Børn i Storbritannien døde af giftig vaccine

Børn i Storbritannien døde af giftig vaccine

Refereret af Mette Münchow


I 1968 blev 2 batchs 1 kighostevaccine produceret i Wellcomes laboratorier i Kent, uden at gennemgå afgørende tests. Den ene batch viste sig at være 14 gange stærkere end den britiske standarddosis; den anden 16 gange stærkere. Hvert batch bestod af ca. 60.000 vaccinedoser. Yderligere 14 batchs blev slet ikke testet overhovedet! Disse oplysninger har først set dagens lys i år, hvor journalister på the Guardian, sammen med ramte familier, har kæmpet for at skaffe konkrete oplysninger om den vaccine, som flere af forældrene hele tiden har mistænkt for at være årsagen til deres barns hjerneskade eller sågar død.

I 1969 tog Bridget Cowlin sit første barn med til læge for at få hende kighostevaccineret. Datteren Tracy var da 16 måneder gammel. En smuk, kvik og glad pige. Indenfor 48 timer efter vaccinationen blev familien Cowlins verden aldrig mere den samme. Deres lille datter kæmpede for livet med krampetrækninger og åndenød, så hun blev blå, og hun skreg på en skinger måde, som forældrene aldrig før havde hørt. I tre dage og nætter vandrede Bridget og Bill Cowlin konstant rundt med deres datter uden at kunne trøste hende. Tracy var uhelbredeligt hjerneskadet, og er nu, som 33-årig, på mentalt stadie som et lille barn.

Bridget udtaler til den britiske søndagsavis, The Observer: “Gennem de tårer jeg har fældet gennem årene, og der har været mange tårer, vil jeg stadig vide hvad der skete med min raske lille datter. Jeg kan aldrig stoppe med at kæmpe for at få vished.” For tiden dukker der materiale op med oplysninger, som kan give forklaring til hundreder af forældre, som så deres raske barn blive hjerneskadet indenfor timerne efter at de var blevet injiceret med kighostevaccinen.
Familien Cowlin har intet bevis for at Tracy har fået en vaccine fra en af de mistænkte batchs. Hun kunne lige så godt være en af de uheldige, som oplever en bivirkning ved en helt almindelig gennemkontrolleret vaccine. Men det er uvisheden om årsagen til deres barns hjerneskade, der plager forældre som Bridget og Bill Cowlin.

Men det der nu er kommet frem i lyset er, at Wellcome omkring tidspunktet for bl.a. Tracys vaccination, fortsatte med at sende vacciner fra et giftigt batch ud til lægehuse og klinikker rundt i landet, hvor de blev injiceret i tusinder af britiske babyer de næste 3 år. Flere eksperter mener nu, at disse batchs kunne være årsagen til den massive stigning i rapporterede tilfælde af bivirkninger ved kighostevaccinen mellem 1968 og 1971. Deriblandt flere dødsfald. I 1968 fik Margaret Best sin søn, Kenneth, vaccineret mod kighoste i Cork i Irland. Indenfor få timer efter, begyndte Kenneth at skrige forfærdeligt, og han blev senere diagnosticeret som permanent hjerneskadet med alvorligt mentalt handicap.

I 1982 tilbød den irske regering familien Best £10.000 (ca. 100.000 kr.) i erstatning, men de afslog og valgte at sagsøge Wellcome i 1989. Efter et bittert sagsforløb, blev familien tilkendt £2.7 mio. (ca. 27.000.000 kr.). Sejren var baseret på beviser, som Margaret selv havde fundet ved at nærlæse tusinder af Wellcomes dokumenter. Hun opdagede, at den vaccine hendes søn fik, batch 3741, ikke havde gennemgået grundige sikkerhedstests, og at det var kendt, at den var 14 gange stærkere end den normale dosis. Immunologiske eksperter erklærede i retten, at det var en helt ekstraordinær begivenhed, og en amerikansk forsker fastslog, at et sådant batch aldrig ville have været sendt på markedet i USA.

Da dommer Liam Hamilton afsagde kendelsen, beskrev han Wellcome som forsømmelig, og han rasede mod de procedurer omkring kvalitetskontrol, som laboratoriet havde i den periode. Avisen The Observer har fået kendskab til, at tusinder af doser fra batch 3741 og fra det andet giftige batch, 3732, også blev brugt i England. Wellcomes egne dokumenter afslører rapporter om i hvert fald 1 dødsfald i England fra det batch. Mange af disse informationer er dukket op i Irland, hvor den irske regering efter pres fra politikere og div. organisationer, har krævet en forklaring fra Glaxo Wellcome, nu kendt som GlaxoSmithKline. Irske ministre er så bekymrede, at de i starten af juli 2001, besluttede at opsøge de 296 personer som man véd har fået vaccine fra batch nr. 3741. Erhvervsministeren, Denis Naughten, udtalte den 7./7. 2001 til The Observer: “Der kan ikke være noget mere skamfuldt end at efterlade børn lidende, mens de, der har ansvaret for at undskylde og kompensere, forholder sig i vidende tavshed.”

Det er også kommet frem, at Wellcome i de tidlige 1970’ere, tilbageholdt afgørende oplysninger for de irske sundhedsmyndigheder om tilstødende reaktioner på bestemte batchs. I et tilfælde, gav en regional embedslægeinstitution Wellcome detaljer om flere end 80 tilfælde af bivirkninger i klinikker i Dublin. Alligevel undlod Wellcome, at overdrage disse oplysninger til myndighederne. I 1984 blev professor emeritus i befolkningssundhed ved Glasgow Universitet, Gordon Stewart, udnævnt af Englands øverste videnskabelige embedsmand, som ansvarlig for at rapportere om kighostevaccinen. Stewart har beskrevet afsløringerne som skandaløse. Han udtaler, at det var almindeligt kendt, at der mellem 1968 og 1970 var en stort stigning i antallet af bivirkninger efter kighostevaccination, deriblandt et antal dødsfald. Han mener, at det er muligt, at den giftige vaccine er årsagen til dette. Kenneth Clarke, som var sundhedsminister i 1984, valgte ikke at offentliggøre Stewarts rapport, selvom det var tydeligt for Stewart, at den giftige vaccine ligeledes var benyttet til engelske børn. Stewart udtaler: “Da jeg opdagede, at den vaccine, som blev brugt på Kenneth Best, også blev brugt på engelske børn, blev jeg chokeret. Jeg informerede straks The Department of Health (svarer nogenlunde til den danske Sundhedsstyrelse), men de afviste mine bekymringer.”

Parlamentsmedlem, Ian Stewart fra Labour, formand for det tværpolitiske udvalg som står for vaccinesager, vil have The Department of Health til straks at påbegynde en undersøgelse og til at spore berørte engelske familier. De familier, hvor børnene er værst ramt af hjerneskade, vil kunne ansøge om £100.000 (ca. 1.000.000kr.) som kompensation fra regeringen. Stewart mener, at hvis Glaxo Wellcomes forsømmelighed er årsag til at det giftig vaccinebatch er blevet givet til engelske børn, således at de er blevet hjerneskadet, vil spørgsmålet rejses, om det er staten, og dermed skatteyderne, eller firmaet, som skal betale erstatning.

Som for mange andre dengang, blev Bridget Cowlins bekymringer skubbet til side af sundhedspersonale og mange andre i det medicinske system.

En talsmand for GlaxoSmithKline er i The Observer citeret for at sige: “Vi anerkender ikke, at disse vacciner var skadelige. Trivax (vaccinens navn, red.) blev brugt i godkendte vaccinationsprogrammer i Irland og titusinder af børn har modtaget vacciner fra disse batchs. Kighoste er en meget alvorlig sygdom, som kan forårsage permanente skader, og endda hjerneskader i sjældne tilfælde. Trivax var en meget effektiv vaccine, som forhindrede kighoste i at sprede sig. Som det er tilfældet ved al medicin, er ingen vaccine helt uden bivirkninger. Men det er den gængse opfattelse blandt medicinske myndigheder og i den medicinske profession, at risikoen for alvorlig sygdom ved ikke at vaccinere er langt større end risikoen for alvorlig reaktion på vaccinen.”

Men for forældre, som stadig tager sig af deres handicappede børn, er det ikke nok. “Du vil aldrig få børnebørn; du vil aldrig nyde de normale ting i livet. Vi er heldigere end mange andre, da vores datter er en sød person at være sammen med. Hun kan tale, og klare nogle ting selv,” fortæller Bridget Cowlin. “Men når du tænker på de medicinske giganter, som tjener millioner, mens vore børns liv ligger i ruiner, gør det mig meget vred. At der er en mulighed for at nogen vidste, at der var giftige vacciner i omløb, gør mig endnu mere vred.”


Kilder:
Jyllands-Posten den 10. juli 2001
Artikler fra The Observer den 8. juli 2001, “Baby deaths may be linkes to toxic vaccine” og “Did toxic vaccines ruin lives?”