Vaccination to uger efter skoldkopper fik følger

Vaccination to uger efter skoldkopper fik følger

Af Anne H. Langgaard, klassisk homøopat og Peters mor.


Peter er født i 1992. Han er rask og får kighostevaccinerne og den første Di-Te-Pol vaccine uden problemer. 1 år gammel får han skoldkopper og 14 dage efter udbruddet bliver han vaccineret med anden Di-Te-Pol-vaccination. Peters mor noterer i sit hæfte efter vaccinationen: "Samme aften får han feber og bliver voldsomt snottet. Den forkølelse sidder godt fast, med slimhoste."

Derefter får Peter jævnligt feber. En måned efter vaccinationen får han bronkitis og hans mor skriver: "Den bronkitis var kulminationen oven på masser af snot og feber siden vaccinationen i juni." Fra sommeren 1993 får Peter jævnligt feber, som ikke egentlig er høj.

I oktober 1994 bliver Peter angrebet af et virus. Han får små gevækster på kroppen. Gevæksterne indeholder noget hvidt pus, som han smitter sig selv med. Det står på indtil juli 1995. I perioden mellem 1993 og 1995 har Peter skoldkopper for anden gang!

I januar 1996 får Peter skoldkopper endnu engang, derefter får han halsbetændelse og influenzasymptomer. Han har det psykisk fint, men begynder at miste kræfterne i benene. Han går som en fuld mand, han falder og kan kun komme op ad trappen ved med hænderne at hale sig op langs gelænderet.

Den 31. januar bliver han indlagt på sygehuset, hvor der bliver taget røntgenbilleder, blodprøver, rygmarvsprøve og Peter bliver skannet. Der igangsættes ingen behandling, men det tager alligevel hårdt på ham at være indlagt. Han får det psykisk dårligt, om det skyldes selve indlæggelsen eller hans sygdom, er moderen siden blevet i tvivl om.

Der er lidt usikkerhed omkring diagnosen kyssesyge, som bliver stillet. Hans tilstand er så dårlig, at han en dag end ikke er i stand til at komme op i hospitalssengen. Senere begynder det at gå lidt fremad, men der kommer tilbagefald.

Efter indlæggelsen viser det sig, at Peter udover kyssesyge også har en hjernebetændelse. Hjernebetændelsen medfører, at der samler sig væske i hovedet og Peters pande buler ud. Feberen vender tilbage med jævne mellemrum.

I april 1997 opsøger Peters mor en klassisk homøopat. På det tidspunkt har Peter tilbagevendende feber (lav feber, i gennemsnit ca. hver anden dag), han har væske i hovedet, sprogligt er han ikke så udviklet som sine jævnaldrende, han bryder let sammen ved modgang, han er lille af vækst og er lidt af en "væltepeter".

Homøopaten ordinerer et lægemiddel, der passer på Peters konstitution. En uge senere er der en tydelig forandring at mærke. Peter virker lettet, som om noget er løsnet i ham, Han er glad og har en god energi. Og han bruger meget energi på at tegne. Godt en måned efter har Peter det herligt. Han går nu fast i børnehaven (feberen er væk). Han har fået støttehjulene taget af cyklen. Men han har stadig væske i hovedet.

I løbet af sommeren svinder væsken og Peter får en normal hovedfacon. På længere sigt viser det sig at panden vokser lidt indimellem, men Peter har det overordnet godt. Han har det stadig svært med modgang, men er sprogligt, motorisk og vækstmæssigt på højde med sine jævnaldrende. I begyndelsen af 1999 er Peter hos en neurolog, der bekræfter, at Peter fungerer helt normalt.

Peters forløb er ikke blevet anmeldt som en vaccinationsskade, men noget tyder på, at Peters svækkelse er udløst af vaccinationen. Han blev vaccineret kun 14 dage efter et udbrud af skoldkopper. Han har ikke været helt på toppen, hvad der ellers er vigtigt, hvis man vælger at lade sit barn vaccinere.

En vaccination er en kraftig påvirkning af kroppen. Det er vigtigt selv at være opmærksom på dette forhold, da ikke alle læger spørger til barnets helbred! Sandsynligvis kunne vaccinationen have udløst en lignende tilstand, selv om Peter var helt rask. Man må dog formode, at risikoen formindskes jo stærkere barnet er.


Vaccinationsforum er bekendt med Peters mors navn og adresse.