Vaccinationsforum kræver resterne af hepatitis-B vaccinerne med højt indhold af kviksølv fjernet

Vaccinationsforum kræver resterne af hepatitis-B vaccinerne med højt indhold af kviksølv fjernet

Vaccinationsforum har sendt følgende brev:


Medicinaldirektør
Jens Kristian Gøtrik
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
Postbox 1881
2300 København

Angående resterende Hep. B-vacciner med højt indhold af thiomersal

Institute of Medicine anbefalede i 2001, at Thiomersal skulle fjernes fra alle vacciner.
Endvidere at man kun skulle bruge thiomersalfri børnevacciner, selv om den gamle version stadig fandtes på hylderne, og at dem der var tilbage på hylderne derfor skulle fjernes.
I Danmark har vi som bekendt haft thiomersalfri børnevacciner i nogle år.Undtagelsen gælder dog Hep.B-vaccinerne som indtil for ganske nyligt indeholdt 50 mikrogram thiomersal.

Nu er der kommet en ny Hep.B-vaccine hvor der angiveligt kun skulle være sporstoffer af thiomersal fra selve fremstillingen, men ikke tilsat som konserveringsstof. Denne vaccine har været på markedet i Danmark i ca. 1 år.
Der findes imidlertid rundt omkring på apoteker, sygehuse og hos praktiserende læger et ukendt antal Hep. B-vacciner af den gamle version, idet der ikke har været foretaget en systematisk fjernelse af denne vaccine.

På baggrund af, at de fleste mennesker i dag ved, at det er bedst at få så lidt kviksølv i vaccinerne som muligt i henhold til Institute of Medicine’s anbefalinger, samt det faktum, at de fleste af disse vacciner skal bruges til nyfødte, som regnes for særligt sårbare, når det gælder påvirkning af hjernen, vil vi gerne anmode om, at Sundhedsstyrelsen tilråder og iværksætter en fjernelse af denne rest af de gamle vacciner. Vi synes, det er et nødvendigt tiltag, når der i pressen udtales, at Hep.B-vaccinen ikke mere indeholder så store mængder, når der i selv samme øjeblik kan blive givet en af de gamle vacciner til en nyfødt, fordi ingen reelt ved, hvor mange af de gamle vacciner, der er tilbage og hvor de befinder sig.


Med venlig hilsen
Else Jensen

Foreningen Vaccinationsforum
Dønnevældevej 40
3230 Græsted


Vi har endnu ikke fået svar på ovenstående brev.