Autisme kan måske skyldes immunsystemets reaktion på en virus

Autisme kan måske skyldes immunsystemets reaktion på en virus

Pressemeddelse fra Universitetet i Michigan. Oversat af Stig Junge


Antistoffer fundet i blodet fra autistiske børn tyder på, at i det mindste nogle tilfælde af autisme skyldes, at immunsystemets reaktion på et virusangreb ledes i en forkert retning, rapporterer forskere fra Michigans Universitets afdeling for farmaci.

Forskerne har fundet, at autistiske børn som tidligere har været udsat for bestemte vira viste usædvanlige høje niveauer af antistoffer overfor hjernens proteiner, hvilket tyder på en autoimmun reaktion. Deres fund præsenteres i oktober nummeret af Clinical Immunology and Immunopathology.

Autisme er en udviklingsmæssig lidelse, som påvirker hjernefunktionen, og som har konsekvenser for evnen til at drage slutninger, forestillingsevnen, kommunikation og sociale relationer. Børn med autisme begynder at tale senere end andre børn, og når de taler, er deres kommunikationsevner meget begrænsede. De undgår ofte at se på andre mennesker og lærer ikke at tolke andre menneskers ansigtsudtryk, som udtryk for følelser og lignende. Disse børn er typisk ikke i stand til at lege kreativt, og nogle bliver optaget af repeterende, nogen gange selv-destruktiv opførsel, såsom at rokke frem og tilbage, svinge med hænderne eller slå hovedet mod væggen.

Der er ikke fundet nogen enkelt årsag til autisme og forskere tror at både gener og miljøfaktorer (såsom vira eller kemiske stoffer) kan være involveret. Den slags hjerne abnormaliteter, som findes hos mennesker med autisme tyder på, at lidelsen opstår, når noget afbryder den normale hjerneudvikling.

En mulighed er, at tidlig udsættelse for en virus sætter kroppen i gang med at mobilisere en immunrespons, som på en eller anden måde bliver forkert. Samtidig med at der produceres antistoffer overfor virusen, laver kroppen antistoffer overfor sig selv, hvilket resulterer i skader på væv og organer. Denne "autoimmune" reaktion er det, der sker i autoimmune sygdomme som lupus, og nogle forskere mener, at en lignende reaktion kan forklare de hjerneabnormaliteter, som findes hos mennesker med autisme.

Det var denne mulighed som forskerne Vijendra Singh, Victor Yand og assistenten Sheren Lin, alle fra Michigan Universitet, undersøgte. I deres undersøgelse af 48 autistiske børn og 34 normale børn og voksne, målte forskerne mængden af antistoffer overfor to vira – mæslinger og human herpesvirus 6 – i forsøgspersonernes blod. Disse antistoffer blev valgt fordi de ofte anvendes, når der forskes i kendte autoimmune sygdomme siger Singh, lederen af projektet.

Forskerne målte tillige mængden af to hjerneantistoffer (antistoffer overfor hjernevæv). Det ene, anti-MBP, er et antistof mod myelin proteinet, et protein, som findes i de beskyttende skeder omkring nervefibrene i hjernen. Det andet, anti-NAFP, er et antistof overfor neuron-axon filament protein, et protein, som nervefibrene er bygget op af.

Mængden af virusantistoffer var praktisk taget ens hos autistiske og ikke-autistiske forsøgspersoner, som forskerne havde ventet. Men størsteparten af de autistiske børn, som havde virusantistoffer, havde også hjerne auto-antistoffer. Jo større mængde af virus antistoffer, jo større sandsynlighed var der for at et autistisk barn havde auto-antistoffer. Ingen af de ikke-autistiske forsøgspersoner havde hjerne auto-antistoffer.

Den stærkeste sammenhæng, som blev fundet hos de autistiske børn, var mellem mæslinge virus antistoffer og anti-MBP, hvilket tyder på, at udsættelse for mæslinge virus kan igangsætte en autoimmun reaktion, som forstyrrer udviklingen af myelin, siger Singh. Hvis myelinet i hjernen ikke udvikler sig rigtigt, kan nervefibrene ikke fungere som de skal. Dette kunne være en forklaring på, hvordan hjerneabnormaliteterne forbundet med autisme opstår.

Spørgsmålet om, hvordan udsættelse for mæslingevirus finder sted, fører til et kontroversielt emne. Forældre til børn med autisme beretter ofte, at børnene begyndte at vise tegn på denne lidelse kort efter at de er blevet vaccineret med MFR- eller DPT-vaccine (difteri, kighoste og stivkrampe), men ingen videnskabelige undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem vaccinerne og autisme. I undersøgelsen fra Michigans Universitet, var næsten alle forsøgspersonerne MFR-vaccinerede, og ingen havde nogen sinde haft mæslinger. Det er dog muligt, at nogle kan være blevet inficeret med virus uden nogensinde at have udviklet symptomer på mæslinger, siger Singh.


Kilde:
The University of Michigan, News and Information Services, New release, 30. Oktober 1998. Findes på internet-adressen: www.umich.edu/~newsinfo/Releases/1998/Oct98/r103098b.html