Feber - til gavn eller skade for barnet?

Feber - til gavn eller skade for barnet?

Refereret af Nathan Russell


I denne artikel beskrives hvorledes mange af os - her drages parallel til de canadiske forhold som artiklen tager udgangspunkt i - er nået til den opfattelse, at feber er et onde og ikke et gode i det sygdomsramte individ. Den redegør for den overordnede holdning som råder i sundhedssystemet, og som har medført at mange mennesker føler sig presset og tilskyndet til at bekæmpe de sygdomssymptomer (med fokus på feberen) som opstår i forbindelse med en infektion. Dette indvirker, imod hensigten, negativt på kroppens evne til at håndtere sygdommen, idet feberen netop har en afgørende rolle i mobiliseringen af immunforsvaret, en rolle som med tiden (trods fyldig og indiskutabel dokumentation) er blevet glemt og erstattet af en frygt for feberens mulige konsekvenser for organismen.
Artiklen fremlægger flere undersøgelser som både dokumenterer det skadelige i at hindre kroppens naturlige respons på en infektion (…stigning i kropstemperaturen), og den positive effekt feberen har når immunforsvaret skal mobiliseres.

Edda West skriver: "Vaccinationer og feberdæmpende medicin, er sammen med et højt forbrug af antibiotika og eksponeringen fra diverse kemiske stoffer i miljøet, hovedårsagerne til at børns helbred og vitalitet falder, hvilket primært kommer til udtryk som en svækkelse af immunsystemet, neurologiske lidelser, og en stigning i antallet af kroniske sygdomme i brede udsnit af befolkningen… Nye undersøgelser peger på at ferberdæmpende medicin er en medårsag til den epidemiske stigning i antallet af neurologiske lidelser, som f.eks. autisme".

Som forælder har vi en naturlig tilskyndelse til at fjerne det ubehag som vores børn under sygdom oplever; derfor anskaffer vi diverse typer håndkøbsmedicin til samme formål. Men er denne medicin nu sikker at anvende? Kan de symptomer som opstår i forbindelse med sygdommen, være vigtige for immunsystemets evne til at bekæmpe den sygdomsfremkaldende faktor?

En stor mængde videnskabeligt materiale beviser nemlig, at feber er afgørende for immunsystemets evne til at bekæmpe virus- og bakterieinfektioner, hvilket i sidste ende øger overlevelsesraten. På trods af denne ubestridelige viden, propaganderer medicinalindustrien massivt det budskab ud, at ved den først indtræffende feber, bør medicin med en temperaturnedsættende effekt indtages.

Aspirin blev tidligere flittigt brugt mod influenza og skoldkopper, indtil man fandt ud af at det kunne forårsage Reye’s syndrom, en ofte dødelig sygdom som rammer hjernen og leveren. Af denne grund gik man over til at anvende acetaminophen, (herhjemme panodil og paracetamol/red) som man paradoksalt nok nu ved, er primærårsag til leversvigt.

Acetaminophen er et indholdsstof i mange af de populære medicinske produkter som anvendes mod feber, smerter, forkølelse og influenza (i håndkøbs- såvel som receptmedicin), hvilket mange forbrugere ikke er klar over. Det canadiske sundhedssystem (Health Canada) udsendte for nylig en advarsel mod at indtage for mange håndkøbsprodukter af denne type, idet det kan føre til leversvigt.

Situationen opstår når flere acataminophenholdige medicinske produkter anvendes samtidig i sygdomsbehandlingen.

Mange forældre har en indoktrineret frygt mod feber, forårsaget af misinformation fra diverse sundhedsinstanser, hvilket potentielt set er til fare for børnene.

Der er i Edda West’s egne ord, opstået en "medicinsk myte omkring feber, som får os til at opfatte dette symptom som en fejl fra naturens side, i stedet for en vigtig komponent i den evolutionære udvikling af immunsystemet og i overlevelsen af mennesket som art".

Et interessant klinisk studie fra Ghana i 1967, illustrerer med al tydelighed hvilken gavnlig effekt feber har i bekæmpelsen af en infektion. Den gang var det standard procedure at behandle en sygdom som mæslinger med beroligende, febernedsættende, hostehæmmende medicin og, i det omfang det var nødvendigt, med antibiotika. I første periode af mæslingeepidemien døde 37% af børnene, men da lægerne erfarede at børn som udviste kraftigere sygdomssymptomer tilsyneladende havde en højere overlevelsesrate, og herefter ændrede behandlingsmetoden til ikke at medicinere så kraftigt (altså bl.a. tillade feber i det sygdomsramte barn), faldt mortalitetsraten markant til 7%.

Dr. Philip Incao, som på en konference i 2000 om risikoen ved vaccination, refererede dette som et eksempel på vigtigheden af at lade sygdomssymptomerne komme til udtryk i den syge, forklarede det således… "i enhver inflammatorisk infektiøs sygdom, er det ikke de symptomer som manifesterer sig udadtil som er dødelige, iøjefaldende som de dog ofte er; det som udgør en risiko er derimod effekten af interne sygdomsforløb i kroppen".

Incao har fra sin egen praksis erfaringer med sygdomsforløb, der understreger ovenstående pointe; på konferencen udtalte han endvidere: "Hvad jeg læste i denne undersøgelse (dvs. omtalte mæslingeepidemi), bekræftede de erfaringer jeg havde gjort i min egen praksis, nemlig at børn som manifesterede kraftigere symptomer af feber, udslæt og slimproduktion, var sundere og mere robuste og havde et stærkere immunforsvar, end børn som kun svagt udviste disse symptomer. Disse robuste børn fra min praksis, ….som ofte var i stand til selv at bekæmpe infektionen uden antibiotika, havde en fortid med lidt eller ingen medicinering med antibiotika, febernedsættende medicin eller vaccinationer. De andre børn som havde fået samtlige vaccinationer og som ofte havde været behandlet med symptomhæmmende medicin, fik aldrig høj feber. Det var også blandt disse børn at sandsynligheden for autoimmune sygdomme og allergier var størst".

En lang passage i West’s artikel, citerer erfaringer som Dr. Robert Mendelsohn har gjort sig i sit virke som børnelæge; han er desuden forfatter til bogen, "How To Raise A Healthy Child in Spite of Your Doctor".

Mendelsohn er en varm fortaler for at lade feberen råde i barnet under en infektion, da flere studier (nogle citeret i refererede artikel) har vist hvorledes en stigning i kropstemperaturen er et resultat af/resulterer i en øget aktivitet af immunforsvaret. At barnet får feber skal derfor ses som et positivt tegn. Kun hvis der er tale om et spædbarn med feber (inden for de første uger), er der ifølge Mendelsohn grund til stor agtpågivenhed, da pathogener kan passere fra blodbanen til nervevævet (blod-nerve-barrieren er endnu ikke færdigdannet), og forårsage meningitis.

En anden frygt der sidder i forældrene er tanken om feberkramper og de følger det kan få for barnet. Hertil udtaler Mendelsohn at det er en uberettiget bekymring, eftersom kroppen har et indbygget feedbacksystem som ikke tillader temperaturen at passere 41º C (undtagelser er i forgiftningstilfælde eller ved hjerteanfald). Af de børn som oplever høj feber, er det kun 4% som får kramper, og desuden er der ikke dokumentation for nogen permanent skadesvirkning af disse kramper.

Dr. Mendelsohn tager forståeligt nok afstand fra vaccination af spædbørn grundet omtalte risiko for infektion i nervevævet, samt barnets endnu ikke fuldt udviklede immunsystem. Han udstiller den dobbelte konsensus der eksisterer mht. feber hos spædbørn, hvor en spontan opstået infektion med efterfølgende feberreaktion tages meget alvorligt, hvorimod vaccinationsinduceret feber ikke vækker bekymring og pr. automatik behandles/rådes behandlet med febernedsættende medicin. Kombinationen af vaccinekomponenterne og den febernedsættende medicins effekt på barnets immunsystem vækker bekymring hos Mendelsohn, og andre forskningsresultater understøtter denne holdning.

Dr. Anthony R. Torres, seniorforsker ved Utah State University, har forsket i sammenhængen mellem infektioner og autisme. I en af disse undersøgelser fandt han at højgravide kvinder som havde fået febernedsættende medicin kort tid inden/under fødslen), havde nedsat koncentration af en specifik immunfaktor (IL-6) i blodet, ligeledes fandt man hos den nyfødte en nedsat koncentration af dette stof. IL-6 findes nemlig kun i den nyfødte i det omfang det er suppleret fra moderen.

Der er også indrapporteret flere tilfælde af autisme, opstået umiddelbart efter MFR vaccination af barnet (50-60% af MFR vaccinerede får feber, og behandles herefter med febernedsættende medicin). I en anden undersøgelse blev det erfaret, at paracetamol (et acetaminophenbaseret produkt) indtaget af moderen i den sene graviditetsperiode, kunne være skyld i at barnet udviklede astma.

West’s artikel slutter af med at gøre opmærksom på, at vi på flere måder desværre alle er ofre for den politik der føres på sundhedsområdet, som f.eks. kommer til udtryk ved en monopolisering af de medicinske præparater som er til rådighed i behandlingssammenhæng.

Vi er også på et dybere plan præget af den opfattelse (skabt via en massiv propaganda fra sundhedssektoren), at de symptomer som opstår under et sygdomsforløb hovedsageligt er til gene og potentielt set til fare for vores helbred, hvorfor vi er blevet afhængige af diverse midler som virker undertrykkende på disse processer i kroppen. Vi gør os selv og vores børn en stor tjeneste, hvis vi lærer at stole på kroppens egen evne til at bekæmpe sygdomme, hvilket også kræver at vi gør op med den forestilling, at sygdom og de symptomer som den resulterer i, er ubetinget negativt for individet og derfor bør bekæmpes med diverse syntetisk fremstillede lægemidler.

Det at være syg er en naturlig del af livet, og derfor har vores organisme, takket være det evolutionære forløb som vores art har gennemgået, en iboende evne til at bekæmpe næsten alle former for infektion - hvis vi blot giver den lov.

feber, febernedsættende medicin, immunsystemet, MFR-vaccine, blod/hjerne-barriere, acetaminophen


Kilde:
"Is fear of fever hurting our children?" af Edda West, i VRAN Newsletter, Jan-Mar, 2003, Canadian Publication.