Traditionel forebyggende behandling af malaria

Traditionel forebyggende behandling af malaria

Refereret af Tina Junge


Der findes forskellige traditionelle lægemidler til forebyggelse af malaria: Klorokin, proguanil (sælges under navnet Paludrine), meflokin (Lariam) og atovaquone, (der i kombination med proguanil sælges under navnet Malarone) og doxycklin. Ved at anvende disse forebyggende lægemidler kan man slå parasitten ihjel, som overføres til blodet via myg. Problemet er dog, at parasitten bliver mere og mere modstandsdygtig overfor de hyppigst anvendte lægemidler som klorokin og klorokin og proguanil. Man må da tage nye midler i brug eller kombinere dem.

Meflokin (Lariam) har vist sig at have den bedste beskyttelse (95 %). Kort efter dette middel blev taget i brug, dukkede de første rapporter om bivirkninger på centralnervesystemet op.

3.859 danske rejsende blev undersøgt for rapporterede mistænkte bivirkninger. Korte rejser op til 3 ugers varighed dvs. op til 8 ugers anvendelse af midlet viste, at 6,2 % havde alvorlige symptomer og 2,7 % havde uacceptable symptomer og 5,7 % ophørte med forebyggelsen pga. mistænkte bivirkninger af meflokin.

Rejser på 3 ugers varighed eller mere og med 8 ugers anvendelse eller mere viste, at 5,7 % havde alvorlige symptomer, 3,0 % havde uacceptable symptomer og 7,9 % ophørte med forebyggelse pga. mistænkte bivirkninger af meflokin.

Udlandsvaccinen oplyser, at alle midler har samme forekomst af både milde og svære bivirkninger. Meflokin (Lariam) kan give lammelser, depression og ændret rumopfattelse. Klorokin kan give bivirkninger fra mave-tarmkanalen og huden, hvilket også gør sig gældende ved proguanil. Det anbefales derfor, at den forebyggende behandling påbegyndes senest 3 uger inden afrejsen, så der evt. kan skiftes til anden behandling ved bivirkninger. Man bør straks ophøre behandlingen, hvis der opstår symptomer.

Oplysninger om sygdommene findes på Statens Serum Instituts hjemmeside: www.vaccination.dk/sygdomme


Kilder:

F-bladet nr. 3, juni, juli 1999.
Helse nr 6., 1999,
EPI-Nyt uge 19/20, 1999.


Hanne Meister fra Patientforeningen Lariam-ofre i Danmark oplyser:

De nyeste danske tal fra en undersøgelse foretaget af Rigshospitalet og Statens Serum Institut viser, at 9 procent får alvorlige langvarige bivirkninger, mens 21 procent får bivirkninger, som kan vare i uger eller måneder.

I Danmark blev Lariam først introduceret i 1989, men der er kun officielle brugertal fra 1994 og frem. Indtil udgangen af februar 1999 har 34.573 danskere fået Lariam. 9 procent heraf med alvorlige langvarige bivirkninger (de kan vare resten af livet) er 3111 personer, mens 21 procent er så mange som 10.372 personer.

I dag ved man stadig ikke,hvem der tåler Lariam og hvem, der ikke tåler præparatet. (Det anbefales dog ikke til epileptikere, folk med psykiske lidelser, piloter og gravide).

En pille er nok til at være syg i måneder, hvorfor det lidt svarer til russisk roulette at "prøve sig frem". Er man blevet syg af Lariam, er der intet at stille op udover at vente på, at de forfærdelige bivirkninger forhåbentlig går over igen. Disse "bivirkninger" er bl.a.: dybe depressioner, mareridt, der fortsætter i vågen tilstand, hallucinationer, angst, skleroselignende symptomer, koordineringsvanskeligheder, synsforstyrrelser og alvorlig hjerteflimmer.

Foreningens sekretariat:
Hyldegårdsvej 26. 2920 Charlottenlund.
E-mail: hmm-privat@get2net.dk