DIFTERI-TETANUS VACCINE SSI TIL REVACCINATION

DIFTERI-TETANUS VACCINE SSI TIL REVACCINATION

Udvindes af plasma fra raske voksne med særlig højt indhold af tetanusantitoksin i blodet. 1 hætteglas indeholder 250 antitoxin enheder. Stabilisator: Glycin 2 %.


Indikationer


Indgift af tetanusimmunglobulin yder kun beskyttelse i 3-6 uger. I det devitaliserede væv kan tetanussporer imidlertid overleve betydeligt længere. Det må derfor understreges, at lægen for at opnå den bedst mulige beskyttelse af helt eller delvist uvaccinerede altid bør kombinere den specifikke profylakse (antitoksin og vaccine) med en grundig sårbehandling.

Kun en fuldstændig tetanusvaccination giver effektiv beskyttelse. Det må stærkt tilrådes altid at søge denne iværksat, når lejlighed gives.


Kontraindikationer


Stor forsigtighed skal udvises hos personer med kendt IgA mangel.


Reaktioner


Efter injektion af humant immunglobulin ses meget sjældent serumsygdom. Undertiden iagttages lokal reaktion og temperaturstigning i tilslutning til injektionen.

Akutte reaktioner forekommer ligeledes uhyre sjældent. Da det imidlertid drejer sig om et proteinstof, bør adrenalin haves ved hånden, når injektionen foretages.


Generelle retningslinier for tetanusprofylakse

Sårbehandling

Hos uvaccinerede respektive ufuldstændigt eller tvivlsomt vaccinerede er adækvat kirurgisk behandling af enhver læsion af afgørende betydning, hvis tetanus skal undgås. Denne behandling bør bestå i omhyggelig fjernelse af devitaliseret væv og åbning af alle hulrum i såret. Ved læsion, hvor neglelejet er medinddraget, må det tilrådes, at neglen fjernes. I tvivlstilfælde tilrådes det at henvise patienten til behandling på sygehus.

Alle læsioner, selv de mindste, kan indebære risiko for tetanus. Særlig stor risiko er der ved læsioner med devitaliseret væv – såvel åbne som tilsyneladende lukkede (f.eks. hammerslag), læsioner som er perforerede (skudsår, stiksår, bidsår), og især, hvor der er mistanke om fremmedlegemer (træsplinter, torne, søm), læsioner efter 3. Gradsforbrændinger (især forårsaget af ild) og 2. Gradsforbrændinger, større end 3-5 % af legemets overflade, læsioner på underekstremiteter (især på fod og tæer), ulcus cruris, glatte snitlæsioner, hvor der foreligger forurening med jord, eller hvor der senere er opstået infektion, læsioner, der er mere end 5-6 timer gamle, når patienter kommer til behandling. Primær suturering må frarådes i de ovennævnte tilfælde.

er der ved læsioner med devitaliseret væv – såvel åbne som tilsyneladende lukkede (f.eks. hammerslag), læsioner som er perforerede (skudsår, stiksår, bidsår), og især, hvor der er mistanke om fremmedlegemer (træsplinter, torne, søm), læsioner efter 3. Gradsforbrændinger (især forårsaget af ild) og 2. Gradsforbrændinger, større end 3-5 % af legemets overflade, læsioner på underekstremiteter (især på fod og tæer), ulcus cruris, glatte snitlæsioner, hvor der foreligger forurening med jord, eller hvor der senere er opstået infektion, læsioner, der er mere end 5-6 timer gamle, når patienter kommer til behandling. Primær suturering må frarådes i de ovennævnte tilfælde.
Mindre risiko ved læsioner, der efter adækvat kirurgisk behandling fremtræder rene, er mindre end 5-6 timer gamle og med kun ubetydelige vævsbeskadigelser.

ved læsioner, der efter adækvat kirurgisk behandling fremtræder rene, er mindre end 5-6 timer gamle og med kun ubetydelige vævsbeskadigelser.
Antibiotika. Som profylakse er værdien af antibiotika stærkt diskuteret. Det kan anbefales at bruge antibiotika ved større urene sår for at hindre udvikling af lokal sårinfektion.

. Som profylakse er værdien af antibiotika stærkt diskuteret. Det kan anbefales at bruge antibiotika ved større urene sår for at hindre udvikling af lokal sårinfektion.
Specifik tetanusprofylakse

Specifik tetanusprofylakse kan enten være passiv (antitoksinjektion) eller aktiv (immunisering med toksoidvaccine) eller begge dele.

Patientens vaccinationsstatus og lægens skøn over tetanusrisikoen er afgørende for valget. Følgende retningslinier kan gives:

Vaccine Antitoksin

Stor Mindre

risiko risiko


Vaccinationsstatus

- Fuldt vaccineret
- Vaccination afsluttet inden for de 5 sidste år eller revaccination inden for de sidste 10 år
- Vaccination afsluttet for mere end 5 år siden eller revaccination for mere end 10 år siden
- 2 vaccinationer
- 1 eller ingen vaccineinjektioner Se tetanus vacc.
- Manglende oplysninger Se tetanus vacc.
- Uafhængig vaccinationsstatus Ved ekstremt store blodtab gives 500-1000 enheder


Aktiv immunisering

Kan påbegyndes sammen med antitoksininjektionen, men i så tilfælde bør man for at opnå maksimal virkning give 3 i stedet for 2 injektioner i første serie. Intervallet mellem disse skal være mindst 4 uger. Den afsluttende injektion gives som sædvanligt cirka 1 år senere. Ved manglende oplysninger kan vaccination eventuelt udskydes, indtil disse er fremskaffet, især hvis der er grund til at tro, at patienten har fået 4 eller flere injektioner med tetanusvaccine, og den sidste er givet inden for de sidste 5 år.


Administrering


Injektionen foretages subkutant eller intramuskulært, aldrig intravenøst.

Tetanusantitoksin skal gives hurtigst muligt efter læsionen. Dosis er 250 enheder både til børn og voksne.


Opbevaring og holdbarhed


Præparatet skal opbevares ved + 2 - + 8 grader C og kan anvendes til den på kartonen stemplede dato.


Obs:


Akutte anafylaktiske reaktioner behandles med adrenalin. Af adrenalininjektionsvæske 0,1 % gives til voksne 0,6 ml, til større børn 0,4-0,5 ml, til mindre skolebørn 0,3 ml, til småbørn 0,2 ml og til spæde 0,1-0,15 ml. Adrenalinopløsningen gives intramuskulært og injektionsstedes masseres. Injektionen gentages, hvis patienten ikke retter sig meget hurtigt.

er der ved læsioner med devitaliseret væv – såvel åbne som tilsyneladende lukkede (f.eks. hammerslag), læsioner som er perforerede (skudsår, stiksår, bidsår), og især, hvor der er mistanke om fremmedlegemer (træsplinter, torne, søm), læsioner efter 3. Gradsforbrændinger (især forårsaget af ild) og 2. Gradsforbrændinger, større end 3-5 % af legemets overflade, læsioner på underekstremiteter (især på fod og tæer), ulcus cruris, glatte snitlæsioner, hvor der foreligger forurening med jord, eller hvor der senere er opstået infektion, læsioner, der er mere end 5-6 timer gamle, når patienter kommer til behandling. Primær suturering må frarådes i de ovennævnte tilfælde. ved læsioner, der efter adækvat kirurgisk behandling fremtræder rene, er mindre end 5-6 timer gamle og med kun ubetydelige vævsbeskadigelser. . Som profylakse er værdien af antibiotika stærkt diskuteret. Det kan anbefales at bruge antibiotika ved større urene sår for at hindre udvikling af lokal sårinfektion.