Kort nyt

Kort nyt

Sammenhæng mellem epilepsi og vaccination anerkendt

Afslaget på autismesagen (beskrevet side 8 i dette Nyhedsbrev) udløste større interesse fra mediernes side. Der blev også omtalt to tilfælde fra Fyn, hvor børnene udviklede epilepsi som følge af vaccination. Arbejdsskadestyrelsen har i begge tilfælde anerkendt en sammenhæng. Den ene sag er beskrevet i dette Nyhedsbrev. Den anden vedrører Jane og Jonny Christoffersens datter Nina, der efter den tredje kighostevaccine i december 1995 udviklede feber og kramper og var indlagt i flere omgange. Efter råd fra egen læge og sygehuslæger blev Nina igen vaccineret i maj 1996, hvorefter hun begyndte at skele. Nina har i dag epilepsi, er forsinket i sin udvikling og bruger tegnsprog.

Kilde:
DR1 og TV2, nyhederne den 10.07.2000
Ekstra Bladet den 11.07.2000
DR1, nyhederne den 12.07.2000


Embedslæge vil se på registrering af bivirkninger

Embedslæge Kirsten Kronborg på Fyn deltog i maj måned i et debatmøde om vaccination, hvor forældre til vaccineskadede og Else Jensen fra Vaccinationsforum medvirkede. Kirsten Kronborg udtalte dagen efter til Fyens Stifttidende: Hvis Sundhedsstyrelsens specialister kunne høre den mistillid til både læger og vaccinationsprogrammet, som kom frem på mødet, så tror jeg, at de ville blive ret chokerede". Efter medieopmærksomheden af de to anerkendte vaccineskader, oplyste embedslægen til Ritzau, at hun vil tage initiativ til at registreringen af bivirkninger efter vaccinationer bliver gået efter i sømmene. I første omgang kommer initiativet til at omfatte børneafdelingen på Odense Universitetshospital. "Vi vil drøfte med lægerne, hvordan de reagerer, nårder indtræffer sygdom, som ligger tæt på vaccinationstidspunktet, for at se om der bliver anmeldt nok", siger embedslæge Kirsten Kronborg. Afhængigt af udfaldet vil det derefter blive besluttet, om der også er behov for et møde med de praktiserende læger og om der eventuelt skal iværksættes noget på landsplan.

Kilde:
Ritzau den 11. juli 2000


Tyskland trækker encephalitis vaccine tilbage

I Tyskland har sundhedsmyndighederne anbefalet at man stopper brugen af en vaccine mod en type hjernebetændelse, der overføres via blodmider. TicoVac-vaccinen er den eneste godkendte vaccine mod denne sygdom og de første vaccinationer blev givet i februar 2000. Siden har der været adskillige hundrede tilfælde af høj feber efter vaccination af små børn. I marts tilrådede producenten at give børnene halv dosis, men der var fortsat mange febertilfælde. Dette har ført til at vaccinen nu trækkes tilbage. Myndighederne udtaler at sygdommen er meget sjælden hos børn under 4 år og i dette tilfælde kan fordelene ikke opveje de mange bivirkninger. Man må uvilkårligt spørge sig på hvilket grundlag denne vaccine overhovedet er blevet godkendt.

Kilde:
The Lancet, Vol 356, 1. Juli 2000


Diskussion af poliovaccinestrategier

I 1988 blev det foreslået at det internationale samfund skulle forsøge at udrydde polio inden år 2000. I dag er der 25 lande tilbage, hvor der florerer vild polio. Nu diskuteres det hvornår man skal ophøre med at vaccinere, og hvordan man skal få udviklet vacciner til slutfasen af bekæmpelsen og som beredskab, hvis polio skulle dukke op igen. Vaccineindustrien skal bruge omkring 5 år på at udvikle og afprøve nye produktionsanlæg. Udvikling af selve vaccinerne varer endnu længere. Fortjenesten ved at udvikle en vaccine, som måske kun skal bruges i få år er selvfølgeligt meget begrænset og dette understreger de politiske og økonomiske dimensioner ved globale vaccinationsprogrammer.

Kilde:
The Lancet, Vol. 356, 8. Juli 2000


Dansk malariavaccine på vej

En dansk vaccine mod malaria er klar til at blive afprøvet på mennesker i år. Vaccinen, der har været 20 år undervejs, skal gives til børn i 4-6 måneders alderen i u-landene. De vil stadig blive inficerede, når de bliver bidt af myg, men antallet af parasitter i blodet vil blive holdt i skak af vaccinens immunitetseffekt. Børnene skal stadig kunne udvikle en naturlig immunitet overfor malariasygdommen. Den danske malariavaccine skal nu gennem "klinisk fase 1 forsøg", det vil sige, at den i løbet af i år skal testes på europæiske frivillige. Hvis vaccinerne er i orden skal der laves tilsvarende forsøg i Afrika. Resultaterne af disse to forsøg skal analyseres i år 2002 og forudsat at de er gode, skal vaccinen afprøves på 500 børn, som vil får den nyudviklede malariavaccine og en kontrolgruppe på 500 børn, som vil få hepatitis B-vaccinen eller stivkrampevaccinen. Lokale forskere vil så følge børnene for at se, om der er forskel i sygdomshyppighed af malaria i de to grupper. Det er en almindelig fremgangmåde, at kontrollere vacciner som ovenfor beskrevet, men en ægte kontrolgruppe, kan der ikke være tale om, fordi denne gruppe modtager en anden vaccine. Bivirkningsmønstret vil i så fald kunne blive sløret, hvis der kan opstå bivirkninger eller skader pga. vaccinen fra begge grupper. I øvrigt er et antal på 500 personer et meget lille antal, hvis man reelt ønsker at få klarhed over de sjældne komplikationer?.

Kilde:
Sygeplejersken 12.2000


Lakridsrod mod malaria

På Rigshospitalet forsøger en iranskfødt forsker Arsalan Kharazmi at udvikle et malariamiddel af kinesisk lakridsrod. Han er tilknyttet Center for Medicinsk Parasitologi. Der er i den kinesiske lakridsrod fundet en række stoffer, som slår parasitten ihjel. Stofferne kan fremstilles syntetisk, så det vil være nemmere og billigere at fremstille medicin mod malaria.

Kilde:
Sygeplejersken 12, 2000 og Berlingske Tidende


Vaccinationskonkurrence

Jørn Bennedbæk, der er alment praktiserende læge i Bogense foreslår i et indlæg i Dagens Medicin, at alle praktiserende læger tilbyder landsdækkende influenzavaccination til 150 kr. på samme dag og tidspunkt, som de forskellige vaccinationsfirmaer tilbyder vaccinen. Hvis dette forslag bliver realiseret, må der vel være tale om vaccinationskonkurrence?

Kilde:
Dagens Medicin nr. 15 den 11. Maj 2000.


I godt selskab med Bill Gates, Bill Clinton og Gro Harlem Brundtland

Statsminister Jens Stoltenberg i Norge vil satse mer på vaccination af børn i den fattige verden. Under Gro Harlem Brundtlands ledelse har WHO fremlagt et omfattende vaccinationsprogram i et forsøg på både at udrydde polio, få kontrol med tuberkulose og få mæslingesygdom reduceret med 90 procent. Gro har tillige fået data-milliardæren Bill Gates med sig. Han og hans kone har givet seks milliarder kroner til et vaccinationsprogram over fem år. Bill Clinton har også lovet amerikansk støtte til det såkaldte Gavi-program, som Gro fremlagde under det internationale økonomiske topmøde i Davos i januar. Gro Harlem Brundtlands højre hånd i WHO-kontorerne i Geneve var Jonas Gahr Støre, der havde særlig interesse for vacciner. Jonas Gahr Støre er nu blevet Stoltenbergs højre hånd på statsministerens kontor.

Kilde:
Stavanger Aftenblad på internettet den 23. marts 2000 og VoF-Rapport nr. 2, 2000


Mæslinger og astma

Sammenhængen mellem mæslinger og astma har tidligere været diskuteret i Nyhedsbrevet. En undersøgelse publiceret i Journal of Immunology belyser emnet nærmere (1). En gruppe amerikanske forskere tager udgangspunkt i at der er stadig flere tegn på, at virusinfektioner kan være forbundet med frembrud og forværring af astma. Det er karakteristisk for astma at man observerer et forøget niveau af cirkulerende IgE (immunglobulin E), som ellers kun findes i kroppen i ringe mængde. Tidligere undersøgelser har vist at der forekom forhøjet niveau af IgE i mæslingesygdommens tidlige faser. De amerikanske forskere undersøgte nu om de kunne frembringe forhøjet IgE-niveau i cellekulturer ved at indføre mæslingevirus. Det lykkedes under visse omstændigheder og forskerne mener at resultaterne kan føre til en bedre forståelse af, hvorfor virus kan give øget IgE og astma.

En anden undersøgelse fra JAMA (2) drejer sig også om sammenhængen mellem mæslinger og allergiske sygdomme. Her er forfatternes udgangspunkt en del nyere undersøgelser der tyder på at den faldende forekomst af smitsomme sygdomme i de rige lande kan have medført en stigning i de allergiske sygdomme. Undersøgelsen som er udført i Finland og er financieret af de finske sundhedsmyndigheder og vaccineproducenten Merck & Co Inc. omfatter ca. 550.000 individer i alderen 1-19 år, som blev registreret i forbindelse med MMR-vaccination i perioden 1982-1986.

Ved registreringerne blev der spurgt til allergiske sygdomme som astma, eksem mm. og det blev registeret, om hver enkelt havde haft mæslinger. Ved en senere gennemgang af registreringerne har man fundet øget forekomst af allergiske sygdomme inklusive astma hos de børn der havde haft mæslinger før vaccinationen. Resultaterne er gennemgående for alle alderstrin. En skotsk undersøgelse (3) viser, at børn, der får mæslinger før det 3. leveår, har meget mindre risiko for at udvikle astma, viser ny undersøgelse. Undersøgelsen viser, at to eller flere yngre søskende også beskytter et barn mod astma. Forskere ved Aberdeen Universitetet undersøgte sammenhængen mellem udviklingen af åndedrætsbesvær hos voksne og forekomsten af en række børnesygdomme blandt over 300 deltagere i en undersøgelse, hvor personerne siden 1964 er blevet undersøgt med jævne mellemrum.

Både forekomsten af mæslinger før det 3. leveår (sandsynlighedsrate 0,2) og to eller flere yngre søskende (sandsynlighedsrate 0,1) viste en signifikant relation til en reduceret risiko for en astmadiagnose.
I følge en rapport i Thorax (maj) var relationen mellem forekomst af søskende og udviklingen af astma hos voksne uafhængig af relationen mellem forekomsten af børnesygdomme og udviklingen af astma hos voksne. Forskerne udtalte, at mæslingevirus sandsynligvis yder beskyttelse mod astma ved at styrke immunforsvaret i mange år efter infektionen. Temaet infektioner og allergiske sygdomme har fået en vis bevågenhed i de senere år, men der er mange modstridende resultater, som tyder på, at den endelige forklaring lader vente på sig.


Litteratur:
1. Imani F et al, Measles virus infection synergizes with IL-4 in IgE class switching. J Immunol, 1999, 162:3, 1597-602.

2. Paunio M et al, Measles History and Atopic Diseases. JAMA, Jan. 2000, 283:3, 343-346.

3. Bodner C et al, Family size, childhood infections and atopic diseases, Thorax, Jan. 1998, 53:1, 28-32.