Tag det stille og roligt. Dæk dem af, så det ikke bliver for meget. Giv dem rigeligt at drikke og ikke for meget at spise. Det kan de ikke og det vil de heller ikke. Fred og ro, ingen forstyrrelser og stress. Noget der stresser børn, er forældrenes angst. Det er jo sådan set det vigtigste - at man sikrer sig selv. Hvordan kører jeg det her forløb igennem, hvis det sker? Behandler stille og roligt: Fred, ro, rigeligt at drikke, ikke for mange indtryk. Hvis de er lyssky så lidt halvdunkelt i værelset. Det er den gamle model for at behandle mæslinger. Børnesengen hen i den fjerneste krog, hvor de ikke bliver irriteret af sollyset. Det kan de ikke lide i den første fase hvor de har alle slimhindeproblematikkerne. I den første fase hvor de har hoste, skal der ikke hostedæmpes. Der skal være lejlighed til at hoste ud. Det gør de jo helt af sig selv. Det gælder om at undgå at interagere. Lade være med at give febersænkende. Lade være med at give hostedæmpende.

Det har man lavet et forsøg med i Ghana. Der behandlede man en gruppe uden at give dem medicin, og en anden gruppe fik den almindelige behandling med hostedæmpende og febersænkende medicin. Dødeligheden i grupperne var henholdsvis på 7% og 26%! Når der er dødelighed på børn i de områder er det jo også pga. underernæringen, især pga. A-vitaminmangel. Hvis man lider af A-vitaminmangel, er man meget udsat for at dø af en efterfølgende lungebetændelse af mæslinger. Det er man ikke, hvis man ikke har A-vitaminmangel, hvis man ikke er underernæret. Så det er underernæringen der er hovedproblemet og mæslingerne er et biproblem. Selvfølgelig kan man være nødt til at vælge at vaccinere i tilfælde af underernæring. Det kan have en vis rimelighed i erkendelse af, at vi ikke hurtigt nok kan fjerne underernæringen.

På den måde er der jo mange valg. Dybest set har det jo noget at gøre med hele globaliseringsproblematikken, og den måde vi udnytter ulandenes produkter på. Det er ikke fordi jeg vil ind i en politisk diskussion, men det har noget at gøre med politik, sociologi og økonomi. De ernærer sig ikke forkert fordi de ikke ved hvordan de skal ernære sig, det er fordi de ikke har noget mad!