Lidt mæslingevirus er godt

Lidt mæslingevirus er godt

Refereret af Stig Junge


I lederen i British Medical Journal den 3. juli 1999 diskuteres de senere års forskning omkring mæslingesygdommen og –vaccinen.

Undersøgelser udført i Afrika af blandt andre Peter Aabye tyder på, at dødeligheden for mæslinger afhænger af, hvor stor smittedosis man modtager. Det første barn i en familie (primært tilfældet), som smittes udenfor hjemmet modtager som regel en lille dosis mæslingevirus, mens resten af søskendeflokken udsættes for en stadig større dosis virus efterhånden som der bliver flere og flere syge i hjemmet. Det har vist sig, at børn, der smittes med en stor dosis af mæslingevirus har en kortere inkubationstid, et mere alvorligt sygdomsforløb og en højere dødelighed end børn, der smittes med en lille dosis.

Ydermere har det vist sig, at uvaccinerede børn, som har haft mæslinger som primære tilfælde (med en lille smittedosis) har en lavere dødelighed end uvaccinerede, der ikke har haft mæslinger, men de sekundære tilfælde (som har fået stor smittedosis) har en tilsvarende eller højere dødelighed. Dette betyder, at lidt mæslingevirus har en gunstig virkning på immunsystemet, generelt set. Det er interessant at sammenholde denne iagttagelse med Peter Aabyes undersøgelse om allergi og mæslinger i Guinea-Bissau, som viste, at børn som havde haft mæslinger havde mindre risiko for at udvikle allergi senere i livet end børn, som ikke havde haft mæslinger. Dette tyder også på en gavnlig effekt på immunsystemet.

Når man vaccinerer mod mæslinger i udviklingslandende ses det at dødeligheden kan falde med mellem 30 og 85 % afhængig af vaccinationsalderen, selvom mæslingers andel i børnedødeligheden kun udgør 10 %. Man konkluderer derfor, at mæslingevaccinen ligeledes styrker immunforsvaret generelt så dødeligheden overfor andre sygdomme end mæslinger også falder.

Som for selve mæslingesygdommen har man også for vaccinerne konstateret at vacciner med et stort indhold af mæslingevirus gav en samlet højere dødelighed end vacciner med en mindre dosis.

I forbindelse med at Peter Aabye tildeles årets forskningspris fra Novo Nordisk Fonden er han blevet interviewet i Dagens Medicin om sine forskningsresultater. Her nævnes blandt andet historiske data fra hele Europa der viser at andelen af sekundærtilfælde var omkring 50% større i 1800-tallet, mens andelen senere faldt til 5-10 procent. Derfor faldt børnedødeligheden af mæslinger så markant for 70-120 år siden. Tilsvarende data findes i journaler fra Blegdamshospitalet fra årene 1915-25.

Det, der foreløbig er konklusionen fra forskerside er, at det måske er fornuftigt at fortsætte med vaccination mod mæslinger i udviklingslandene, efter at man har fået udryddet mæslinger på verdensplan, da man derved kan holde børnedødeligheden overfor andre sygdomme nede.

Det vil i givet fald betyde fortsatte indtægter for vaccineindustrien. Når man igen sammenholder Peter Aabyes resultater fra Guinea-Bissau, der viste at vaccination mod mæslinger ikke reducerede risikoen for allergi på samme måde som selve mæslingesygdommen, kan det undre, at andre muligheder på intet tidspunkt har været nævnt i den videnskabelige diskussion. F.eks. at opgive at udrydde mæslinger globalt og i stedet lære at omgås mæslingevirus på den mest hensigtsmæssige måde, at udbrede denne viden på globalt plan, og at arbejde på ændring af familiestrukturer og sociale forhold i udviklingslandene. Men der er selvfølgelig heller ikke de samme økonomiske interesser i en sådan model.


Kilder:

A little bit of measles does you good": British Medical Journal, 1999, 319, s. 4-5 samt elektroniske kommentarer til samme artikel

Virusdosis bestemmer mæslingers farlighed": Dagens Medicin, 10. februar, 2000, s. 14.

Measles and atopy in Guinea-Bissau, S.O.Shaheen, P.Aaby et al. Lancet, Vol 347. Juni 29, 1996, side 1792-96.