Dansk forskning i autisme efter MFR får hård medfart i USA

Dansk forskning i autisme efter MFR får hård medfart i USA

Af Else Jensen


Den danske forskning af Kreesten Madsen og andre forskere fra Center for Epidemiologisk Grundforskning, får en meget alvorlig kritik af deres undersøgelse, der afviser en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme ud fra danske tal af registrerede autister.
En af de stærkeste kritikere er den amerikanske børnelæge Ed Yatzbak fra foreningen: www.AutismAutoimmunityProject.org

En anden kritiker er Professor Walter Spitzer Professor i epidemiologi ved McGill Universitetet og emeritus editor, Journal of Clinical Epidemiology, havde mange spørgsmål til de statistiske og epidemiologiske aspekter ved denne forskning. I en vidneforklaring den 10. dec. 2002 ved en høring i reformkomiteen fremkom han med følgende udtalelser: "Kun 40 tilfælde (13%) blev undersøgt. Det er meget utilstrækkeligt, specielt hvis det er gjort udelukkende med henblik på gyldighed. At undlade at undersøge alle journalerne blandt de 787 børn i årgangen (738 i tabel 2) med en klinisk multidisciplinær tilgang, efterlader projektet vidt åben for fejl og forkerte klassifikationer.

En gennemgang af alle tilfældene kunne let være gjort ligesom i den engelske undersøgelse af autisme, hvor 7 læger gennemgik journalerne fra 493 berørte børn i en måned. En hypotetisk antagelse tyder på at der er risiko for MFR-fremkaldt sygdom hos en undergruppe på 10% af de autistiske tilfælde. Antag yderligere, at der i hovedgruppen (blandt alle autister) er 80% der er blevet vaccineret og i undergruppen er 95% blevet vaccineret. I en afgrænset kontroltest på undergruppen indenfor den danske fødselsårgang, ville odds ratioen (OR) for MFR i undergruppen være 4.17; hvis man kombinerer alle autister ville OR blive 0.97 og dermed skjule den stærke forbindelse (til MFR’en. (Red.)) i den lille undergruppe." (fremhævet af redaktionen).

Ifølge Dr. Spitzer er procenten af tilfælde af regressiv autisme hos en ikke-udvalgt gruppe mellem 10% og 15%. Dr. Spitzer beregnede at “ i et forsigtigt skøn, at 10% ville udgøre omkring 50.000 børn i USA alene, og disse medføre en årlig udgift på 1.25 mia. $.” Han fortsætter og tilføjer, at Madsen beskriver en meget vigtig undergruppe i introduktionen, men at han ikke undersøgte den særskilt, og undgik eller kunne ikke teste den mest relevante hypotese foreslået af Wakefield et al. Dr Spitzer gik derefter videre til, at rejse flere spørgsmål angående analysemetoderne:

A: Hvorfor foretog Madsen et. al. en justering hos undergruppen, som fjernede 6 autister (og et samlet antal på 13 tilfælde med progressiv udviklingsmæssig sygdom) fra den vaccinerede undergruppe og placerede dem i den uvaccinerede gruppe? Denne ene justering reducerer den relative risiko ved MFR-vaccination med 17%, fra 1.26 til 1.09.

B: Hvorfor ekskluderede Madsen et al simpelthen ikke alle tilfælde af tidlig autisme ("ikke-regressive"). Hvis de havde fjernet alle disse tilfælde, som var diagnosticeret før 2 års-alderen. fra begge undergrupper, ville den relative risiko da være hævet fra 1.26 til 1.28.

Han diskuterer derefter hvad han kalder et klassisk problem ved elektroniske databaser: “Data indsamlet til andre formål, er sjældent velegnede til præcist at belyse et problem, på grund af variabler der ikke er taget højde for da data blev indsamlet.”

Derefter diskuterer Spitzer de etiske aspekter af undersøgelsen: "Omstændighederne omkring undersøgelsen rejser en række spørgsmål. Det drejer sig om, hvor de økonomiske midler kommer fra, forbindelsen mellem sponsorer, protokolformulering og godkendelse, overensstemmelse med protokol, forskernes rolle i forhold til sponsorerne i den aktuelle ledelse af undersøgelsen og endelig tilstedeværelsen af CDC epidemiologer i forberedelsen af rapporten og dens konklusioner.:

- Var der en protokol?
- Hvem godkendte den?
- Var der ændringer (i protokol, red.) i undersøgelsens forløb?
- Hvem godkendte eventuelle ændringer?
- Hvem førte løbende kontrol med undersøgelsen?
- Hvem godkendte den endelige rapport?
- Var der et videnskabeligt rådgivende råd?
- Hvad præcist var CDC’s og dets embedsmænds rolle?


Dr. Spitzer advokerer for total gennemsigtighed:

- At hovedprotokollen bør offentliggøres forud for feltarbejdet, og især inkludere analyseplanen samt definitioner.

- Et videnskabeligt rådgivende råd bør føre tilsyn med alle faser, specielt løbende protokolændringer og foreslåede publikationer.

- Et rådgivende råd bør se på interessekonflikter vedrørende finansieringen.