Neurologiske komplikationer efter vaccinationer

Neurologiske komplikationer efter vaccinationer

Af Charles M. Poser MD FRCP.
Oversat af Vita Damsø


Encephalomyelitis er den neurologiske komplikation, der oftest opstår efter vaccinationer – men den kan være svær at opdage og blandes desuden sammen med encephalitis, encephalopathi og meningo-encephalitis! Læs her hvad forskellen er.

Dr. Poser er gæsteprofessor ved Department of Neurology på Harward Medical School i Boston og senior neurolog ved Beth Israel Deaconess Med Center i Boston. Artiklen udkom først i Mealey’s Litigation Report, Thimerosal & Vaccines, Volume 1, April 2003. Selvom neurologiske komplikationer efter vaccinationer er blevet registreret i den medicinske litteratur i mange år mislykkes det for mange læger at genkende de kliniske tegn og identificere deres årsag. Det er delvis pga. deres sjældenhed og delvis pga. den offentlige omtale af vacciner som en altoverskyggende fordel for folkesundheden, der gør at disse komplikationer let overses. Komplikationerne kan være overvældende trods den kendsgerning at tidlig behandling ofte er succesfuld.

Der er samlet en hel del viden om sygdomsudviklingen baseret på fremragende dyreforsøg med akut dissememineret Encephalomyelitis[1], som er den mest almindelige neurologiske vaccineskade. Forsøg med allergisk encephalomyelitis og nervebetændelse reproducerer trofast de samme patologiske[2] ændringer i nervesystemet, som kan komplicere vaccinationer. Uønskede reaktioner der involverer nervesystemet efter forskellige vaccinationer har baggrund i den samme sygdomsudvikling. Reaktionerne kan påvirke dele af eller hele det centrale- og perifere nervesystem[3]. Med sjældne undtagelser som f.eks. rubella vaccinen (røde hunde) ser det ikke ud til at typen af vaccine influerer på typen af reaktion.

Således omfatter sygdomme i nervesystemet mange forskellige kliniske former, fra den klassiske akutte encephalomyelitis til aseptisk[4] meningo-encephalitis.[5] I sjældne tilfælde ved vaccination med levende virus, som f.eks. polio og kopper, kan den aktuelle virusinfektion opstå efterfølgende. Der er blevet rapporteret om vacciner hvor reaktionen involverer mange områder af nervesystemet. Dette gælder især de almindelige børnevaccinationer mod mæslinger, skoldkopper og røde hunde.

Sygdomsudviklingen er som følger: Den første effekt af immunreaktionen sker i de små blodkar i nervesystemet, normalt de allermindste blodkar, kapillærerne, men af og til involveres også de små arterier og vener og undtagelsesvis kan endda store arterier som f.eks. halspulsåren blive angrebet. Disse karsygdomme kan forårsage formindsket blodtilførsel og dermed iskæmi og slagtilfælde. Sprængning af karvægge kan resultere i indre blødninger. Mere almindeligt er imidlertid ændringer i blod-hjernebarrieren [6] ved udsondring af væske som danner hævelser (ødemer) i nervesystemet. Et andet resultat kan være inflammation[7] og desorganisering af myelinlagene og ødelæggelse af myelinet[8]. I nogle tilfælde er der så mange blodlegemer der presses ud gennem karrene, at der opstår hæmoragisk leuco-encephalopathi[9], som kan behandles med kraftig medicin.

Omfanget af skader i nervevævet varierer også meget, som set ved vaccinationer mod mæslinger, fåresyge og skoldkopper. Hos småbørn kan hjerneødemer, ødematøs encephalopati, være den eneste komplikation – en tilstand der ofte kræver akut behandling med binyrebarkhormoner. Den opstår oftest efter vaccination mod kopper. Diagnosen akut dissemineret encephalomyelitis, den mest almindelige komplikation efter vaccination både hos børn og voksne, er blevet hjulpet via MR scanninger (Magnetisk Resonans). Billedet er temmelig karakteristisk og uheldigvis – trods mange offentliggjorte beskrivelser – bliver disse scanninger ikke altid korrekt fortolket, og bliver ofte fejlfortolket som multiple sclerose.


Der er også en del forvirring om terminologien. Encephalitis og meningo-encephalitis henviser til en aktuel invasion af virus i hjernen, mens encephalopati er en fællesbetegnelse, som dækker over en sygelig tilstand i hjernen. Encephalomyelitis henviser til en allergisk- eller immunreaktion i nervesystemet. Det er den sidstnævnte betegnelse, der generelt skulle bruges ved komplikationer i nervesystem efter vaccinationer.

De officielle kommentarer på baggrund af sygdomme efter vaccinationskampagnen for svineinfluenzaen i 1976 (A-New Jersey 76) illustrerer de problemer der opstår, når der er behov for at udlede videnskabelige data til juridiske overvejelser. Rapporten, der erklærede at LGBS[10] var den eneste egentlige komplikation efter vaccinationen, så bort fra offentliggjorte rapporter om det modsatte. Det accepterede synspunkt er at hvis bivirkningen ikke når det magiske tal 5% - så eksisterer den ikke. I den ærefrygt, der er tildelt statistiske analyser, kan værdien af ikke-dokumenterede rapporter overses til at konstruere gyldige medicinske hypoteser. Dette er trods advarsler fra respekterede epidemiologer[11] om at sådanne studier aldrig benægter eksistensen af en årsags- og virkning forbindelse. Dette er illustreret ved rapporten om nervesystem-komplikationer efter vaccination med Hepatitis B[12]. Et andet problem opstod efter beslutningen om at begrænse den acceptable tidsperiode for sygdomsbegyndelse efter vaccination og derved ignoreredes en række rapporter af veldokumenterede forsinkede reaktioner.

I de sidste år er et nyt ”mantra” dukket op og har den effekt at alle offentliggjorte resultater – som f.eks. nye foreslåede behandlingsmetoder – skal være evidens-baseret (bevis-baseret), hvilket betyder at de skal være afledt af statistiske data. Sådanne beregninger af sandsynligheder – også kendt som kvalificerede gæt – vil danne præcedens for kliniske-, patologiske-, scannings- eller forsøgsdata. Nærmere undersøgelser af nogle bestemte situationer vil afsløre mangler ved dette koncept. Der er endnu ingen metode til at forudbestemme hvem der får en skade efter vaccination. Individets modtagelighed bliver afgjort af den genetiske[13] baggrund og tidligere immunologiske historie.[14] Vi er konstant udsat for en mangfoldighed af virusantigener, som bevirker at immunsystemet danner specifikke antistoffer imod dem. Fænomenet molekylær efterligning forklarer hvorfor nogle menneskers immunsystem f.eks. fejlagtigt vil reagere på mæslingeantigenet i en vaccine, fordi nogle af dets aminosyregrupper er de samme som på et tidligere tilfældigt virusantigen.
 

Af den grund opstod en uventet overvægt af mennesker i 50- og 60års alderen, som udviklede LGBS efter svineinfluenza vaccinationen, fordi de kunne have været udsat for en A-influenza med et lignende virus i 1920’erne. Det er også relevant at pointere at vacciner indeholder en række indholdsstoffer, hvoraf mange er lige så antigene som den, der er designet. Konserveringsmidler kan også bidrage til skadevirkninger. Det er ekstremt svært at skelne mellem effekterne af vaccinernes forskellige bestanddele.

Læger forsømmer ofte at spørge til tidligere vaccinationer, når de konfronteres med puslespillet til neurologiske symptomer. De fleste er tilsyneladende overbevist om at vaccinationer er fuldstændigt harmløse. Mange er også overbevist om at reaktioner skal opstå indenfor een måned efter vaccinationen og udspørger derfor ikke om tidligere vaccinationer. Pga. udgiften til at teste medicin, vacciner og andre medicinske produkter har den farmaceutiske industri fået en øget og vigtig rolle i ledelsen af behandlingsafprøvninger og markedsanalyser. Dette er både forståeligt og ofte fordelagtigt. Bagsiden er imidlertid den åbenlyse interessekonflikt, når analyser foretages af enten det farmaceutiske firma selv eller af et regeringsorgan, der er pålagt at kontrollere produktets sikkerhed.


[1] Akut hjerne-rygmarvsbetændelse.
[2] Sygelig
[3] Centralnervesystemet er hjernen og rygmarven og det perifere nervesystem er alle øvrige nervebaner i kroppen.
[4] Infektion uden bakterier.
[5] Betændelse af hjerne og hjernehinder.
[6] En særlig barriere (membran) alle stoffer skal passere for at komme fra blodet ind i centralnervesystemet.
[7] Betændelse med rødme, smerte og ødemer.
[8] Nervemarven.
[9] Samlet betegnelse for forskellige sygdomme, hvor der er svind af hjernens hvide substans. Normalt ledsaget af lammelser, kramper og blindhed. Kan skyldes bl.a. virus og giftpåvirkning .
[10] Landry-Guillain-Barre’ Syndrom, der er en akut nervebetændelse i det perifere nervesystem. 70 tilfælde årligt i DK.
[11] Epidemiologi er læren om epidemiske (smitsomme) sygdomme.
[12] Læs mere om hepatitis B i Nyhedsbrevet fra september 1999.
[13] Gentest kan foretages privat af bl.a. Great Smokies Lab. www.genovations.com
[14] Det er derfor kontraindikationerne er vigtige.