Debatindlæg fra mæslingedebatten

Som forening ville vi gerne svare på alt hvad vi læser om i medierne omhandlende vaccinationsproblematikken. Men det har vi desværre ikke mulighed for. Else har dog valgt at svare på nogle debatindlæg, som medlemmer ringede om og sendte, som vi syntes var så langt ude i skoven, at vi måtte gøre noget, tid eller ej! Jeg har refereret hovedtrækkene i ordvekslingerne. Den 4./2. 2002 bringer Jyllands Posten et debatindlæg af Laurids Siig Christensen, laboratorieleder, dr. med. & civilingeniør, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet. Han lægger ud med at konstatere, at mæslinger fortsat kræver 800.000 dødsfald om året blandt børn i udviklingslandene – på trods af, at mæslinger kan udryddes ved vaccination. ”At sygdommen næppe udryddes i nær fremtid, skyldes vanskeligheder ved at vaccinere i egne af Afrika, og en lille, fortsat modvilje i de industrialiserede lande.”

I Else Jensens debatindlæg den 10./2. 2002 i Jyllands Posten, som reaktion på førnævnte debatindlæg, skriver hun, at WHO’s leder af børnevaccinationsprogrammet i 2001 udtalte, at det måske aldrig bliver muligt at udrydde mæslinger, fordi virus konstant muterer. (Og derfor efterhånden undslipper vaccinen.) Laurids Siig Christensen (LSC) skriver endvidere, at et væsentligt modstanderargument er, at naturlig infektion giver en bedre immunitet. ”Det kunne være sandt nok i en del tilfælde, men børnene bliver jo netop ikke inficerede.” Han fortsætter: ” Et andet modstanderargument er, at børnesygdomme udvikler immunsystemet. Det er rigtigt, at stadig mere viden tyder på, at børnesygdomme modererer immunsystemet, så vi ikke udvikler kroniske sygdomme som f.eks. allergi. Men mæslingevaccinen består af levende svækket virus, hvilket indebærer en infektion, som ikke forårsager sygdom, men stimulerer immunsystemet på samme måde som en naturlig infektion. Med ringe sandsynlighed for naturlig infektion, afskriver man netop den modererende effekt ved ikke at vaccinere.” Dette besvarer Else Jensen med: ”Det påstås også i artiklen, at vaccinen giver samme stimulation til immunsystemet som sygdommen. Det er rigtigt at en del nyere forskning peger den vej – men den selv samme forskning gav de børn, der havde gennemlevet mæslingesygdommen, et fortrin med hensyn til udvikling af allergiske sygdomme. Det kan jeg ikke forestille mig at LSC ikke ved.”

LSC kommer ind på at en del modstand mod MFR-vaccinen bunder i homøopatiske betragtninger, og han laver en længere redegørelse for hvorfor vacciner i virkeligheden er homøopati i dette begrebs egentlige betydning, og slutter dette afsnit af med: ”Det er paradoksalt, at netop som menneskeheden på naturvidenskabelig grund kunne udnytte den homøopatiske kulturarv, skulle der opstå såkaldt homøopatiske retninger, som fastholdt mystikken frem for at søge viden.” Dette besvarer Else Jensen med at det er en stor misforståelse af homøopati, som viser at han (LSC) ikke kender de homøopatiske principper. Interesserede opfordres til at kontakte de klassiske homøopaters uddannelsesinstitution, hvor lederen også har en uddannelse som ingeniør. I LSC’s sammenligning af homøopati og vacciner, nævner han at koppevaccinationen er et eksempel på hvorledes vacciner stammer fra homøopatisk lægepraksis, men at koppevaccinen i 1796 blev modificeret ved at man begyndte at anvende en ikke-sygdomsfremkaldende ko-koppevirus i stedet for menneske-koppevirus. Dette følger Else Jensen op på ved at fremhæve, at Gro Harlem Brundtland (WHO) har udtalt, at man ikke kan massevaccinere med koppevaccine for at beskytte sig mod terrorangreb, da vaccinen har for farlige bivirkninger.

LSC slutter sit indlæg således af: ”Den dag vi står med en døende patient som følge af mæslinger, har vi ingen medicin som vi ved virker, men en række alternative præparater, hvor nogle mennesker tror, det ene virker, og andre tror, et andet virker. Hvis man, når det første dødsfald rammer avisoverskrifterne, vil lade ungerne vaccinere, bør man gøre det straks. Der er millioner i den tredje verden, som ikke har samme valgmulighed.” Else Jensen slutter sit indlæg: ”Hele artiklen bærer præg af, at LSC taler ned til en befolkning, som har udnyttet sin frie ret til at vælge de vaccinationer, de vil. LSC har selv haft hjælp af nogle af disse familier til sin forskning i mæslingevirus. Bevar deres tillid, samarbejdsvillighed og respekt.”

Ole Nørskov, formand for de praktiserende læger i Fyns Amt, havde i Fyens Stiftstidende den 6./2. 2002 et indlæg som kort og godt hed: ”Få børnene mfr-vaccineret!” Ole Nørskov reagerer umiddelbart på det faktum, at Fyns Amt har en af landets laveste vaccinationstilslutninger. Han skriver bl.a.: ”Til vaccinationen er der her i landet opstået en betydelig mistillid, blandt andet på grund af en unuanceret debat, som på Fyn i perioder har fokuseret på forældregruppers oplevelse af bivirkninger, som ved nærmere undersøgelse ikke kan tilskrives vaccinerne.” Til dette svarer Else Jensen i et debatindlæg: ”Du nævner ikke noget om hvad den ”nærmere undersøgelse” er. Den eneste mulighed er at du må mene de konklusioner som er kommet efter anmeldelsen af bivirkninger til Sundhedsstyrelsen. Det kan man vist ikke kalde en ”nærmere undersøgelse”. I øvrigt er personerne der sidder – eller sad – i disse nævn, dels folk fra vaccineindustrien, fra Sundhedsstyrelsens vaccinationsudvalg og fra Sundhedsstyrelsen selv. De har fået til opgave at bedømme deres ”egne produkter”. Industrien, som et produkt de har solgt, og de andre personer som et produkt de har anbefalet. Der er tale om at være i stand til at bære mange kasketter på en gang..”

Ole Nørskov skriver: ”Alle vaccinerne og dermed også mfr-vaccinen er behæftet med en meget lille bivirkningsrisiko (det er f.eks. endeligt bevist, at mfr-vaccinationen ikke giver autisme)… Til dette skriver Else Jensen: Hvis du nærlæser rapporten fra Institute of Medicine, som er USA’s uvildige rådgiver i vaccinesikkerhed og hvorfra konklusionen stammer, vil du opdage at denne konklusion ikke kan refereres så absolut som du gør. Komitéen siger, at den på det foreliggende grundlag ikke videnskabeligt kan dokumentere at man kan få autisme efter MFR-vaccinen, men udelukker på den anden side ikke at autisme hos den minder gruppe børn kan skyldes vaccinen. Derfor opfordrer de til mere forskning for at afklare dette alvorlige problem. De opfordrer til at alle læger fortsat har deres opmærksomhed rettet mod problemet, både klinisk hvis de møder disse børn, samt at fortsætte forskningen.”

Ole Nørskov skriver: ”Vaccinen er sikker og giver lige så god beskyttelse som et tilfælde af den ”rigtige” sygdom. Else svarer: ”Jeg kan ikke forestille mig, at du ikke er bekendt med at vaccinerede har fået den sygdom de er vaccineret imod. Eller at børn født af mødre der er vaccineret har færre medfødte antistoffer og derfor kan få mæslinger tidligere, som spæde, end tilfældet er for børn af mødre der har haft sygdommen, som stort set er beskyttet det første leveår.”

Ole Nørskov slutter sit indlæg således af: ”Forældre, benyt omtalen til at glædes over det effektive vaccinationsprogram, som gratis tilbydes jeres børn. Og til de forældre, som ikke har fået deres børn vaccineret: Få det gjort – det er aldrig for sent.