Sammenhæng mellem autisme og MFR-vaccine er ikke afvist

Selvom MFR-vaccinen gang på gang bliver erklæret sikker, er der stadig ikke videnskabelige belæg for denne påstand. Ingen forskning har endnu kunnet modbevise Wakefields resultater, selvom de danske medier og flere læger, så sent som i den aktuelle mæslingedebat, har tilladt sig at referere til, at det er endeligt afkræftet at der kan være en sammenhæng mellem autisme og MFR-vaccinen.

En rapport udført for den britiske regering af the Medical Reseache Council (MRC) har konkluderet, at risikoen for at MFR-vaccinen kan forårsage autisme hos sårbare børn, ikke kan tilbagevises med aktuel viden. Vurderingen i MRC’s rapport er, at teorien om at MFR-vaccinen er årsag til autisme ikke er bevist videnskabeligt. Alligevel tilføjes det, at epidemiologiske studier indtil videre har været for upræcise til man definitivt kan tilbagevise enhver sammenhæng med udviklingen af autisme hos en lille gruppe mennesker. Denne vurdering vil forårsage vanskeligheder for den britiske sundhedsminister, Alan Milburn. Han bad i marts 2001, som led i regeringens MFR-kampagne, MRC om at gennemgå ethvert tilgængeligt materiale om årsagerne til autisme og identificere ethvert hul i den eksisterende viden. Hans embedsmænd i The Department of Health (svarer nogenlunde til Sundhedsstyrelsen) har i massivt omfang offentliggjort studier, som øjensynligt påviste at der ikke var nogen sammenhæng mellem MFR og autisme, i deres iver efter at overbevise forældre om at vaccinationen er risikofri. MRC’s rapport kommer efter at Wakefield er ”blevet gået” fra sin stilling ved The Royal Free Hospital and University Collage Medical School i London.

The Department of Health insisterer på at forældre ikke har grund til bekymring omkring sikkerheden af MFR-vaccinen, og embedsmænd har anklaget Wakefield for uden grund at have ødelagt forældres tillid til vaccinationsprogrammet, hvilket efterlader børn ubeskyttet mod sygdommene. Men resultaterne fra MRC’s undersøgelsesgruppe ledet af Eve Johnstone, professor i psykiatri på University of Edinburgh, vil uden tvivl føre til spekulationer om hvorfor Wakefield blev frosset ud af det medicinske etablissement. Rapporten understøtter på ingen måde Wakefields teorier, men konkluderer alligevel, at det er nødvendigt med mere forskning for at Wakefields hypotese kan enten be- eller afkræftes. Rapporten, som forud for offentliggørelsen, er sendt til the Department of Health, forventes at konkludere, at årsagerne til autisme er forskellig fra person til person, og fremtidig forskning må forsøge at betragte faktorer som genetisk disponering, miljømæssige påvirkninger før og efter fødslen, infektioner og udviklingen af barnets immunsystem. Især tager den udgangspunkt i en finsk undersøgelse af 3 mio. børn, som er blevet brugt i flæng som bevis for at MFR-vaccinen ikke forårsager tarmbetændelse eller autisme. (Se Vaccinationsforums analyse af den finske undersøgelse i Nyhedsbrevet…?? hvor det fremhæves at undersøgelsen er fra 1996. 2 år før man overhovedet begyndte at mistænke MFR-vaccinen for at have sammenhæng med autisme, red.)

MRC-rapporten kommer, ligesom en rapport fra the Institute of Medicine i USA, frem til at bakke brugen af MFR-vaccinen op, men samtidig erkende, at mere forskning er nødvendig før man kan modbevise at MFR-vaccinen kan skade nogle småbørn. Dr. Timothy Buie, Harvard General Hospital, har offentliggjort, at han har fundet inflammation af tarmene hos 15 ud af 89 autistiske børn som han har undersøgt på sin klinik i Massachusetts. Lidelser, som er identiske med dem Wakefield beskriver. Han udtaler: ”Disse børn er syge, ulykkelige og smerteplagede. De har ikke bare en mental, neurologisk dysfunktion.”

Pædiatriske gastroenterologer, ledet af Wakefield, har opnået stor ekspertise i at lindre børnenes mavesmerter og relaterede symptomer, men nogle af disse børn må vente op til 18 måneder, før der er ressourcer til at se på dem. At Wakefield efter 2 års kamp for at beholde sin post, alligevel besluttede at forlade Royal Free Hospital var blandt andet for at fjerne noget af det politiske pres, som afdelingen blev udsat for, så længe han, som den omstridte læge, var leder. Hans håb er at afdelingen kan få ro til at koncentrere sig om patienterne, hvilket han ved flere lejligheder har udtalt i et forsøg på at berolige de forældre som er meget bekymrede for afdelingens fremtid uden Wakefield.

I december 2001 etablerede vrede forældre en lobbygruppe, Autism Research Campaign for Health (ARCH) for at forsøge at forbedre anerkendelsen af deres børn problemer.


Kilde:
 ”Studies Fail to Disprove Autism Link To MMR Jab” The Telegraph, 9.12.2001.