Sundhedsstyrelsens nye bog om børnevacciner

Sundhedsstyrelsens nye bog om børnevacciner

 


Den 10 februar 1997 skrev foreningen til Sundhedsstyrelsen, Sundhedsminister Birthe Weiss samt den daværende formand for Sundhedssudvalget Ester Larsen. Vores ærinde var at gøre opmærksom på at informationsmaterialet om vaccinationer til både brugere og sundhedspersonale var mangelfuldt. Vi fremhævede desuden at visse områder var særlig problemfyldte og derfor trængte til en præcisering i et evt. revideret materiale. Disse områder var især: Det informerede samtykke i forbindelse med vaccinationer specielt med vægt på at man har ret til at få bivirkninger at vide, dernæst oplysning og overholdelse af kontraindikationer samt oplysning om at bivirkninger og skader skal indberettes og til sidst retten til at få enkeltvacciner.

Vi ønskede også at komme med i udvalget der skulle forme informationsmaterialet, men det var der ikke interesse for fra Sundhedsstyrelsens side. Man gav os dog det svar: “Deres henvendelse vil indgå i Sundhedsstyrelsens overvejelser på vaccinationsområdet.”

Det var indledningen til det hele. I efteråret 2000 kom så et resultat som i dag er en større folder og en bog på 77 sider.

Indledningsvis vil vi sige at vi naturligvis er glade for at vores henvendelse i sin tid har båret frugt selv om der kom til at gå næsten 4 år inden materialet var færdigt.

Der er tale om 2 udgivelser, en pjece og en bog. Pjecen er beregnet på gratis udgivelse til alle, bogen kan man købe for 30 kr.
Først til bogen
I forhold til tidligere materiale, er det første der springer i øjnene, at det er betydeligt mere omfangsrigt og at der er tale om at mange områder, f.eks kontraindikationer, bivirkninger etc. nu bliver nævnt i modsætning til tidligere materiale.

På positivlisten må man derfor sige at det først og fremmest er godt at materialet går meget mere i detaljer. Derpå signalerer det at brugeren er interesseret, og at sundhedspersonalet har brug for mere end de meget sparsomme pjeceoplysninger de tidligere har måttet nøjes med.

F.eks er det meget positivt at det nævnes at kun få af dem der får polio udvikler blivende skader,—at komplikationer til fåresyge er sjældent,—at det gennemsnitlige danske barn ikke er særlig udsat med hensyn til at få Hepatistis B, og at dødeligheden ved mæslinger i årene forud for vaccinationens indførelse trods alt ikke var så høj.

Det er godt at vi hører om et Vaccinationsudvalg og at der beskrives hvad det er for overvejelser man har inden man indfører en vaccine i Danmark.

Om bivirkninger er det et stort skridt at det åbenlyst siges at der ved alle vacciner kan være bivirkninger,—også alvorlige. Det er også godt at det nævnes at man ved vaccinationerne skal drøfte om der tidligere har været alvorlige reaktioner ved en vaccine.

Det er selvfølgelig også meget væsentligt at vi for første gang har et materiale hvor der til forbrugerne er omtalt anmeldelse af bivirkninger og skader.

Afsnittet om vaccinernes indhold og i den forbindelse bilaget om afprøvningsprocedurer er rigtig godt at have på tryk.

Kontraindikationer er der gjort en del ud af. Det er et vigtigt skridt i forhold til tidligere.

Kritiske bemærkninger til bogen
I afsnittet vacciner og immunitet (s.7) står der om amning og vacciner.
Der er ingen sikre holdepunkter for at amning beskytter specifikt mod de sygdomme vi vaccinerer mod i dag.
Hvad med amning som beskyttelse mod HiB? I de undersøgelser der blev lavet om risici for at få HiB-meningitis inden vaccinen blev markedsført, er amning nævnt som en af de tiltag der nedsætter risikoen for at få denne meningitis. Det ville være rart hvis det var blevet nævnt.

Som afsnittet er beskrevet kan man nemt få det indtryk at amning ikke har den helt store betydning som beskyttelse mod infektionssygdomme. Og det vil være meget synd.

Amning er i høj grad med til at beskytte mod at infektioner bliver meget alvorlige hos spædbørn, og det gælder alle infektioner, da der er tale om en generel beskyttelse.
Afsnittet om sygdommene (s.11)
Der beskrives ikke, at man bruger antitoxin mod difteri, men kun at antibiotika ikke virker.

Ved stivkrampe er det ikke beskrevet at man kan bruge serum som behandling: Derved kommer disse sygdomme til at fremstå som om de ikke kan behandles.

Om kighostevaccine siges der at der på et tidspunkt blev rejst alvorlig mistanke om infantile kramper, og at flere undersøgelser siden hen ikke har givet holdepunkter for at kighostevaccinen var årsag til varige hjerneskader.

En efterundersøgelse foretaget 10 år efter hos børn med akutte symptomer fra centralnervesystemet ved kighostevaccinen, har vist, at disse i en del tilfælde senere viste sig ikke blot at være forbigående, som man troede, men hos en hel del efterlod kroniske skader.

Den amerikanske pendent til Sundhedsstyrelsens opysning/overvågning af vaccineskader, CDC, har på deres hjemmeside udtrykt sig på en efter vores mening klogere måde. Her står at:
der i sjældne tilfælde efter DTP (Difteri-, kighoste- og stivkrampevaccinen) kan optræde langvarige kramper og påvirket bevidsthed. Der er ueninghed om hvorvidt DTP-vaccinen kan være årsag til kronisk hjerneskade.
Om Hepatitis B mangler oplysning om hvor sjældent et almindeligt barn vil få varige skader af denne sygdom.

Overvågningsprogrammet (s.35)
Det er positivt at der står at der kan være bivirkninger til alle vacciner, og at de i sjældne tilfælde kan være alvorlige.

Formuleringen af hvordan man skal finde ud af hvorvidt der kan være tale om en alvorlig bivirkning er meget svær at forstå (s. 37 øverst). Det er formuleret på følgende måde:
For at finde ud af, om en alvorlig bivirkning skyldes en vaccination, er det nødvendigt at kende hyppigheden af tilstanden i en tilsvarende aldersgruppe. Det er det man gør i afprøvningen af vaccinerne, hvor der indgår både vaccinerede og uvaccinerede kontrolpersoner. Herudover har man lovpligtige indberetninger, hvor lægerne skal indberette de bivirkninger, som opstår kort tid efter en vaccination, og hvor vaccinen kan have været årsag til reaktionen.
Måske skulle der stå mere nøjagtigt hvordan forældre forholder sig, f.eks. med at observere 1 måned efter vaccinationen.

I den amerikanske version til forældre står der:

Hvad skal man gøre hvis der optræder en alvorlig reaktion?
- Få fat i din læge.
- Skriv ned hvad der skete, dato og tidspunktet for det.
- Bed din læge om at udfylde en rapport til anmeldelse af bivirkninger.
- Eller ring til (her angives tlf. nr til anmeldelsesstedet).
- Hvis du gerne vil vide mere, da bed din læge eller sygeplejerske om at få indlægssedlen fra vaccinen.
Alt dette signalerer at det er vigtigt, at man har nogle handlemuligheder og at det skal tages alvorligt.

Vaccinerne (side 39)
Om tilsætningsstofferne står der at “de små mængder tilsætningsstoffer betyder ikke noget.”

Man kunne godt forestille sig at at nogle brugere og sundhedspersonale,—som denne bog også henvender sig til,—ikke synes at denne formulering tilfredstiller dem. Vi ved at der ikke fra vaccineindustriens side er lavet særskilte undersøgelse om dette emne. Her ville det have været rart at der var litteraturhenvisning. Generelt er det et problem i hele bogen at der ikke er litteraturhenvisninger.

Der er fine oplysninger om hvor længe vaccinerne varer. Det er noget mange har efterlyst.

Revaccination med Di-Te anbefales hvert 10 år. Vi mener at der i tidligere materiale har stået at denne vaccine holder i 20 år.

Bivirkninger ( s. 47.)
I afsnittet om hvornår bivirkninger vil indtræde ved henholdsvis levende vacciner/dræbte eller inaktiverede står der at ved dræbte og inaktiverede vil bivirkningerne indtræde inden for det første eller 2. døgn efter vaccinationen. Det er ikke helt rigtigt. Ved sygdommen Acut Dissemineret Encephalomyelitis, også kaldet ADEM (hjernesygdom som kan opstå efter både infektioner og vaccinationer) er den tid der kan gå indtil disse symptomer opstår helt op til 3 uger efter vaccinen.

Om allergi: Der skrives at der ikke er videnskabelige holdepunkter for at vacciner giver varige allergiske sygdomme.

Til det må man sige at der p.t. foregår en del forskning hvori også indgår overvejelser om vacciners andel i stigningen i allergi. Selv mange allergologer indrømmer at vi ved for lidt om det.

Slaphed, bleghed, kvalme og evt. besvimelse, er karakteriseret som nåleskræk. Det kan meget let forvekles med den komalignende tilstand kaldet Hypoton Hyporesponsive episode. Børnene bliver blege og slappe og er vanskelige at kontakte. Det kan vare fra et minut til 48 timer. Det er vigtigt at skelne mellem de to reaktioner da den ene,—nemlig nåleskrækken—er ufarlig mens den anden regnes for en bivirkning af den type der skal indberettes og der skal tages stilling til om barnet skal have den vaccine mere som udløste anfaldet.

Om epilepsi står der at det ikke kan udelukkes at der i sjældne tilfælde kan opstå epilepsi efter MFR. I Epilepsibladet har Sundhedsstyrelsen skrevet:
I de sjældne tilfælde hvor et barn får hjernebetændelse efter en vaccination, vil der i efterforløbet kunne komme epileptiske anfald.
Det er således ikke blot efter MFR-vaccinen at epilepsi kan opstå som en komplikation til den hjerneskade man kan få efter vaccination.

Om gangforstyrrelser står der kun at det er anmeldt hos 1-2 børn pr. 20.000 vaccinerede, og at de fleste børn er ret upåvirkede og kommer sig hurtigt. I Anne-Marie Plesners egen Ph.d.-afhandling anbefaler hun at de skal undersøges af en specialist,—en neuropædiater—hvis de varer udover 1-2 uger, da det kan skyldes en hjernemæssig påvirkning, og da man finder at nogle af disse børn får langvarig påvirkning af indlæring og motorik
Om nedsat antal blodplader. Der er ikke beskrevet at det i sjældne tilfælde kan blive kronisk efter MFR-vaccinen, og at der er givet erstatning for det.

Autisme, et af de mest omdiskuterede emner i forbindelse med MFR vaccinen, bliver forståelig nok tilbagevist. Det gør den af alle sundhedsmyndigheder i hele verden. Og man må spørge sig selv om de kan andet. Det kan de naturligvis ikke. Men tilbage står både forskere og forældre og mener noget andet. Deres mistanke er endnu ikke ryddet af vejen.

Der skrives ikke at høretab kan være en varig komplikation til MFR.

Der skrives meget om mén efter sygdommene i stedet for at skrive om mén efter vaccinerne i dette afsnit om bivirkning efter vaccinationer. Det er trods alt det sidste dette afsnit handler om.

Alt i alt er det ikke mange alvorlige sjældne bivirkninger der er nævnt som mulige efter vaccinationer selv om bogen indledningsvis nævner at de findes.
Pjecen
Denne pjece er tænkt som materiale der er umiddelbart tilgængeligt for alle forældre da det udleveres gratis til alle.

I forhold til bogen er mange væsentlige oplysninger udeladt.

Der er gjort en del ud af anmeldte bivirkninger men ikke hvad man reelt ved der kan være af bivirkninger, og da brugerne netop kritiserer at man slet ikke kan regne med anmeldte bivirkninger er det måske ikke det bedste udgangspunkt. En bruger er interesseret i at kende sjældne alvorlige bivirkninger, og også i høj grad de bivirkninger som man reelt ikke ved noget om, fordi de aldrig er undersøgt.

F.eks mangler der i pjecen konkrete oplysninger om hvad en bivirkning er, samt hvordan man skal forholde sig til den.

Den amerikanske pendent til Sundhedsstyrelsen i vaccinesager skriver meget konkret i deres anvisning til forældre:
Hvis dit barn nogensinde har haft nogle af de moderate eller alvorlige problemer nævnt nedenunder, da skal dette diskuteres med sygeplejersken eller lægen før en vaccination.

Moderate: gråd mere end 3 timer, feber på 40 eller mere, hvis gråden er skingerende, krampe, chok, beskrevet som bleghed, slaphed eller med sløret bevidsthed.

Ved alvorligere problemer: Alvorlig allergisk reaktion, et langt krampeanfald, sløret bevidsthed eller bevidstløshed. Nogle af disse børn kan have en hjerneskade.

Disse meget konkrete beskrivelser er en stor hjælp. I foreningen har vi oplevet at der har været stor usikkerhed både hos læger og forældre om hvorvidt en vaccinereaktion er alvorlig eller ej. Da det netop er en af måderne hvor man kan undgå flere vaccineskader, ville det have været godt at anvisninger havde været meget konkrete.

Ved HiB-vaccinen står der under dens virkning at man er fuldt beskyttet efter 3 vaccinationer, men der står et andet sted i pjecen at barnet godt kan få sygdommen, men at den da har et mildere forløb.