Mikkels dagbog

Mikkels dagbog

Af Charlotte Pedersen


Mikkel blev født d. 31. oktober 1995. Han havde udslæt og mange hormonknopper i hovedet. Hos lægen d. 4. december 1995 får vi at vide, at det er eksem med hormonknopper.

Dagen efter var udslættet på mave, ryg og arme, og vi tager igen til lægen, der tager en prøve af det, giver os noget at smøre det med og henviser os til en hudspecialist.

To dage senere er vi igen hos lægen, som nu har svar på prøven. Det er stafylokokker, og en penicillinbehandling igangsættes.
En måned senere bliver Mikkel igen sat i penicillinbehandling pga. et nyt begyndende udbrud.

Den 22. januar 1996 bliver Mikkel vaccineret mod kighoste. Han græder og har feber. Lægen havde inden vaccination fortalt os, at Mikkel kunne få feber et par timer, være pylret og ked af det.

Den 23. februar 1996, knapt 4 måneder gammel, får han næste kighostevaccine. Med det samme begynder han at græde. Han skriger hele vejen hjem og hjemme skriger han. Der er slet ingen ro på ham. Feberen stiger til næsten 40 grader, og han vil ikke spise. Han vil ikke have, jeg rører ham. Når vi vugger ham, ligger han og klynker og pludselig skriger han op. Sådan fortsætter det til omkring midnat. Så endelig får han ro og falder i søvn. Og han sover længe.

Mikkels søvn ændrer sig efter vaccinationen. Han sover mere let. Vi må nu liste rundt, for at han ikke skal vågne. Bedst som han sover, begynder han at skrige uden grund og stadig med lukkede øjne og tilsyneladende sovende. Han er ikke til at trøste. Det sker flere gange om natten. Også om dagen sker det. Hans skrigeture varer fra 3 til 45 minutter. Inden vaccinationen var han en nem dreng, græd næsten aldrig. Efter vaccinationen har han ikke meget appetit, kaster op næsten efter hvert måltid. Han har oppustet mave efter måltiderne og afføring 2-4 gange dagligt. Og han har stadig en hævelse på det sted, hvor han blev vaccineret.

Sidst i februar 1996 opdager vi, at han ikke vokser tilstrækkeligt, han følger ikke med andre børn i vækst. Hans hud er nu lys og nærmest gennemsigtig.

Den 16. april 1996 skal Mikkel igen vaccineres, denne gang med Di-Te-Pol- og Hib-vaccinerne. Jeg fortæller lægen, hvor syg min dreng har været af kighostevaccinen, og lægen noterer i vaccinationskortet, at der har været en kraftig reaktion. Han mener heller ikke, at Mikkel skal vaccineres mere med kighostevaccinen. Lægen siger, at der ikke er nogen reaktion af Di-Te-Pol og Hib-vaccinerne og Mikkel bliver vaccineret. Men han får feber og bliver syg.

Ca. 1 måned senere får han igen Di-Te-Pol- og Hib.-vaccinerne. Han reagerer ligesom sidst med feber.

Den 3. juni 1996 er vi igen til hudspecialist med Mikkel. Vi får noget salve, som fjerner eksemen, men kun mens, vi bruger det.
Den 2. december 1996 får han den sidste af disse vacciner. Herefter begynder han at gå usikkert, som om han var fuld. Han havde ellers gået flot allerede fra 9 måneders alderen.

I begyndelsen af december 1996 er hans vækst meget tilbage. Ved en undersøgelse d. 29. januar 1997 fortæller jeg også, om hans ændrede måde at være på, og vi bliver nu henvist til en børnelæge.

Ved en konsultation hos denne d. 16. april 1997, bliver Mikkel observeret (i 45 minutter), mens han leger. Han bliver undersøgt, målt og vejet. Da Ivan og jeg fortæller om hans skrigeri, får vi at vide, at vi skal tage ham ind til os eller lade ham ligge og skrige til han er færdig. For efter børnelægens mening er det hysteri. Med hensyn til hans usikre gang, får vi at vide, at alle børn går lidt usikkert engang imellem. Vi fortæller, at han ikke spiser godt og at han kaster op, men lægen er tilfreds med det, han spiser. En afføringsprøve viser heller ikke noget. Lægen synes ikke, at eksemen ligner børneeksem, og hun synes i øvrigt, at Mikkel er en dygtig dreng af sin alder.

4 måneder senere d. 5. august 1997 er vi til kontrol. Mikkel er ikke vokset så meget og har ikke taget så meget på som forventet. Børnelægen mener derfor, at han skal have røntgenfotograferet sin hånd for at se knoglernes vækst.

Han bliver røntgenfotograferet først i september. Er nu 2 år gammel. Vi får at vide, at han er bagud af vækst. (“Heldigvis for så har han noget at gro af”). Hans knogler er som et 1- 1 ½ års barn.

Børnelægen kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor Mikkel ikke vokser så meget.

Fra juli til november 1997 har Mikkel det godt. Han sover igennem om natten, hvad han eller sjældent gjorde førhen. Han spiser godt og har afføring 1-2 gange dagligt. Førhen var det 2-4 gange dagligt. Han har heller ikke skrigeture som førhen. Han bliver også et mere glad barn. Bliver bedre til at lege selv. Hans eksem er næsten væk. Vi har en god sommer. Mikkel er blevet meget brun. Han kan nu gå mindst 10 meter på et bræt. Vi tror, det er ved at gå i den rigtige retning.

Den 5. november 1997 får Mikkel Poliovaccinen. Allerede ved aftenstid har han den første lange skrigetur i lang tid. Han er sur over ingenting, pylret og vil have, vi er ved ham hele tiden. Om natten skriger han også - ligesom førhen. Sådan er han fortsat.

Siden vaccinationen har han ikke spist så meget, har afføring 2-3 gange dagligt. Har mange skrigeture, der kan vare fra 2-30 minutter. Hans hud er blevet lys. Han har eksem. Han er også bange for mange ting. Han siger, at han er bange for køer og grise m.m. han snakker om det i lang tid, han kan også have det sådan, at han ikke vil ud, fordi han er bange.

Efter at have læst et ugeblad, hvor vaccineskader var beskrevet, får jeg kontakt med Vaccinationsforum. De sender noget materiale og fortæller, at Mikkel med stor sandsynlighed har fået en slem vaccinereaktion og det kan være risikabelt at vaccinere igen. Jeg bliver opfordret til at skrive hele forløbet ned og få det lagt i journalen hos lægen.

Den 19.november 1997 ringer jeg til børnelægen og spørger, om poliovaccinen kan have påvirket Mikkel. Jeg får at vide, at det kan den ikke, men at jeg skal tale med min egen læge om det.

Den 24. november taler jeg med min læge om det, og han siger klart nej.

Ved et foredrag om vaccination kommer jeg tilfældigt i kontakt med en homøopat, der samarbejder med flere behandlere - bl.a. en læge. Vi aftaler et møde og Mikkel påbegynder homøopatisk behandling i december 1997.

Han får som forventet en 14-dages periode med tilbagefald med løs mave, manglende appetit og skrigeture, som da han var baby, men så begynder det at gå bedre med ham.

Den 14. januar 1998 får han lungebetændelse, som bliver behandlet med penicillin.

Den 25. januar 1998 er Mikkels skrigeture næsten væk, han kan dog stadig have en skrigetur. Han spiser rimeligt, sover godt om natten. Men han døjer mere med eksem på hals, bryst, i nakken, i armhulerne og på fødderne. Han er også blevet mere aktiv og er ikke bange, han ser ikke farer, han vil prøve alt af, også selvom det er farligt. Han er tit syg med feber og træthed. Han vil en masse, men kan ikke holde til det, så skal han hen og ligge. Han har også ondt i maven engang imellem.

Homøopaten har fortalt, at grunden til at Mikkel er syg og træt hele tiden er, at han har været mere syg af vaccinen, end vi regnede med. Når han er syg, bliver det udrenset fra kroppen.

Den 3. februar 1998 er vi til børnelæge med Mikkel. Vi spørger igen, om vaccinationen kan være skyld i hans langsomme vækst. Det mener lægen ikke har noget med vacciner at gøre. Vi taler også om MFR-vaccinen, som vi ikke vil give Mikkel, men det synes lægen er en dum ide. Men hun kan godt forstå, hvis vi vil vente lidt, da han jo ikke er så stærk, og fordi han er meget sart. Mikkel bliver vejet og målt (han vejer 11,7 kg og måler 85 cm). Det er lægen tilfreds med, for nu følger han en kurve.

Den 8. februar 1998. Mikkel har ondt i maven om aftenen, kaster op 3 gange, er meget ked af det og kan ikke falde til ro. Han falder i en urolig søvn. Næste dag har han også ondt i maven. Han vil ikke spise og hvis han spiser får han ondt i maven. Sådan går det hele ugen. Et par gange taler jeg med min læge, som mener, at vi skal se tiden an.

Den 10.juni 1998 er vi ved lægen, Mikkels vægt er 12,2 kg, og han måler 88 cm. (Er nu 2 år og 7 måneder). Han følger nu sin egen vægtkurve. Lægen har ikke bekræftet, at Mikkels sygdom kan være opstået på grund af vaccination. Men vi er dog enige om, at Mikkel ikke skal vaccineres mere!