Seruminstituttets monopol på børnevacciner bør brydes.

Seruminstituttets monopol på børnevacciner bør brydes.

Af Mette Münchow


I september 2003 åbnede en artikelserie i Jyllandsposten for en debat om hvorvidt Seruminstituttets monopolstatus for salg af børnevacciner i Danmark fordyrede produkterne urimeligt.
Sammenligningsgrundlaget var at priserne på det fulde børnevaccinationsprogram i Danmark ligger op til 50 % over prisen i Sverige. Da udgifterne til vaccinationsprogrammet finansieres af de danske skatteydere, har den aktuelle prisforskel været en torn i øjet på de vaccineproducenter, som ikke kan komme ind på det danske marked pga. Seruminstituttets monopol. Dette har fået Rigsrevisionen til at arbejde for en kulegravning af Statens Serum Institut, da fortjenesten ved at levere vacciner til det danske børnevaccinationsprogram bidrager til Seruminstituttets omsætning med over 100 mio. kr. 40 % af Seruminstituttets samlede omsætning på 900 mio. kr. stammer fra eksport af vacciner og salg på det danske marked.
I Sverige indkøber amtslige regioner selv deres vacciner gennem licitationer. Nils Strandberg, adm. direktør for Statens Serum Institut, erkender at den svenske model ville få priserne ned i Danmark, men at man ikke alene kan se på prisen. Han udtaler bl.a. at det er sværere at have et overvågningsprogram af bivirkninger, hvis børnene i en befolkning ikke modtager den samme type vaccine, og at man ikke véd hvad der sker hvis man skifter fra den ene vaccine til den anden. Han fastslår desuden, at overskuddet finansierer instituttets forskning i sikrere og bedre vacciner, samt udviklingen af et vaccineberedskab i tilfælde af biologisk angreb. Således har instituttet produceret koppevacciner nok til at vaccinere hele den danske befolkning; en produktion som ikke giver indtægt så længe den ligger på lager, og som sandsynligvis aldrig vil blive brugt, da truslen ikke virker særlig sandsynlig. Hvis Seruminstituttet mister monopolet på børnevaccinationsprogrammet, vil de ikke længere kunne opretholde et vaccineberedskab, påpeger Nils Strandberg.
I dag er der kun 2 udenlandske medicinalkoncerner som ville kunne levere et fuldt sortiment af børnevacciner: Aventis og GlaxoSmithKline. Nils Strandberg forudser risiko for flaskehalsproblemer hvor visse vacciner i en periode vil være udsolgt, som man bl.a. har set i USA og England nogle gange.
Hurtigt efter at debatten startede i pressen, blev indenrigs- og sundhedsministeriet kontaktet af Asger Aamund på vegne af Bavarian Nordic, hvor han er bestyrelsesformand og storaktionær. Bavarian Nordic har fået stor succes med sin produktion og salg af koppevaccine til bl.a. Tyskland, Storbritannien og USA, og de mangler nu produktionsfaciliteter for at kunne følge med forespørgslen. Således ønsker de udelukkende at købe produktionsanlæg og ikke hele Seruminstituttet, som udover vaccineproduktionen er statens vaccinerådgiver og forskningsenhed på vaccineområdet. Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler at han er parat til at mødes med Asger Aamund og overveje delvis privatisering af Instituttet, men at der i forbindelse med overvejelser om salg skal laves en del mellemregninger med henblik på evt. EU-licitation. Nils Strandberg udtaler i denne forbindelse, at også andre selskaber har vist interesse for køb af Instituttet i forbindelse med den sidste tids opmærksomhed på området, men han ønsker ikke at præcisere udtalelsen.
Med en kronik i Jyllandsposten d. 16.10. 2003, ønsker Nils Strandberg at lukke spe­ku­lationerne om delvis salg af Serum­insti­tut­tet ved at redegøre for Instituttets historiske resultater på det epidemiologiske område for at understrege at han ikke mener tiden er løbet fra en national vaccineproduktion og deraf følgende monopol. Han skriver bl.a.: ”Også WHO er bekymret for udviklingen på vaccine­mar­ke­det. I en rapport fra 2002 udtrykkes bekymring for, at der vil opstå mangel på vacciner til u-landsprogrammerne. Når det drejer sig om kombinationsvacciner til børnevaccinationsprogrammer, er der på verdensplan reelt et duopol, da markedet domineres af 2 store virksomheder, Glaxo­Smith­Kline og Aventis Pasteur-MSD. Derudover er der i Europa kun Statens Serum Institut og det hollandske vaccineinstitut NVI, som producerer kombinationsvacciner…” ”…Selvom Statens Serum Institut evt. standser investering i nye og bedre vacciner og ikke skal betale udbytte til ejerne, vil instituttet på grund af den danske befolknings beskedne størrelse og dermed den hidtidige dimensionering af produktionsfaciliteterne ikke kunne gå i priskrig med duopolets globale giganter. Hvis instituttet må standse levering af børnevacciner til de danske børn, må al vaccineproduktion på Statens Serum Institut efter al sandsynlighed lukke”


Kilder:

”Lup på dyre børnevacciner”; Thye-Petersen, Holmstad; Jyllandsposten, 8./9. ’03.
”Seruminstituttet: Besparelser kan blive dyre”; Thye-Petersen, Holmstad; Jyllandsposten, 9./9. ’03.
”Aamund byder på statens vaccinefabrik”; Thye-Petersen, Holmstad; Jyllandsposten, 10./9. ’03.
”Flere købere til Seruminstituttet”; Tthye-Petersen, Holmstad; Jyllandsposten, 29./9. ’03.
”Effektivt dansk vaccineberedskab”; Nils Strandberg; kronik, Jyllandsposten, 16./10. ’03.