Farlige græsvaccinationer

Farlige græsvaccinationer

Af Else Jensen

 

I de sidste par år har der været "reklameret" en del for en helbredende allergivaccine.

Så kom Dagens Medicin den 2. april 04: "Livsfare efter græsvaccinationer". I pressen kunne vi senere læse at sundhedsstyrelsens rådgivende på allergiområdet professor Roald Als fra Århus sygehus og formanden for allergologerne har fået penge på deres afdelings vegne af firmaet.

Artiklen fortæller at 57 patienter har været i livsfare efter vaccination mod høfeber og astma sidste år. Bivirkninger var allergisk chok, som kan være dødeligt hvis det ikke behandles med samme, dvs. modgift og evt. ilt indenfor minutter. I artiklen står der at hverken allergologerne, vaccinefirmaet eller myndighederne (lægemyndighederne og Sundhedsstyrelsen) kan finde forklaringen. Det undrer os. Det har altid været kendt at netop den type vaccinationer kunne give meget alvorlige akutte allergiske chok. Det er faktisk baggrunden for at kun få er vaccineret gennem årene! En af årsagerne er jo bl.a. at man netop giver patienten det patienten er allergisk overfor.

Flere bliver alvorligt syge af vaccinationer



Antal bivirkninger ved immunbehandling med græsekstrakt (Pleum Pratense).

Kilde:
Lægemiddelstyrelsen

Pga. den kraftige markedsføring er brugen af den type vaccinationer steget kraftigt indenfor de senere år. I øjeblikket behandles 16.000 danskere med allergivaccine og deraf 6000 med græsallergivaccinen.

Pga. den kraftige markedsføring er brugen af den type vaccinationer steget kraftigt indenfor de senere år. I øjeblikket behandles 16.000 danskere med allergivaccine og deraf 6000 med græsallergivaccinen.

Formanden for dansk selskab for allergologi og overlæge på Rigshospitalets allergiklinik har – ifølge Dagens Medicin – tidligere været en af de kraftigste fortalere for vaccinationen Han har dog senere fået betænkeligheder på grund af de mange bivirkninger han har oplevet hos sine patienter. Han forsøgte derefter at få fat i lægemiddelstyrelsens anmeldte bivirkninger på vaccinen og tilbød at vurdere dem. (Lægemiddelstyrelsen vurderer dem selv og kategoriserer dem efter hvad de mener er sandsynligt.)

Han fortæller imidlertid at det var meget svært at få lægemiddelsstyrelsen til at udlevere de indberettede bivirkninger.

Efter at lægemiddelstyrelsen har analyseret de alvorlige bivirkninger er det er endt med et ændret indhold på produktresuméet og ændret fremgangsmåde ved vaccinationen, ligesom det er besluttet at sætte dosis ned. Det er bl.a. under overvejelse i sundhedsstyrelsen om der skal kræves en særlig uddannelse og særlig akutberedskab til dem der fremover skal give vaccinen, pga. de allergiske akutreaktioner.


Danske allergispecialister der anbefaler allergivaccinationerne får penge af firmaet der producerer vaccinen
I politikken 24. april kan vi så oven i hele sagen med bivirkningerne nu læse at de førende allergologer herhjemme får penge til deres afdelinger af firmaet der fremstiller og sælger vaccinerne. En af dem er oven i købet Sundhedsstyrelsen rådgiver i allergispørgsmål.

Vi ved ikke hvor udbredt denne praksis er i Danmark, men vi har længe haft mistanke om at det er mere udbredt end til disse to eksempler. Vi kunne tænke os en kulegravning fra mediernes side og opfordrer hermed enhver journalist til at tage sagen op.