MFR-vaccinen i medierne

MFR-vaccinen i medierne

Refereret af Tina Junge


Radioavisen d. 24. august

Det blev oplyst, at læge Anne Braae Olsen fra Marselisborg Hospital havde fået tilladelse til at undersøge, om der kan være en sammenhæng mellem MFR-vaccination og børneeksem. Der skal sendes 10.000 spørgeskemaer ud, og undersøgelsen skal omfatte børn i alderen 3 - 14 år.
Helse nr. 9.98.

“MFR-vaccine taber terræn” er en af overskrifterne i Helse nr. 9. Tilslutningen til MFR-vaccine er faldende. Der bliver forklaret forskellige mulige årsager hertil bl.a. at MFR-vaccinationen i 15 måneders alderen er adskilt fra lægeundersøgelsen. Man udtaler sig om, at forældrene er glemsomme eller uvidende om, at de selv skal bestille tid til vaccination. For første gange i Helse bliver Vaccinationsforum præsenteret. Vi har senere fået bekræftet, at journalisten end ikke har talt med Vaccinationsforums bestyrelse, og det har medført direkte forkerte oplysninger og i øvrigt oplysninger, der er sagen uvedkommende. De resterende oplysninger i artiklen bør man derfor tage med et vist forbehold.


Radioavisen d. 14. september

Næsten hver time var der et indslag om, at tilslutningen til MFR-vaccination var faldet til 75 procent. Overlæge Tove Rønne ved Statens Serum Institut blev interviewet. Efter hendes udsagn var årsagen hertil en TV-udsendelse, som blev sendt i november 1997. I den TV- udsendelse blev komplikationer til vaccination også nævnt, blandt andet sammenhængen mellem MFR-vaccination og Crohns sygdom. Den engelske forsker Andrew Wakefield blev i TV-udsendelsen interviewet om sine resultater. Wakefield offentliggjorde sine resultater om en sammenhæng mellem MFR-vaccination, autisme og Crohns sygdom i Lancet, febr. 28, 1998. I radioavisen tilbageviser Tove Rønne en sammenhæng, idet en finsk undersøgelse har vist, at der ingen sammenhæng er.
Vaccinationsforum har fra debattens start kontaktet alle store aviser, Danmarks radio og TV men uden held.
Senere samme dag meddeles det i radioavisen, at embedslæger og Sundhedsforvaltningen i København nu vil sende rykkere ud til forældre med børn i 15 måneders alderen. En embedslæge udtaler, at man tidligere har set gode resultater af en sådan påmindelse. “Vi håber hermed at kunne overtale forældrene”, siger han.


TV-avisen DR1d. 14. september kl. 18.30

Tove Rønne bliver interviewet. Temaet er som i radioavisen. I indslaget siger praktiserende læge Mogens Johansen fra Vejle: “Min holdning er helt klart, at man skal lade sig vaccinere og jeg vil trække det endnu mere skarpt op, det er livsfarligt at undlade at vaccinere sit barn her i Danmark”.


Berlingske Tidende d. 14. september.

Bringer en artikel med titlen “Stort fald i antallet af børnevaccinationer”, hvor Tove Rønne udtaler sig. Hun siger bl.a.: “Vi føler os temmelig magtesløse. MFR-vaccinen blev indført for 10 år siden, og vi har kunnet konstatere én varig skade pr. 200.000 vaccinerede børn, og måske havde disse børn under alle omstændigheder udviklet en tilsvarende sygdom.


Berlingske Tidende d. 15. september

Her er en helside med overskriften “Forældre skal have bedre besked om vaccination”. Anne Marie Plesner, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen, siger - og bemærk, hvad hun siger - at “Sundhedsstyrelsen allerede er opmærksom på, at der er et informationsproblem, og at småbørnsforældre mangler ordentlig information, der kan danne modvægt til den ensidige fokusering på bivirkninger.” Endvidere siger hun, at der også skal “slås et slag for vaccinen ude hos de praktiserende læger” og understreger, at man altid kan kontakte sin læge og spørge ham eller hende til råds, hvis man er i tvivl. På samme side er der et interview af en mor, der forklarer årsagen til at hun siger “nej tak” til vaccinen men ja til mæslingerne.


Jyllandsposten d. 16. september

“Emma er et led i “Smittekæden” og “Mæslinge-epidemi truer danske børn”.
Her ses samme model, som i Berlingerne.


Politiken d. 16. september

“Vaccinitis”.

En leder skrevet af en journalist hvor forældre får en opsang. Journalisten mener at have belæg for at påstå: “Man bringer sine børns liv og førlighed i fare på grund af et journalistisk fokus på en risiko, der er så lille, at den muligvis ikke findes”. Og til slut: “Medicinske spørgsmål har læger faktisk mere forstand på end de fleste andre. Skulle vi ikke tage og få vaccineret de børn?”


TV 2 d. 17. september.

I morgen TV medvirker læge fra Rigshospitalet Carsten Heilmann og mor Judi Georgi med datteren Emma, der fik mæslinger via smittekæden.


Jyllandsposten d. 19. september

“En kalkuleret risiko”.

En artikel af Marina Cecilie Roné. Hun siger f.eks. om kritikken af forældrenes uansvarlighed: “Skal der placeres ansvar, må det være hos dem som indførte vaccinen uden at have undersøgt befolkningens holdning til bunds”.


Politiken d. 22.september

Et læserbrev med overskriften “Vaccinationskritik er reel” som svar på lederen d. 16. september.


Berlingske Tidende d. 21. september

I et læserbrev “Syg af vaccine” kommer Vaccinationsforum endelig til orde. Men alt i læserbrevet om skader er censureret bort.


Jyllandsposten d. 26. september

“Bedre viden om vaccination?”
Endnu et læserbrev fra Vaccinationsforum, hvor alt vedrørende skader er censureret væk.


Danmarks radio P1 d. 29. september

Else Jensen fra Vaccinationsforum sagde ja til en konfrontation med overlægeTove Rønne fra Statens Serum Institut. Men dagen før udsendelsen oplyste journalisten, at børneoverlæge Carsten Hjelt, Holbæk Centralsygehus også skulle deltage i studiet, og der ville tillige være telefoninterviews med børneoverlæge Jens Kamper, Odense Universitet, praktiserende læge Jørgen Lassen og sundhedsplejerske Lene Have Pedersen.

Udsendelsen starter med et lydklip fra en praktiserende læges konsultation, hvor et barn skal MFR-vaccineres. Til moderens udtalelse om, at der er nogle, der bliver alvorligt syge svarer lægen: “Nej, det er der ikke. De komplikationer, der er set til den vaccine er overordentligt milde. Der er faktisk ikke beskrevet meget alvorlige komplikationer i et omfang, som overhovedet berettiger bekymring, hvorimod sygdommene jo især for mæslingers vedkommende kan være overordentlige ubehagelige, især hvis man får dem i voksenalderen, så det er i hvert fald vores klare råd, at man lader sit barn vaccinere.” På journalistens spørgsmål til panelet, om man skal undlade at udsætte børnene for mæslinger, fåresyge og røde hunde i den gammeldags forstand svarer Else Jensen: “Vi ved jo at dette her problem kunne opstå med at sygdommen kunne blive flyttet til voksenalderen. Det har man vidst, og det var baggrunden for, at man var meget tøvende med at indføre vaccinen herhjemme, fordi hvis man ikke har fuldt tilslutning ca. 98 procent, så kan denne situation opstå. Enten er det vaccination eller også er det sygdommene”.

Carsten Hjelt siger, at vi får problemer med de 25 %, der ikke er vaccineret. Og som sagt er der mæslinger mange steder i verden, så vi risikerer, at vores børn får mæslinger i en sen alder og vi ved, at risikoen for dødsfald og hjernebetændelse er markant større, når de får det som større, “så der ér ikke noget alternativ”.

Journalisten spørger om hvorfor vi først kom igang med vaccinationsprogrammet i 1987 - hvad har vi været betænkelige ved?

Tove Rønne svarer, “at Danmark er et af de mest velstående lande og derfor er det også korrekt, at mæslinger havde de mindste konsekvenser i Danmark og i øvrigt også i de nordiske lande.”

Hvorfor så ikke få børnesygdommene. Der er jo også konsekvenser af vaccinerne? spørger journalisten Hanne Sommer?

Hertil svarer Tove Rønne: “Fordi disse virus uanset hvor godt alle børn har det, så er det altså naturens orden, at de alligevel engang imellem går ind og skader børnene”.

Carsten Hjelt tilføjer: At komplikationerne til vaccinerne - feber og udslæt - er for intet - intet at regne imod den levende virus og hvad den forårsager af skader.

Diskussionen går herefter mere ind på vaccinekomplikationer. Her siger Carsten Hjelt, at eftersom allergi er steget siden 1960´erne og MFR-vaccinen først blev indført i 1987, mener han, at vaccination er en af de ringeste teorier.

Med hensyn til autisme og Crohns sygdom i forbindelse med MFR-vaccination udtaler Tove Rønne, at det på baggrund af flere videnskabelige undersøgelser nu kan slås fast, at der ingen sammenhæng er.

Hertil svarer Else Jensen, at Wakefield, der fremkom med sine undersøgelser, ikke er færdig med at offentliggøre dem.

Else fortsætter: “Vi har så en anden erfaring, som vi håber vores sundhedssystem vil lytte til. Når der er forældre, der ringer til os og fortæller, hvordan deres børn har haft det af MFR-vaccinen, så ville vi ønske, at I var medlyttere på telefonen, fordi det er ikke noget, man bare lige kan glemme igen. Jeg føler en dyb forpligtelse til at bringe det videre, og jeg vil simpelthen forlange, at der blive lyttet til os. Jeg ved, at der er så utroligt mange forældre, der ringer om et bestemt mønster efter MFR-vaccinen, som hedder høj feber, psykisk uligvægt, raseri, angst, søvnproblemer, balanceproblemer, sprogproblemer og senere har de børn indlæringsproblemer og mange af dem har DAMP og nogle af dem har minsanten også autisme, og dem vil jeg gerne have, at der er nogle, der tager alvorligt.”

Carsten Hjelt er enig i, at det er fint, man rejser tvivl om tingene, det er fint, at der bliver rejst en debat, men det er vigtigt, at alle data kommer ind i debatten, så man får en god vægtning af problemstillingen.

Journalisten refererer noget fra EPI-Nyt (1997), som Tove Rønne har skrevet: “at MFR-vaccinens indvirkning ikke er undersøgt i en grad, så man på solidt, videnskabeligt grundlag kan afvise alle disse påståede sammenhænge.” Og efter en del diskussion om hvordan man undersøger disse ting konkluderer journalisten, “at der er megen usikkerhed på, hvad er det her, hvad er det ikke, og der er vi vel egentlig henne ved, at da må forældrene på et meget stort oplysningsgrundlag forsøge at afklare med sig selv, hvad valg, det skal være”. Hvordan informerer vi så forældre, der står i den situation?

Herpå følger et interview med sundhedsplejerske Lene Have Pedersen, der helhjertet anbefaler vaccination. Også praktiserende læge Jørgen Lassen, der telefoninterviewes, anbefaler vaccination.

Da journalisten nævner det første indslag, som viste, at alvorlige komplikationer helt blev afvist af lægen, svarer Jørgen Lassen: “Der må jeg så gøre opmærksom på, at hvis vi skal i alle tilfælde forklare alt, hvad der er af teoretisk mulighed for ubehag, så vil vi bruge alt, alt for meget af vores tid, og det bliver på de raske, og vi har jo så kun et sted at tage det fra, nemlig fra de syge”.

Carsten Hjelt tilføjer: “Jeg er da helt enig i, at en information skal være så god som mulig, men den skal jo vægtes. God information er jo heller ikke at lave skræmmebilleder, hverken på det ene eller det andet, det skal være reel information og reelle tal, man kan komme frem med, og der er det jo sådan, at de alvorlige bivirkninger af vaccination, det er jo noget med 1-2, da ikke alvorlig men dog generende nok bivirkninger på en million, altså vi er helt dernede”. Carsten Hjelt fortsætter med at fortælle, at “vi har særdeles solide undersøgelser - og i øvrigt også danske - for, hvordan det gik vores mæslingebørn, hvordan det gik vores røde hunde børn, og jeg synes nok, altså røde hunde er helt uskyldige, men jeg har set disse fostre svært handicappede. De har høreproblemer, de har hjerteproblemer, de har synsproblemer, de ligger på institutioner i dag, der er flere institutioner i Danmark, der har disse børn, og det ser vi næsten heldigvis ikke mere. Det skal ligesom frem, for ellers tror jeg folk lukker øjnene for dem, de er ikke klar over, hvor barske tingene kan
være”.

Tove Rønne: “Jeg synes, det er meget vigtigt, at de oplysninger forældre får, at de er korrekte oplysninger, og derfor skal de i øvrigt - ligesom det i øvrigt har stået i pjecer, ligefra programmet blev indført - informeres om, at disse vaccinationer i sjældne tilfælde kan give alvorlige sygdomsforløb, der ligner de alvorlige forløb, man også så ved de naturlige sygdomme, og det er blevet sagt ligefra starten. Nu har vi så nogle tal, fordi vi har haft programmet i 10 år, og de tal viser os, at det egentligt er, som vi også havde forventet, at vi en gang hvert år til hvert andet år ser et barn, som vi også anser har fået en eller anden skade efter MFR-vaccinen”.

Journalisten samler trådene og siger som eksempel, at 1 barn ud af 10.000 kan dø af mæslingevaccinen.

Herefter siger Tove Rønne: “Nej, nej, nej, der er sandelig ikke nogle børn, der er døde efter vaccination”.

Hvorefter Else Jensen udbryder: “Nå”.

Journalisten: “Hvad mener du med det?”

Else Jensen: “Ja, der må jeg altså sige, på mig virker det utroligt utroværdigt, at sige sådan noget, jeg har kendskab til to, der er døde kort tid efter MFR-vaccinen, men jeg ved godt, de er blevet afvist, men de er immervæk døde indenfor ca. 1½ døgn efter, at de har fået vaccinen, og de var ikke væsentligt syge før. Dødsfald efter vaccinen, det har altid fundet sted, og det finder stadig væk sted, men det er klart, det er et meget ømtåleligt emne overhovedet at tale om det, men jeg synes ikke man skal lyve om det.”

Tove Rønne bryder ind: “Desværre er der børn, der dør af andre ting, og det gjorde de før vi begyndte at vaccinere, og det gør de efter, vi begyndte at vaccinere, og det vil engang imellem ske også kort tid efter vaccination”.

Else Jensen: “Okay, så må jeg spørge dig, vil du benægte, at der er nogle børn, der kan dø af en vaccine?”.

Tove Rønne: “Nej, det vil jeg sandelig ikke benægte, men der er ikke nogle børn i Danmark, der er død efter MFR-vaccination”.

Carsten Hjelt: “Det er jeg helt enig i, man må skelne meget skarpt mellem tidsmæssigt sammenfald og årsagsmæssigt sammenfald”.

Journalisten: “Ja der står den nu, og nu er der altså nogle, der sidder og tænker, hvad er det, er der to børn, der er døde af den mæslingevaccine, hvad skal vi tro på? Jeg forstår, at det er nogle indberetninger, der er blevet afvist og blevet afvist på hvilket grundlag?”

Tove Rønne: “De er døde af noget andet”.

Journalisten: “Og det er påvist? - det er påvist?”.

Else Jensen: “Det jeg vil sige, det er, man siger, at de er døde af infektioner, men spørgsmålet er, hvorfor har de fået galopperende infektioner? Det er jo ikke normalt, at dit barn dør i løbet af en to tre dage af en lungebetændelse f.eks. Men bevisets stilling er meget meget svært, jeg kan godt forstå, det bliver svært at komme videre men i den forbindelse - inden vi lukker helt ned - da vil jeg gerne spørge Carsten Hjelt… “

Carsten Hjelt afbryder: “Men hvordan var det gået det barn, hvis det havde fået en naturlig infektion, som var langt voldsommere?”

Else Jensen: “Jamen altså, så står vi jo der…”

Carsten Hjelt afbryder: “Vi må have lagt alternativerne på bordet, ikke?”

Else Jensen: “Carsten Hjelt, så står vi der, hvor vi aldrig nogensinde kommer videre. Du har også modstand, kan jeg høre, mod at man virkelig går ind og stiller sig totalt åbne overfor de børn. Og i den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at spørge, når jeres børn bliver indlagt på børneafdelingen, er det så kutyme, at man spørger, om de er vaccineret, for jeg har oplevet mange forældre, der siger, selvom de ved

journaloptagelsen fortalte…”

Journalisten afbryder: “Så det er slut nu”.

Carsten Hjelt: “Jamen det er da rigtigt, at vi inddrager da vaccinationer i alle feberperioder, for det er da klart, at flere vaccinationer kan give feber, og det er da en let årsag, hvis det er det, det er det nu meget sjældent, for de fleste bliver jo ikke indlagt pga. ret kortvarig feber, enkelte har f.eks. feberkramper…”

Journalisten: Og den diskussion kan jeg forstå, den er ikke slut, den foregår forhåbentligt videre ude i de små hjem, vi skal til at slutte…”


Journalisten nr. 15. d. 30. september

“Den gode vaccine - og den onde reporter”.
En artikel, der henvender sig til journalister, der ikke har undersøgt de kritiske røster men blindt har stolet på autoriteterne. (Vaccinationsforum har fået tilladelse til at bringe artiklen i sin helhed i dette Nyhedsbrev).


Jydske Vestkysten d. 1. oktober

“Vacciner og sygdom”.

Læserbrev fra Vaccinationsforum om en utilstrækkelig overvågning af vaccinationskomplikationer.


Politiken d. 6.10.98

“Uvildig kontrol med vacciner”.
Statens Serum Institut fratages overvågningen af vaccinekomplikationer. 1. januar 1999 overgår overvågningen til Bivirkningsnævnet under Lægemiddelstyrelsen. Sundhedsministeriet har valgt at tage kritikken af seruminstituttets dobbeltrolle som vaccineproducent og overvåger af egne produkter til efterretning. Steffen Egesborg Hansen fra Sundhedsministeriet siger: “Der vil blive nedsat et rådgivende fagligt udvalg med en repræsentant fra Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og LiF. Men Bivirkningsnævnet bliver øverste ansvarlige for overvågningen af komplikationer ved vaccinationer, og nævnet vil til enhver tid have det afgørende ord”. Kjeld Birch, der er formand for Lægemiddelindustriforeningen (LiF) mener, at man helt bør undgå repræsentation af producenter i sådan et udvalg og det er principielt uheldigt, at LiF og Seruminstituttet skal være med i udvalget. Vaccinationsforum mener ikke, at habilitetsproblemet er løst fuldt ud, da det stadig er Statens Serum Institut, der informerer og rådgiver de praktiserende læger.


Radioavisen d. 06.10.98

Her lyder samme budskab. Niels Strandberg Pedersen, der er administrerende direktør for seruminstituttet siger: “Jeg tror, der er en erkendelse af, at vi har gjort et godt stykke arbejde omkring vaccinationsbivirkninger, men det er jo også klart, at når man samtidig producerer lægemidler og overvåger bivirkningerne, så kan man godt blive opfattet som havende en uheldig dobbeltrolle.” Journalisten: “Er du enig i, at I har en uheldig dobbeltrolle?” Niels Strandberg Pedersen: “Nej det er jeg ikke, men jeg er enig i, at det kan se mærkeligt ud”.