Ny bog om vaccination og homøopati

Ny bog om vaccination og homøopati

Anmeldt af Tina Junge


Isaac Goldens bog med titlen: Vaccination? A Review of Risks and Alternatives er nu oversat til dansk og udgivet på forlaget Klitrose. Den danske titel er: “Vaccination, en gennemgang af risiko og alternativer”, og det er en dansk læge, Helge Volkmann, der har oversat den australske bog.

Homøopaten Isaac Golden har 13 års erfaring med homøoprofylakse og han beskriver fortrinsvis forholdene i Australien, USA og England. Bogen er opbygget så hvert afsnit starter med flere kortfattede punkter, som efterfølgende uddybes, og der afsluttes med en konklusion.

Bogen indledes med en gennemgang af de epidemiske sygdommes udvikling i vort århundrede og betydningen af vaccinernes indførelse diskuteres. Herefter gennemgås de anerkendte bivirkninger af de konventionelle vacciner, samt de som man har mistanke om. Herpå følger et appendix om forskning i sammenhængen mellem vuggedød og vaccination.

De enkelte sygdomme gennemgås med hensyn til den relevante konventionelle vaccines effektivitet og sikkerhed (på grundlag af ortodokse medicinske tidsskrifter og officielle statslige statistikker), sygdommens alvor, og de homøopatiske midler præsenteres som et alternativ til de almindelige vacciner.

Fra kapitel 3 beskrives alternativerne til rutinevaccination mere indgående: styrkelse af immunforsvaret gennem kosten og profylakse ved hjælp af homøopati.

Forfatteren bruger den sidste del af bogen på at imødegå den kritik, som homøoprofylaksen har været udsat for, også fra klassiske homøopater.

Bogen indeholder mange relevante oplysninger om de enkelte sygdomme og vaccinebivirkninger, og kildehenvisningerne er gennemførte. I sin opbygning og strukturering af stoffet virker bogen dog noget rodet, og man savner i høj grad et indeks. Visse steder er det på grund af forfatterens formuleringer vanskeligt at følge argumentationen, men efterhånden finder man dog ud af bogens opbygning.

På trods af de nævnte mangler ved bogen er det en bog, der giver en god indføring i vaccineproblematikken og den hilses velkommen på det danske marked, hvor der findes så sparsom litteratur om emnet. Isaac Golden kommer til Danmark i septemper og holder foredrag i København (se nedenfor).


Vaccination?
En gennemgang af risiko og alternativer
Af Isaac Golden
Lørdag d. 26.september 98 kl. 14.00 - 17.00, Entré: kr. 65,-.
Brogårdsvej 61,. 2820 Gentofte

Foredraget er på engelsk, men vil blive oversat af læge Helge Volkmann
Tilmelding fra den 17. august på tlf.
48 17 09 13 (hverdage) og 49 26 22 30 (week-end)