Heftig debat om autisme og MFR

Heftig debat om autisme og MFR

Refereret af Stig Junge


British Medical Journal bragte den 20. januar to næsten enslydende artikler af Jacqui Wise [1], hvor hun refererede en stor finsk undersøgelse [2], som konkluderede at alvorlige bivirkninger fra MFR-vaccinen er sjældne og langt overgås i antal af risiciene ved sygdommene.

Ifølge Jacqui Wise understøttes dette af en fornyet gennemgang af alle de foreliggende data om vaccinens sikkerhed, som to instanser har foretaget uafhængigt af hinanden. The Committee on Safety of Medicines og the Joint Committee on Vaccination har begge konkluderet at den store mængde datamateriale der eksisterer, underbygger MFR-vaccinens sikkerhed, mens sikkerheden for enkeltvaccinerne for hver af de tre sygdomme ikke er nær så grundigt undersøgt.

Jacqui Wise refererer den finske undersøgelse hvor man fulgte 1,8 millioner individer over en periode på 14 år fra MFR-vaccinens introduktion i 1982 [2] (Vaccinationsforum har endnu ikke kunnet skaffe originalartiklen). Ved udgangen af 1996 var der givet næsten 3 millioner doser og der var indberettet 173 potentielt alvorlige reaktioner i forbindelse med vaccinen. Den hyppigst forekommende var feberkramper.

Forfatterne rapporterer at i 45% af disse tilfælde viste det sig at årsagen sandsynligvis var en anden end vaccinen, hvilket giver en hyppighed for alvorlige bivirkninger på 3.2 for hver 100.000 vaccinedoser. Der blev ikke fundet nogle tilfælde af Crohns sygdom eller autisme og forfatterne siger, at hvis der var en sammenhæng mellem en af disse lidelser og MFR-vaccinen, ville denne undersøgelse uden tvivl have afdækket i det mindste nogle tilfælde.
Jacqui Wise’s artikel fremkaldte med det samme en lang række reaktioner på British Medical Journals hjemmeside (bmj.com). Således gjorde Kathleen Yazbak allerede samme dag som artiklen udkom opmærksom på, at Jacqui Wise elegant forbigår adskillige forhold, som ifølge Yazbak gør undersøgelsen aldeles utroværdig.

For det første er den støttet af Merck, som har direkte indtægter fra salget af MFR.

For det andet blev undersøgelsen afsluttet i 1996 før der var nogen der havde mistanke om en sammenhæng mellem MFR og autisme.

For det tredje har en af artiklens forfattere, Peltola, offentligt indrømmet, at undersøgelsen ikke var designet til at fange tilfælde af autisme eller andre kroniske sygdomme for den sags skyld.

For det fjerde benytter undersøgelsen sig af passiv overvågning, i modsætning til aktiv overvågning, som i 1995 blev anbefalet af Storbritaniens eget sundhedsvæsen til registrering af MFR- og DPT-skader.

Richard Miles, der underskriver sig ‘Research Analysist’ undrer sig over at en Reuterrapport om den finske undersøgelse ikke nævner autisme eller tarmsygdomme. Han har skaffet den finske artikel og fået bekræftet at undersøgelsen er begrænset til akutte bivirkninger og at disse i sig selv er problematiske. Merck, som har støttet undersøgelsen skal som vaccineproducent forsvare sig i en kommende retssag i High Court.

Thomas L. Stone, en amerikansk praktiserende læge, gør ligeledes opmærksom på, at på trods af, at British Medical Journal beder deres forfattere angive alle særinteresser i forbindelse med deres artikler, ser det ikke ud til at Jacqui Wise’s artikel finder nogen grund til nævne at den finske undersøgelse var betalt af Merck. Han nævner i den forbindelse, at der i de senere år har været en række sponsorerede farmaceutiske undersøgelser, som siden har vist sig at give et falsk billede eller være direkte forfalskede, og spørger om ikke læserne har ret til at kende til denne mulighed?

John P. Heptonstall har en række tilsvarende indvendinger mod den finske undersøgelse, og undrer sig dernæst over at hverken den engelske regering eller medierne har fremlagt Singh’s undersøgelse fra 1998 [3]. Her fandt forskere fra University of Michigan at autistiske børn, som tidligere havde været udsat for bestemte vira, viste usædvanligt høje niveauer af antistoffer mod hjernens egne proteiner sammenlignet med raske børn. Dette blev udlagt som tegn på en autoimmun reaktion.

Den kraftigste sammenhæng hos de autistiske børn fandt man mellem antistoffer mod mæslingevirus og antistoffer mod myelin basisproteinet, hvilket tydede på, at eksponering med mæslinger kan igangsætte en autoimmun respons, som forstyrrer udviklingen af myelin. Hvis myelinproduktionen forstyrres, vil hjernens nerveceller ikke virke som de skal, og dette kunne være en af måderne, hvorpå autisme kan opstå.

I denne undersøgelse var næsten alle de autistiske børn MFR-vaccinerede, mens ingen havde haft mæslinger.

Roy Punder, professor i medicin ved Royal Free & University College Medical School, London, spørger om Jacqui Wise overhovedet har læst den finske undersøgelse, eftersom ordene ‘autisme’, ‘Crohn’s sygdom’ og ‘tarmbetændelse’ kun forekommer én gang hver i den 8 sider lange artikel (i resumeet der følger den finske artikel er disse ord ikke engang nævnt /red.).

Han nævner at 1.8 million børn blev undersøgt over en periode på 14 år for at finde “alle bivirkninger med årsagsmæssig sammenhæng med MFR-vaccination”. Punder mener, at der må have været en betragtelig underrapportering af bivirkninger, eftersom der kun blev fundet 437 harmløse og 173 potentielt alvorlige bivirkninger.

Forekomsten af autisme i det nordlige Finland er ca. 1:1000 [5] — det er således sandsynligt, at omkring 1800 af de vaccinerede børn har autisme. Alligevel blev der ikke fundet et eneste.

Et hospital i Helsinki rapporterede for nylig om 47 børn med tarmbetændelse [4]. Det er således ikke en ualmindelig sygdom blandt finske børn, men Patjas landsdækkende undersøgelse af 1.8 million børn fandt ikke et eneste tilfælde.


Litteratur


[1] Wise J, Finnish study confirms safety of MMR vaccine. British Medical Journal 2001; 322:130, 20. januar.

[2] Patja A et al. Serious adverse events after measles-mumps-rubella vaccination during a fourteen-year prospective follow-up. Pediatric Infectious Disease Journal 2000 Dec;19(12):1127-34.

[3] Singh VK, Lin SX, Yang VC. Serological association of measles virus and human herpesvirus-6 with brain autoantibodies in autism. Clin Immunol Immunopathol 1998 Oct;89(1):105-8

[4] Kolho KL et al, Helicobacter pylori-positive gastritis in pediatric patients with chronic inflammatory bowel disease, J Pediatr Gastroenterol Nutr 1998 Sep; 27(3):292-5.

[5] Kielinen M et al. Autism in Northern Finland, European Child & Adolescent Psychiatry, 9:162-167 (2000).