Influenzavaccinen: Coming to a doctor near you!

Influenzavaccinen: Coming to a doctor near you!

Af Mette Münchow


Influenza optræder i epidemier af 4-5 ugers varighed. Epidemierne indfinder sig 5-7 gange i en 10-års periode. Under en almindelig epidemi rammes omkring 20% af befolkningen. Hvert efterår opfordres et utal af mennesker i hele verden til at lade sig vaccinere mod influenza.

Influenzavaccinen bliver lavet på væsken fra kyllingefostre som bliver podet med specifikke stammer influenzavirus. Virusanlæggene i vaccinen inaktiveres med formaldehyd og vaccinen konserveres med thiomersal, som er et kviksølvsderivat. Antigensammensætningen og de udvalgte influenzastammer i influenzavaccinen til den nordlige halvkugle bestemmes af WHO og EU-kommissionen. Vaccineproducenterne bruger disse informationer til at beslutte hvilke 3 influenzaanlæg der skal bruges til det enkelte års influenzavaccine. Når det er succesfuldt, kan denne procedure kaldes “i området af kvalificeret gætteri”. Når der gættes rigtigt på hvilke typer influenzavirus der vil blive dominerende den kommende vinter, regner det medicinske etablissement med en dækning på omkring 75% (70-90%) af de vaccinerede. Altså er 25% (10-30%) af de der vaccineres, ikke beskyttet mod influenza! Er man over 65 år er dækningen dårligere; nemlig 60%. Men vaccinen opfattes som at være 70% effektiv når det drejer sig om at undgå alvorlige komplikationer, hospitalsindlæggelser og dødsfald hos dem på over 65 år. Men nogen gange sker det at sundhedseksperterne gætter forkert på hvilke influenzatyper der bliver de udbredte den følgende vinter, og disse år er vaccinens effektivitet naturligvis betydeligt lavere. Beskyttelsen afhænger derfor af overensstemmelsen mellem de cirkulerende vira og virusstammerne i vaccinen.

Influenzavaccinen for sæsonen 2001/2002 hedder Influvac. Af hensyn til forsyningssikkerheden udleveres der i år fra Statens Serum Institut vacciner fra 2 forskellige producenter, men det fremgår ikke af EPI-NYT hvilke producenter. Instituttet anser de to vacciner for ligeværdige, og de vil blive udleveret i den rækkefølge de modtages på instituttet. Begge vacciner indeholder kviksølvsderivaten thiomersal og er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til både børn og voksne, men efter de sidste ugers skriverier i den danske presse om forekomsten af kviksølv i influenzavaccinerne er der lykkedes SSI at fremskaffe en mindre mængde vaccine uden thiomersal, fortrinsvis til vaccination af børn i risikogrupper.

Det har ikke været muligt for mig at få en indholdsfortegnelse over Influvac, men den New Zealandske vaccinationsforening har en indholdsfortegnelse på deres influenzavaccine, Fluarix, og den indeholder pr 0,5 ml (1 vaccinedose): 15 mikrogram af hver af de 3 typer influenzavirusfragment i en saltopløsning med phosphatbuffer. Vaccinen indeholder også spor af æggeprotein, gentamicin (et antibiotikum), formaldehyd, polysorbat 80, octoxinal 9 og thiomersal (50 mikrogram). Ifølge de danske medier indeholder vore influenzavacciner 75 mikrogram thiomersal. Min forestilling om at de danske vacciner indeholder nogenlunde samme ingredienser som de New Zealandske, underbygges af at SSI oplyser at “personer der er overfølsomme overfor hønseæg eller andre af indholdsstofferne, som for eksempel antibiotikarester, formalin eller thiomersal ikke bør vaccineres”. Influenzavaccinens virkning varer kun 1 år, og bør derfor ifølge de danske myndigheder gives hvert år til udvalgte befolkningsgrupper. Den eneste måde at blive livslangt beskyttet mod de enkelte eller lignende influenzatyper er altså stadig at gå igennem det naturlige influenzaforløb.

Thiomersal er et kendt neurotoxin, altså giftigt for nervetrådene, og en af de alvorligste komplikationer på thiomersalholdige vacciner som influenzavaccinen er da også ifølge GlaxoSmithKline den neurologiske lidelse Guillian-Barré syndrom, som oftest optræder indenfor 2-4 uger efter vaccinationen. Guillain-Barré syndrom er en inflammatorisk nerveskade karakteriseret ved muskelsvaghed, ujævn gang, følelsesløshed, snurren, smerter og evt. lammelse af en eller flere lemmer eller ansigtet. Helbredelse tager flere måneder og sygdommen kan resultere i livslang invaliditet mens under 5% af tilfældene med Gullain-Barré syndrom medfører døden. GlaxoSmithKline som producerer Fluarix (den New Zealandske vaccine) opfordrer patienter med nedenstående lidelser til at diskutere fordele og ulemper ved influenzavaccination med den vaccinerende læge, men de nævner ikke det følgende som decideret kontraindikation (forhold hvor man ikke bør vaccinere)

- Graviditet eller mulig graviditet

- Amning

- Guillain-Barré syndrom

- Kliniske tilstande som f.eks. tilstand med dårligt immunforsvar eller blødersygdom.

- Allergi overfor medicin eller stoffer som farvestoffer, fødevarer eller konserveringsmidler.

- Nylig vaccination eller indtagelse af medicin, både receptpligtig og håndkøbsmedicin. Især hvis man tager medicin som undertrykker immunsystemet f.eks. steroider eller cyclosporin.

- Det er en interessant opremsning, hvis årsagssammenhæng desværre ikke forklares nærmere.

- Influenzavaccinens hyppigste bivirkninger, som fremkommer indenfor 12 timer efter vaccination og som kan fortsætte i flere dage er: feber, træthed, smertefulde muskelsammentrækninger og hovedpine.


Kilder:
Waves (Warnings About Vaccine Expectations, New Zealand) Volume 13, number 4, 2001: The Flu and Flu Vaccine, National Vaccine Information Centre, www.909shot.com
Timely reminder for free flu vaccinations, 16. juni 1999, Media Release, NZ Ministry of Health, www.moh.govt.nz
Fluarix Consumer Information, GlaxoSmithKline, www.gsk.co.nz Fluarix Prescribing Information, SmithKline Beecham, www.corp.gsk.com/products/vaccines.htm
EPI-NYT uge 39, 2001
www.ssi.dk/dk/side_g/vaccinationer/influenzavac.htm