Kritik af Patientklagenævnet

Kritik af Patientklagenævnet

Refereret af Tina Junge


En del af Vaccinationsforums medlemmer er ofte udsat for mangelfuld information om risici ved vaccination eller, de får senere kendskab til, at kontraindikationer ikke er blevet overholdt, eller at lovgivningen og andre skrevne retningslinjer ikke er overholdt.

I sådanne tilfælde kan man klage til Patientklagenævnet. Men man skal være opmærksom på, "at klagen skal indgives senest 2 år efter, at man er blevet klar over, at der er grund til at klage". Det sidste års tid har der løbende været kritik af sagsbehandlingen, og den bringer vi her.

Lone Scocozza har siden 1994 været medlem af Patientklagenævnet. Hun er docent i medicinsk sociologi, og stod offentligt frem i TV i efteråret 97, hvor hun kritiserede, at Patientklagenævnet i alt for mange sager afviser klagen og giver den læge medhold, som klagen var rettet imod. Den der klager skal nærmest kunne fremvise dokumentation, hvilket kan være svært, fordi mange læger "glemmer" at notere patientens kommentarer og synspunkter i forbindelse med en behandling. Om Patientklagenævnets procedure beskriver Lone Scocozza, at lokale embedslæger forud for nævnets møde har indsamlet journaludskrifter og evt. udtalelser fra den læge, der klages over. Embedslægerne specificerer klagens indhold og lægger i mange sager op til sagens afgørelse i deres konklusion. "Embedslægerne er lokalt tæt på deres kolleger, kender formentlig en del af dem personligt og er på fornavn med flere (hvilket fremgår af korrespondancen i nogle af sagerne)." Om det har indflydelse på sagerne, kan Lone Scocozza ikke udtale sig om, men hun mener, at de i mange sager er "ganske overbærende på de forhold, deres kolleger indklages for". Selve "nævnet" består i hver sag af "fem personer, to fra den sundhedsprofession, der klages over og to fra lægmandsgruppen. Hertil kommer som den femte person en juridisk formand". Men der er allerede i første instans lagt op til en afgørelse. Næste led foregår i Patientklagenævnets sekretariat, hvor det materiale, som embedslægerne har indsamlet bliver vurderet og mere bliver evt. indhentet. Særligt kyndige indenfor de berørte lægefaglige specialer bliver også i nogle tilfælde hørt. Flere og flere sager bliver - pga. tidspres - afgjort som "formandsafgørelser", hvilket betyder, at sagerne aldrig bliver præsenteret for "nævnet". Det er sager, der skønnes ikke at give anledning til tvivl om afgørelsen, altså sager, hvor den indklagede ikke skal have en påtale. Det er i stedet den juridiske formand for nævnet, der kan træffe afgørelsen. Der findes også en anden kategori af "lette sager" kaldet B-sager, eller sager, der ikke skal behandles på et nævnsmøde. De står opført på nævnsmødets dagsorden, men bliver kun taget op, hvis et nævnsmedlem ønsker det. Ellers afgøres de af nævnets sagsbehandlere i samråd med en juridiske formand. Patientklagenævnet blev for nogle år siden flyttet ud af Sundhedsstyrelsens regi, og flere af sagsbehandlerne flyttede med. Lone Scocozza mener derfor at lægetænkningen hænger ved det nye nævn. Patientklagenævnet beskrives som en såkaldt uafhændig institution. (Information 20.10.97).

Fra 1. oktober 1998 ændres nogle af Patientklagenævnets procedurer. "Embedslægernes opgave bliver alene at indhente alle relevante oplysninger i sagen som f.eks. udtalelser fra de indklagede sundhedspersoner" og Patientklagenævnet overtager hele partshøringen. Patientklagenævnet har betragtet forslag til afgørelser og de sagkyndiges vurderinger som interne arbejdsdokumenter, der ifølge forvaltningsloven ikke kan kræves udleveret, men Ester Larsen (V), der er medlem af Folketingets sundhedsudvalg vil "genfremsætte et beslutningsforslag, der pålægger sundhedsministeren at etablere et forsøg med offentliggørelse af alle klagesagerne". "Meningen med Patientklagenævnet er blandt andet, at det gennem sine afgørelse skal være med til at fastlægge, hvad der menes med vendingen "omhu og samvittighedsfuldhed" i lægelovens paragraf seks. Men lægerne får alt for få tilbagemeldinger om klagenævnets beslutninger", siger Bent Chræmmer Jørgensen, overlæge ved anæstesiafdelingen på Amtssygehuset i Herlev. (Dagens Medicin Nr. 16. Den 24.09.98).

Marianne Thomsen, bestyrelsesformand i Patientforeningen Danmark, er meget kritisk overfor Patientklagenævnet. Om sagsbehandlingen - og relateret til Boneloc-sagen, hvor patienter fik indopereret en kunstig hofte, der smuldrede pga. en uholdbar cement, siger hun: "Resultatet var forudbestemt - den skjulte dagsorden var, at klagerne i Boneloc-sagerne skulle afvises". Videre siger hun, at det er ufatteligt, at Patientklagenævnet har vovet at være så åbenlyst ensidig, partisk og subjektiv i sine afgørelser, som tilfældet er. "Jeg er nu helt på det rene med, at Patientklagenævnet ikke er til for at sikre patienternes rettigheder". (Dagens Medicin Nr. 17. Den 08.10.98). I bladet Natur Helse står der: Dommene fra Patientklagenævnet viser tydeligt, at det mere dækker over lægernes fejl, end at det hjælper patienterne. Derfor er det klogest at undgå dette nævn". I artiklen opfordres til at man bruger andre kanaler, såsom politiske, f.eks. amtet, sygehusledelsen, Patientforsikringen, Sundhedsministeriet eller sundhedsministeren. (Natur Helse nr. 4. dec.98).

Folketingets ombudsmand har i 20 tilfælde udtalt kritik af Patientklagenævnets sagsbehandling. Men omtalen af disse sager blev ikke nævnt i Patientklagenævnets årsberetninger. Patientklagenævnets direktør, Anne Lind Madsen siger, at den manglende omtale ikke er udtryk for et ønske om at skjule kritikken, men årsagen er, at ombudsmanden selv udgiver en årsberetning, som omtaler de relevante sager. Hun vil overveje at omtale "næser" fra ombudsmanden i næste årsberetning. I perioden 1988-1997 har der været 139 sager, hvoraf ombudsmanden har kritiseret behandlingen af 20 sager. I øjeblikket undersøges Patientklagenævnets arbejde hos ombudsmanden. Undersøgelsen skal klarlægge, dels om sagsbehandlingen foregår korrekt, dels om afgørelserne er truffet på et lovligt grundlag (Dagens Medicin Nr. 19. Den 05.11.98)

Et flertal i Folketinget kræver, at alle afgørelser fra Patientklagenævnet skal offentliggøres i anonymiseret form og i en forsøgsperiode på 3-4 år. Patientklagenævnet behandler ca. 500 sager om året, hvoraf kun enkelte sager af principiel betydning for offentligheden bliver refereret i nævnets årsberetning. Disse sammenfatninger danner grundlaget for at fastsætte regler og normer for lægernes praksis. Henriette Kjær, som er medlem af Folketingets Sundhedsudvalg for Det Konservative Folkeparti, et af de syv partier, der står bag forslaget mener, at det i sidste ende er et spørgsmål om større kvalitet i behandlingen. "Det betyder, at de læger, som får en påtale af Patientklagenævnet, kan gå ind og se, hvorfor de har fået den, og hvad de skal gøre bedre. For patienterne betyder den større åbenhed, at de kan få indblik i, hvad der er gået galt i behandlingen". Sundhedsminister Carsten Koch støtter ikke forslaget, han er ikke sikker på, at man vil få en bedre information ved at offentliggøre alle sagerne. "Vi må opveje informationsværdien med meromkostningerne", siger Carsten Koch (Information 07.11.98).