Det er "omsorgssvigt" at undlade vaccination!

Det er "omsorgssvigt" at undlade vaccination!

Lægekredsforeningen i Københavns Amt havde en leder i februarnummeret af deres blad KALK. I lederen hed det, at forældre, der ikke vaccinerer deres børn udøver omsorssvigt. Vi bringer lederen og den efterfølgende debat.

J. Agerholm og M. Lundsteen oplyser i dette nummer af KALK, at MFR-vaccinationsdækningen i amtet kun er 91%. Hvorfor er den ikke højere? Vi er oppe mod stærke kræfter.

I den frie presses hellige navn lykkes det fortsat diverse forældregrupper med Vaccinationsforum i spidsen at få deres udokumenterede budskaber ud: “Vaccinationer medfører epilepsi og hjerneskader!”

Fakta er, at det er noget vrøvl.

Selv for den mest mistænkte vaccines (helcelle kighoste) vedkommende kunne en særdeles stor amerkansk undersøgelse fra 1994 afvise en sammenhæng mellem vaccination og neurologisk sygdom. I Australien har en særlig sagkyndig enhed for nylig revaccineret 421 børn med en primær formodet bivirkning. Heraf havde 176 en betydelig allergisk eller neurologisk reaktion. Et af disse børn oplevede en forbigående episode med hypotoni i fire timer; resten havde ingen bivirkninger. En hollandsk undersøgelse fandt det samme.

På basis af disse undersøgelser må man sige, at risikoen ved vaccinationerne er uhyre lille.

Vi er for dårlige til at fortælle enkle budskaber til vores patienter. Der var vist et eller andet med infantile spasmer og kighoste vaccination? - nej det var der ikke.

Selvfølgelig skal vi fortælle, at 1 ud af 1 million vaccinerede kan få encephalit efter MFR, men 1 per 1.000 får det efter naturlig infektion. Bestående hjerneskade er ikke kontraindikation mod vaccination - tværtimod.

Læs Sundhedsstyrelsens fremragende pjece om vaccination, forklar forældrene med store bogstaver, at det er omsorgssvigt at undlade vaccination og vacciner børnene.

Peter Uldall

Vaccinationer - reaktioner på ”lederen”i KALK nr. 1/2001
 



Kære kollega Peter Uldall

Hjemvendt fra ferie læser jeg din leder i KALK, februar/marts 2001. Først var jeg sikker på, du måtte være en ikke-læge, som havde fået æren af at skrive lederen i KALK. Skuffet, du er en kollega og oven i købet en kollega, som skal behandle de børn, som får vaccinationsskader. Du burde skamme dig. Jeg læser i din leder, skrevet med kursiv: “Fakta er, at det er noget vrøvl”. Jeg har en dreng, som fik encephalitis efter vaccination og har været til diverse undersøgelser og er blevet anerkendt som vaccinationsskadet. Hvordan f..... kan du så skrive sådan noget uforskammet, usandfærdigt og udokumenteret vrøvl. Der må være noget, der gik galt, da du skrev det — samt i Redaktionen. Har de i det hele taget læst din leder?

Jeg er rystet over, at du sidder i en stilling, hvor du skal råde og vejlede forældre til børn, som er blevet syge efter vaccination. Hvad siger du til dem? Kan du da ikke se, at de er blevet syge, eller mener du, at de har været sådan hele tiden — også inden vaccinationen? Jeg er rystet. Hvis du aldrig har hørt om vaccinationsskader, så ring, så skal du få lov at møde børnene og deres forældre. Tør du det?

Da jeg kontaktede mit forsikringsselskab for at min dreng kunne få erstatning for mén, fik jeg at vide, at det kunne han ikke få, da jeg havde vist omsorgssvigt, idet det var mig, som havde taget min dreng til vaccination. Så “din” fremragende pjece, der fortæller, at forældre udviser omsorgssvigt, hvis de ikke lader deres børn vaccinere, gælder ikke i det virkelige liv.

Jeg vil anbefale dig at studere litteraturen bedre, inden du udtaler dig en anden gang.

Det er dog aldrig for sent at trække sine udtalelser tilbage; man har et standpunkt til man tager et nyt. Giv dig selv den chance.

Jeg er ikke — som dig — frelst. Jeg siger ikke, at man ikke skal vaccinere, men at vi læger og samfundet skal stå klar til at hjælpe de børn og deres forældre, når det går galt. Har man dit — udokumenterede — syn på livets realiteter, har de familier, hvor det går galt ikke en chance, og tro mig, de har problemer nok i forvejen.

Jeg håber det her kan få dig til at overveje en tilbagetrækning af din leder. Hvis ærinde går du?

Med venlig hilsen
Finn Nørmark
 



Kære Finn Nørmark

Jeg er ked af, at min leder om vaccination har berørt dig, som du beskriver. Selvfølgelig kan det misforstås, når jeg skriver, at diverse forældregruppers budskab om, at “vaccinationer medfører epilepsi og hjerneskader” er noget vrøvl, når man som du personligt er ramt af en tragedie, som er blevet anerkendt som vaccinationsskade.

En leder skal være kort og komme med et klart budskab, men den er tillige skrevet til læger, der vaccinerer og ikke til forældre. Derfor er der i udtalelsen ikke taget de forbehold og brugt blødere formuleringer, som ville gøre den forståelig også for forældre. Meningen med udtalelsen er jo at imødegå Vaccinationsforums skræmmende udtalelser til nybagte forældre om, at vaccinationer er farlige og i stor stil giver epilepsi og hjerneskade, og at man bliver sundere af at gennemløbe en naturlig infektion. Som læger er vi vant til at være forsigtige med vores udtalelser - tænk nu hvis Vaccinationsforum har ret - man kan jo aldrig modbevise det 100%. Jeg tror ikke, den holdning kan bruges længere i dagens samfund, hvor alt bliver sat på spidsen. Vi må fra lægevidenskabelig side melde klart ud over for fx Vaccinationsforum - specielt når vi har så skudsikker en sag.

Jeg har faktisk været litteraturen igennem meget grundigt gennem de sidste mange år. Så godt som det kan lade sig gøre, er det rent statistisk modbevist, at vaccinationer fx giver infantile spasmer, som man troede engang. Mange grundige studier i udlandet finder en meget lav incidens af encephalit. Som jeg nævner i lederen, drejer det sig om ca. 1 ud af en million. Så jeg benægter altså ikke, at det findes. Beviset for en vaccinationsskade via encephalitis med et svækket virus kræver: 1) symptomer 1-2 uger efter vaccination og 2) forhøjelse af spinalprotein og 3)

lavfrekvent eeg og 4) påvisning af virus i spinalvæsken. Dette er kun dokumenteret i ekstremt få tilfælde i de studier, hvor man prøver at fastsætte forekomsten af encephalitis. Dvs. angivelserne er baseret på, at der er en sandsynlig sammenhæng tidsmæssig — selv om det lige så godt kunne være en anden virus, der gav encephalitten eller slet ikke en encephalit, men en neurobiologisk genetisk bestemt sygdom, som fra naturens hånd tilfældigt debuterer en uge efter vaccinationen. Sådanne sygdomme findes der nemlig rigtig mange af. Tidligere kendte vi kun meget sjældent ætiologien til disse sygdomme. Det gør vi nu i tiltagende grad fx Retts syndrom, hvor diagnosen kan fastsættes med en blodprøve for en bestemt mutation. Denne sygdom blev givetvis tidligere uberettiget tilskrevet “en vaccinationsreaktion”.

Jeg afviser selvfølgelig ikke, at en vaccination kan give hjerneskade, men nøgternt bedømt er selv de officielle opgørelser med al sandsynlighed overvurderet. De anerkendelser, der er sket som vaccinationsskader, er baseret på, at man ikke kan udelukke en sammenhæng — ingen har mig bekendt opfyldt de fire ovenstående krav.

Hele min arbejdsdag går stort set med at behandle og hjælpe børn med hjerneskade og deres forældre. Jeg har derfor stor forståelse for, at de søger og får erstatning. Jeg ved derfor også, at børns hjerneskade skal forebygges — vaccination er en af de få veldokumenterede metoder til forebyggelse af hjerneskader efter kighoste, mæslinger, hæmofilus-influenza meningitis mv. Derfor skal vaccinationsdækningen øges og må ikke falde, fordi vi ikke tør modsige Vaccinationsforum, fordi vi har naturlig medfølelse med deres handicappede børn.

Jeg vil derfor ikke trække min leder tilbage men beklage, at ordvalget var uheldigt for læsere, der selv har et barn involveret i problemstillingen — det burde jeg måske have tænkt på.

Venlig hilsen
Peter Uldall
 



Omsorgssvigt er et farligt ord — og en beskyldning
Peter Uldall har i KALK nr. 1. 2001, begået en leder med overskriften: Det er “omsorgssvigt” at undlade vaccination! Artiklen udspringer af den triste kendsgerning, at MFR-vaccinationsdækningen i amtet kun er 91%, hvilket set fra ethvert lægeligt synspunkt er beklageligt lavt. Når alle læger er enige i denne konklusion, og når enorme ressourcer er sat ind på massive oplysningskampagner om de forebyggende børnevaccinationer, er det naturligvis frustrerende med et så dårligt amtsresultet.

Det er imidlertid et meget uheldigt sprogbrug at anvende ordet omsorgssvigt om denne situation.

For det første har netop dette ord en meget negativ signalværdi over for vores patienter, som ikke blot lades alene tilbage med hele ansvaret for en ikke optimal sundhedskampagne, men direkte beskyldes for at være dårlige forældre.

For det andet knytter dette synspunkt sig til tidens øvrige tendens til at privatisere og individualisere selv komplicerede sundhedsproblemer og dermed ensidigt placere skylden på vores patienter.

For det tredje udelukker denne holdning en mere differentieret og faglig analyse af sundhedspædagogisk kommunikation mellem befolkning og lægefaglige myndigheder. Tidens øvrige store sundhedskampagner viser os, at der er tale om meget komplicerede sammenhænge og meget langt fra den simple lægefaglige “sandhed” til den almene og kollektive adfærdsændring.

Og så for det fjerde: Såvel sprogbrug som karakteristik er simpelthen forkert! Netop når vi taler om MFR-vaccinationen er de mennesker, som fravælger netop denne vaccination, en meget sammensat og heterogen befolkningsgruppe. Bl.a. en yderst sundhedsbevidst og kritisk forældregruppe, som på alle andre områder er endog særdeles omsorgsfulde.

Husk: Alle sundhedskampagner er frivillige tilbud til befolkningen. Det gælder rygning, tobak, kost og motion. Det gælder også graviditets- og børneundersøgelser. Og det gælder altså også vores børnevaccinationer. Det er — endnu — muligt og tilladt at fravælge disse tilbud med henvisning til den personlige frihed. Også i pressen. Jeg vil i hvert fald ikke i min konsultation beskylde disse forældre for omsorgssvigt. Jeg må finde en løsning, som respekterer patientens integritet og samtidig formidle den viden, som du skriver om i din artikel.

Mogens Elmer
 



Kære Mogens Elmer

Jeg skal da gerne indrømme, at jeg var noget i tvivl, om jeg virkelig skulle bruge ordet “omsorgssvigt”. Vi er begge to ved at komme op i årene og er sikkert begge bekymrede over nutidens tendens til forfladigelse af sproget, som jeg bevidst er slået ind på om end med et vist ubehag. Jeg tror imidlertid, det er nødvendigt, hvis vi skal slå igennem over for vores yngre kolleger.

Når jeg bruger ordet “omsorgssvigt”, mener jeg egentlig, at det er lægerne, der udviser omsorgssvigt over for barnet — via kommunikationen til forældrene, fordi vi er for “bløddyrs-agtige” og valne i vores argumentation. Derfor får vaccinationsmodstanderne for let vind i sejlene. Det er ikke rimeligt med så god en sag jvf. svar til Finn Nørmark. Ved en fejl var ordet omsorgssvigt kun i citationstegn i overskriften og ikke i sidste afsnit.

Venlig hilsen
Peter Uldall
 



Reaktion fra Vaccinationsforum

Peter Uldall har i Lægekredsforeningens blad i februarnummeret skrevet en leder. Overskriften er: “Det er omsorgssvigt at undlade vaccination”. Anledningen er, at tilslutningen til MFR-vaccinationen i Københavns Amt kun er på 91%. Han stiller spørgsmålet: Hvorfor? — og besvarer det med at foreningen Vaccinationsforum i den hellige frie presses navn får deres udokumenterede budskaber ud: “Vaccinationer medfører epilepsi og hjerneskader”. Han konkluderer: “Fakta er, at det er noget vrøvl”.

Hvis der er nogle læger, der ikke skulle vide det — og det tror jeg egentlig ikke, der er — så er fakta, at op mod tre fjerdedele af både anmeldte og anerkendte vaccinationsskader er hjerne- og nerveskader. En del af dem er epilepsi. Desværre kan man ikke se umiddelbart af Arbejdsskadestyrelsens statistik, hvor mange det drejer sig om. Men vi har nært kendskab til nogle stykker. Det er altså fakta. Selv i Plotkin (s. 310) kan du læse, at man på de foreliggende undersøgelser hverken kan be- eller afkræfte, om epilepsi kan opstå som følge af DTP-vaccinen (difteri-helcellekighostevaccinen og stivkrampevaccinen).

Peter Uldall skriver, at vi fremsætter udokumenterede påstande. Det er faktisk noget, vi er ret nøjeregnende med ikke at gøre! Jeg vil derfor gerne bede om et eksempel. Hvis du ikke kan fremskaffe det, må jeg konkludere, at det er dig, der fremsætter udokumenterede påstande.

Angående hjerneskader/epilepsi er det påfaldende at læse lægetidsskrifter så langt som 50 år tilbage. Der er faktisk mange, rigtig mange casebeskrivelser, hvor de er beskrevet som formodede vaccinationsskader. Derimod er der mange kontrollerede undersøgelser, der senere afkræfter det. Disse tilfælde — “anekdoterne” — bliver dog ved med at dukke op. De læger og forældre, som oplever tilfældene på nært hold, ved jo godt, at man siger, at det de ser, ikke kan bekræftes af undersøgelserne. Men læger er også klinikere og derfor vant til at måtte stole på, hvad de er vidne til. Jeg tror, det er derfor, de bliver ved at indberette disse tilfælde.

Vi savner i høj grad en uvildig gennemgang af evidensen i disse kontrollerede undersøgelser. Det ville være oplagt, at det offentlige ofrede en gennemgang af undersøgelser om epilepsi og vacciner af Cochraneinstituttet.

Afslutningsvis opfordrer du læger til at “tale med store bogstaver” og fortælle forældrene, at det er omsorgssvigt at undlade vaccination. Jeg håber, at du er klar over, at det er en meget alvorlig anklage, og jeg håber, at du ved, at det vil medføre, at du skal anmelde disse forældre til de sociale myndigheder — og at en sådan anklage kan indicere en tvangsfjernelse.

Hvis man kæder denne udtalelse sammen med den i indledningen, hvor du implicit beklager, at censuren er ophævet i Danmark, har jeg et billede af en mand, som føler, at han har mistet sin autoritet — eller kald det magt — og derfor føler afmagt fordi virkeligheden er, at vi ikke har censur i Danmark. Det, at du vil reducere disse forældre til ansvarsløse mennesker, vil medføre, at du skal råbe endnu højere, da det åbenbart ikke er muligt for dig at indgå dialog. Det kan gøre din situation rigtig vanskelig. Til sidst er der måske slet ingen, der vil høre på dig.

Som afsluttende bemærkning vil jeg spørge dig, om du indberetter epilepsi/hjerneskader opstået inden for 30 dage efter vaccination uden anden kendt ætiologi til Bivirkningsnævnet?

Else Jensen
Formand, Vaccinationsforum
 



Kære Else Jensen

Jeg kan fornemme, at min leder har skabt debat i Vaccinationsforum. Det var sådan set også meningen. Problemet har jo været, at I ikke fra starten er blevet mødt med kvalificerede modargumenter, som jeg påpegede i min leder.

Dit indlæg kan ikke overbevise mig om, at jeg tager fejl — tværtimod. Du skriver nemlig selv, at “mange kontrollerede undersøgelser senere afkræfter det” (vaccinationsskader).

Som læger — specialister — er det vores fornemste opgave at sikre så sikker viden som mulig — og ikke sætte vores lid til anekdoter. Det er sådan set det, der i dag har ført til, at lægerne har fravalgt åreladning som behandlingstilbud på trods af, at mange læger i 1800-tallet kunne berette om markant virkning af denne behandling.

Dit eneste argument er således, at “tre fjerdedele af anmeldte og anerkendte vaccinationsskader er hjerne- og nerveskader”. Det er ikke noget argument for, at de enkelte sager drejer sig om en påvist vaccinationshjerneskade, men kun at den læge, der har vurderet sagen, ikke mener, at man kan udelukke en sammenhæng. Vi har således heldigvis i Danmark et system, der tilgodeser det ulykkelige barn, der har pådraget sig en hjerneskade, uden at det nødvendigvis kan bevises, at der er tale om en sammenhæng, men hvor man nøjes med mistanken. Derved bidrager staten til en lidt mere rimelig støtte til opvæksten af et handicappet barn end ellers. Det kan jeg støtte — om end det kan synes lidt uretfærdigt over for de børn, hvis hjerneskade starter uden tidsmæssig sammenhæng med en vaccination.

Vedrørende dit ønske om et eksempel på jeres udokumenterede påstande kan jeg henvise til bogen “Epilepsi — 6 år og narkoman” af Kim Holm på forlaget Algarve, som du sikkert kender. Jeg forestiller mig ikke, at uvaccinerede børn skal tvangsfjernes — ordet “omsorgssvigt” stod i citationstegn.

Inden for de sidste 2-3 år har jeg ikke været i kontakt med et barn, hvor man kunne mistænke en vaccination for at være årsagen til barnets neurologiske sygdom. Jeg vil her gerne understrege, at jeg selvfølgelig ikke mener, at alle de fire nævnte punkter i mit svar til Finn Nørmark skal være opfyldt, for at man bør anmelde.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at i USA anerkendes kun mulige skader, der debuterer 7-14 dage efter vaccinationen.

Venlig hilsen
Peter Uldall
 



“Omsorgssvigtende forældre”
I KALK nr. 1. Februar/marts 2001 er vi blevet bekendt med, at Peter Uldall endnu engang tordner frem med bål og brand angående det at undlade at vaccinere sine børn — han tillader sig direkte at kalde det for omsorgssvigt. Derudover forsøger han at negligere, ja nærmest latterliggøre os forældre, der tager vaccinationsproblematikken og ikke mindst anerkendte bivirkninger alvorligt. Lad os nu blot endnu engang gennemhulle Peter Uldalls uvirkelige påstand om, at der ingen bivirkninger er ved vaccination.

Vi er selv forældre til et barn, der har udviklet epilepsi efter en vaccination, og har kendskab til tre andre børn i vores nærområde, der ligeledes har udviklet epilepsi efter en vaccination. At fortsætte vaccinationsprogrammet for vores barns vedkommende vil vi tillade os at kalde omsorgssvigt.

Faktum er, at der for disse fire børns vedkommende i Bivirkningsnævnet er anerkendt en sammenhæng som enten mulig eller sandsynlig.

Faktum er, at der for to af disse børns vedkommende er anerkendt sammenhæng fra Arbejdsskadestyrelsens side med erstatning til følge.

Faktum er, at embedslæge Kirsten Kronborg fra Fyns Amt har iværksat en undersøgelse af, hvorledes der indrapporteres vaccinationsskader på børneafdelingen på Odense Universitetshospital. Undersøgelsen er iværksat på baggrund af ovenstående fire tilfælde, som alle af lægerne var blevet overset. Indrapporteringerne var noget vi som forældre selv måtte tage affære omkring. Hvorfor skulle Kirsten Kronborg iværksætte en sådan undersøgelse, hvis der fandtes diverse undersøgelser, der totalt frikender diverse vacciner for at kunne medføre epilepsi? Og hvorfor kan der overhovedet finde anerkendelser sted hos såvel Bivirkningsnævn samt Arbejdsskadestyrelsen, når nu det er noget vrøvl, at der er en sammenhæng? Hvis den fremtidige debat omkring bivirkninger ved vaccination skal være seriøs, må en læge som Peter Uldall selvfølgelig acceptere afgørelser fra landets myndigheder og ikke gøre sig til overdommer.

Faktum er, at Statens Serum Institut tidligere har offentliggjort i Dansk Epilepsiforenings medlemsblad, at der er fem børn i 10-års perioden 1988-1997, som har udviklet epilepsi efter en vaccination, og hvor konklusionen er, at der muligvis kan være en sammenhæng.

Det sidste faktum er, at Peter Uldall omgås sandheden meget lemfeldigt — i øvrigt savner hans omtale af diverse undersøgelser i den grad litteraturhenvisninger. Forskellen på Peter Uldall og os “omsorgssvigtende forældre” er, at mens Peter Uldall lever af hjerneskadede børn, lever vi forældre med hjerneskadede børn!

Helle og Claus Olesen
Åkanden 7, 5592 Ejby, tlf. 64 46 25 04
 



Kære Helle og Claus Olesen

Som jeg skrev i min leder, anerkender jeg, at der findes bivirkninger til vaccinationer. Jeg har således ikke hævdet, at der “ingen bivirkninger er ved vaccination”. Vedrørende jeres øvrige bemærkninger må jeg henvise til de foregående tre svar. I er velkommen til at henvende jer direkte til mig på Rigshospitalet for at få litteraturhenvisninger.

Venlig hilsen Peter Uldall


Kilde: Gengivet med tilladelse fra KALK - Lægekredsforeningen for Københavns Amt, nr. 1, februar 2001 og nr. 2, april/maj 2001.