Forældreberetning om en skade efter hepatitis B-vaccination

Forældreberetning om en skade efter hepatitis B-vaccination

Af Mika Heilmann, mor til Luna.


Jeg har længe planlagt at skulle skrive historien om min elskede datter Lunas vaccineskade. Men jeg har ærligt talt længe kredset om computeren, fordi jeg ikke har haft lyst til at erindre frygten for at miste hende. Men jeg håber min historie kan bringe oplysning og debat omkring vacciner hos os forældre og især hos lægestanden, som jeg i forvejen ikke syntes tænkte særligt meget på det hele menneske, og som på mig kan virke som nogle uselvstændigt tænkende individer, som blindt følger ordrer fra medicinalindustrien og Sundhedsstyrelsen.
Jeg blev medlem af vaccinationsforum da jeg havde født Luna, og efter en masse læsning af bøger og rapporter, valgte vi slet ikke at vaccinere Luna. Og i den forbindelse skal siges, at vi snakkede med 3 forskellige læger, hvor vi som forældre vidste mere om indholdet i diverse vacciner, og det syntes jeg var dybt skræmmende…

Det gamle billede af dyb tillid til en autoritet som en læge, kan vi godt skylle ud i toilettet – vi skal som forældre selv tage ansvaret.
I efteråret 2001 blev jeg ringet op af en pædagog fra Lunas vuggestue på Christianshavn. Luna havde fundet en kanyle på legepladsen, og hun havde blod på sig. Jeg befandt mig i Hjørring og havde forpremiere på en teaterforestilling 2 timer senere. De havde fra vuggestuens side ringet til skadestuen, og skadestuen havde ikke ment der var grund til alarm, medmindre hun havde stukket sig på sprøjten. Jeg kunne ikke tage hjem til min datter, og hendes far kom først senere på aftenen. Luna var i fint humør med sin babysitter. Men jeg var dybt chokeret. Jeg ringede til lægevagten, som stærkt rådede mig til at få hende på skadestuen og vaccineret mod stivkrampe og hepatitis B (smitsom leverbetændelse), og så var der selvfølgelig blodprøven på HIV. Tanken om at min datter skulle være smittet fra en ulækker narkomans blod var ubærlig, og tænk hvis hun havde smitsom leverbetændelse eller HIV…

Og vaccinerne skulle gives indenfor 24 timer – jeg skulle tænke hurtigt. Jeg ringede til Else fra Vaccinationsforum og hun rådede mig til at lade Luna vaccinere. Jeg havde børnelægen i røret fra skadestuen, hvor Luna var med babysitteren og min mor. Jeg fortalte at Luna ikke var vaccineret før, og derfor fik hun små doser af både stivkrampevaccinen og hepatitis B-vaccinen. Luna havde det tilsyneladende OK, og hendes far kom hjem senere på aftenen og sagde at alt virkede OK.

Efter min forestilling, og efterfølgende premiere, kunne jeg ikke nå hjem til min datter i København før dagen efter – et rent helvede - og måske ubærligt for nogen at høre, men som skuespiller kan jeg ikke aflyse en forestilling. Jeg talte med børnelægen i telefonen og ringede til forskellige eksperter angående HIV-overførsel, men det skulle være rimeligt usandsynligt at hun skulle være blevet smittet, fordi blodet dør i løbet af nogle få minutter efter det er kommet ud…

Da jeg kommer hjem, har hun det tilsyneladende OK. Jeg er hele tiden dybt angst og iagttager hende konstant. Mandag morgen skal jeg have en snak med vuggestuen om hvordan det overhovedet er muligt at der ligger en narkosprøjte på deres legeplads. Jeg er rasende… Samtidig lægger jeg mærke til at Luna én gang skeler på sit højre øje, og det ved jeg hun ikke må… Og så begynder hun pludselig at gå mærkeligt… - Og i løbet af kort tid halter hun.

Jeg ringer til Vaccinationsforum, og får bekræftet at det er en skade på centralnervesystemet, og får at vide at jeg skal holde øje med om hun begynder at tale mærkeligt og forsvinde fra virkeligheden. Så bliver jeg virkelig angst; - jeg ville aldrig nogensinde kunne rumme, at Luna ikke var sund og rask.

Om aftenen skulle Luna og jeg med toget til Hjørring, og den nat står nok for mig som et stort mareridt med dødsangst og en følelse af magtesløshed overfor min datter. Jeg måtte be’ til Gud, og gøre alt hvad der stod i min magt for hende. Jeg havde dårlig samvittighed over at jeg ikke var på skadestuen med hende. – Så var det måske slet ikke sket. Måske manglede hun min moderkærlighed…

Jeg havde af Vaccinationsforum fået navnet på en antroposofisk læge i Århus, og samtidig fik jeg hende fjernhealet af en dygtig healer og clairvoyant fra København. Dagen efter fik jeg fat på den antroposofiske læge i Århus, og Vendsyssel Teater var så venlige at betale for at få transporteret medicin fra Århus til Hjørring med A-post. Luna fik blomstermedicin – skorodit og thuja occidentalis. Jeg vidste, at hun skulle have masser af kærlighed og tryghed på alle fronter i form af massage og kys og kram.

Vi tog til lægen i Hjørring og fik det anerkendt som en vaccineskade. Han sagde, ligeså snart han så hende, at det var en skade på centralnervesystemet. Og så sad han ellers og kiggede i bordet og sagde, at der ikke var noget at gøre. Christ!! – Er det hvad folk får at vide? ’Nå, det var s'gu' ærgerligt, men dit barn skal have flere vacciner…’ - Tror du jeg er dum i røven?? Ja, undskyld mit sprog, men jeg bliver så rasende! –Det er menneskeliv vi taler om; og det er vores elskede børn. Lægen ringede til børneafdelingen på et nærliggende hospital, og de bekræftede lignende symptomer på skader efter hepatitis B-vaccination.

Luna hostede meget i et par måneder, men allerede efter 2 uger gik hun fint, og folk kunne slet ikke hverken se eller mærke at der var noget forandret. Men det vil der nok altid være hos Luna og os som forældre!!



Tilføjelse til Mikas beretning

Af Else Jensen


Vi tilrådede Mika at bede om en thiomersalfri (kviksølvfri) vaccine. Det kunne hun ikke få. De havde den ikke på behandlingsstedet. Foreningen har efterfølgende undersøgt hvordan det er med tilgængeligheden til den kviksølvfri Hepatitis B-vaccine i Danmark.

Den nye vaccine er kommet på markedet for ca. 10 måneder siden. Men den gamle vaccine er der stadig. Hvornår de enkelte behandlingssteder har brugt den op, er der ingen der har overblik over. Sundhedsstyrelsen er ikke kommet med nogle officielle udtalelser omkring dette problem. Derfor kan ingen sige hvornår den situation ophører. D.v.s. hvornår de gamle kviksølvholdige vacciner er solgt. Så når man står i situationen, ved man altså ikke hvilken vaccine der bliver tilbudt. Derfor skal man særskilt bede om den, hvis man ønsker en kviksølvfri vaccine. De mest sårbare overfor kviksølv er nyfødte, spædbørn og gravide.

Det amerikanske vaccinationsudvalg fra Center of Disease Control holdt et møde i Atlanta i oktober 2001. Her fremlagde Marie McCormick fra den amerikanske vaccinesikkerhedskomité, Institute of Medicine, anbefalingen: Udelukkende brug af thiomersalfri vacciner for spæd- og småbørn selv om den gamle version med thiomersal står på hylderne. En arbejdsgruppe under Center of Disease Control blev nedsat for at beslutte sig til hvilken officiel respons man skulle give til denne udmelding.