Kan en vaccinationsskade være en af årsagerne til DAMP?

Kan en vaccinationsskade være en af årsagerne til DAMP?

Af Else Jensen

Den amerikanske forfatter og medicinsk historiske forsker H.L. Coulter beskæftiger sig en del med den problematik i de 2 bøger, han har udgivet om vaccinationsskader (1). Coulter mener, at en hjernebetændelse efter en vaccination kan udløse DAMP.

I mange af de beskrivelser vi har fået fra forældre til børn med svære vaccinereaktioner eller - skader, ser vi også påfaldende mange, der udvikler DAMP eller DAMP-lignende symptomer.
Andre foreninger som vores har gjort den samme erfaring. Det viser bl.a. oversættelserne i dette nyhedsbrev.


Hvad er DAMP?

Nedenstående beskrivelse er citeret fra DAMP foreningens brochure (2):
“DAMP (Deficit in Attention, Motorcontrol and Perception) er en samlet betegnelse for vanskeligheder i hjernens måde at arbejde på. Tidligere brugte man betegnelsen MBD, men i dag bruges det mere præcise udtryk DAMP.

Der er tale om en særlig sammensætning af funktionsforstyrrelser, som findes hos 5-6% af en årgang - uanset hvor begavede børnene er. DAMP skyldes en fejlfunktion eller umodenhed i centralnervesystemet. Tilstanden kan være arvelig betinget. Den kan også være opstået på grund af sygdom i eller skadelige påvirkning af centralnervesystemet. Der behøver altså ikke være noget i vejen med barnets evner, med opdragelsen eller med børnehaven eller skolen.


Hvordan viser DAMP sig?
Koncentrationsproblemer (Attention)

Børn med DAMP har vanskeligt ved at koncentrere sig og afledes let af uvedkommende ting. De har svært ved at fastholde opmærksomheden, også selvom det er noget, de gerne vil. De begynder på mange ting på een gang, men fuldfører dem ikke. Børnene er typisk urolige på en planløs måde. De har svært ved at styre og regulere deres adfærd. Nogle børn med DAMP kan være meget passive og kan have svært ved at skifte fra en aktivitet til en anden.


Bevægelsesproblemer (Motorcontrol)

Børn med DAMP kan have problemer med at styre deres bevægelser. De er kluntede og får tit skubbet til eller væltet ting omkring sig. De har svært ved bl.a. at cykle, spille fodbold, sjippe eller løbe på rulleskøjter. Dette skyldes, at de skal bruge megen energi på hver bevægelse, fordi deres motoriske bevægelsesmønsnster ikke så let foregår “automatisk”. Børnene skal tænke sig om før hver bevægelse, så de kan komme til at virke langsomme i alt, hvad de gør. Langtidsundersøgelser har vist, at børn med DAMP har en høj risiko for at få indlæringsvanskeligheder og sociale problemer i skolealderen.


Opfattelsesproblemer (Perception)

Børnene har svært ved at opfatte og tolke sanseindtryk. Derfor reagerer de ofte på en anden måde, end man forventer. Dette at have problemer med at opfatte og forstå sin verden via sanserne kaldes “perceptionsforstyrrelse”.

Det kan medføre en række forskellige konkrete problemer som f.eks.:
“dårlig tidsfornemmelse, vanskeligheder med at orientere sig på nye steder, problemer med at fornemme/føle sin egen krop, problemer med at genkende tal og bogstaver, problemer med at forstå, hvordan ting vender og drejer og problemer med at forstå ansigtsudtryk og kropssprog”.


Årsagerne til DAMP

Det er først og fremmest vigtigt at slå fast, at der kan være forskellige årsager til DAMP (3). Man regner med at ca. ¼ af tilfældene er genetisk betinget. Ca. 50 % skyldes påvirkninger i svangerskabet, ved fødslen eller i den tidlige barnealder. Der kan være tale om for tidlig fødsel, for lav fødselsvægt, infektioner i svangerskabet, forgiftninger eller f.eks. misbrug hos moderen. Andre igen kan skyldes en vanskelig fødsel. I tiden efter fødslen (i spæd- og småbørnsalderen) kan der være tale om traumer, forgiftninger og infektioner som hjernehindebetændelse og hjernebetændelse. Ved ¼ af tilfældene har man ikke kunnet påvise nogen årsag.


Hjernebetændelse som årsag til DAMP

H.L. Coulter mener at en del af tilfældene skyldes senfølger efter en vaccinefremkaldt hjernebetændelse. En af hans begrundelser er, at symptomerne på DAMP i høj grad minder om de senfølger man så efter en epidemisk hjernebetændelse, som var ret udbredt i 20´erne og 30´erne (kaldet von Economo). Mange af disse ofre blev ret godt beskrevet i lægelitteraturen. Deres symptomer var i høj grad adfærdssymptomer. Man er i dag heller ikke i tvivl om, at een af årsagerne til DAMP kan være senfølger af en hjernebetændelse. Det bliver dog aldrig nævnt nogen steder, at den indirekte årsag således også kan være en vaccination. Det forhold at børnene bliver vaccineret på et tidspunkt, hvor hjernen endnu er uudviklet og derfor mere sårbar overfor skadelige påvirkninger taler også for, at nogle af DAMP-tilfældene kan skyldes en hjernebetændelse efter vaccination.

Det, der gør det endnu mere vanskeligt er, at en sådan hjernebetændelse kan være svær at diagnostisere hos et lille barn. Eksempler har vist, at hjernebetændelse kan overses i det akutte stadium eller tolkes som noget andet.

Det er tankevækkende, at man mener, at der kan ligge en disponering forud for både DAMP og vaccineskader. Hvis f.eks. en person er genetisk disponeret og derefter udsættes for en miljømæssig faktor, er risikoen for at udvikle DAMP betydeligt højere. Det samme mener man gør sig gældende for visse vaccineskader. Det ville være godt, at der blev forsket mere i sådanne forhold og derefter, at der blev taget individuelt hensyn til det enkelte barn.


DAMP og myelinskader

Et andet forhold der taler for at DAMP kan opstå efter en vaccinationsskade er den, at nogle DAMP-børn har skader omkring nervevævet (myelinet) og at netop sådanne skader er kendte vaccinationsskader. Det skal dog ikke forstås på den måde, at der således skal forekomme myelinskader, for at man kan sige, at det er en vaccinationsskade. Vaccinationsskader kan også optræde i andre typer nervevæv. Endelig er det også sådan, at visse typer af infektioner kan give myelinskader.

Netop myelinet og dermed også myelinskader er centralt, når man taler om udviklingen af børns hjerner. Barnets nervesystem er ikke fuldt udviklet ved fødslen. Nerverne er nemlig ikke “isolerede” det vil sige beklædt med dette fedtlag. Myeliniseringen starter i fostertilværelsen og fortsætter hele barndommen. Enkelte områder i hjernen bliver dog først myeliniserede i ungdommen, ja processen skulle kunne fortsætte så længe, man lærer noget nyt, men dog slet ikke i det omfang, som det sker i den tidlige barndom. Størstedelen af myeliniseringen i centralnervesystemet foregår i barnets første 4 leveår.

Når man fødes er kun få områder myeliniserede. Det er de områder, som regulerer de livsvigtige funktioner (f.eks. åndedrættet). Efter fødslen vil de områder der modtager impulser fra sanseapparatet, som f.eks. synet, være de områder, som først bliver myeliniserede. Når en nerve er myeliniseret leder den impulsen hurtigt og sikkert (ca. 10 gange hurtigere). Da myelinet isolerer impulsen, bevirker det også, at impulsen ikke “springer” fra nerve til nerve, da nervebundterne ligger tæt op ad hinanden, men netop følger sin egen nervebane (4).


Opsporing af sammenhængen

Intet af den litteratur jeg har læst har nævnt sammenhængen mellem en evt. vaccineskade og DAMP, lige bortset fra Coulter. Det er dog kendt fra lægefagligt litteratur, at vaccination kan forårsage en hjernebetændelse. Og det er også kendt, at hjernebetændelse kan være een af årsagerne til DAMP. Derfor kan DAMP også være en følge af en vaccination.

Et af de børn, der efter Di-Te-Pol-vaccination fik anerkendt en skade i Arbejdsskadestyrelsen havde haft en hjernebetændelse. Barnet fik konstateret DAMP 4 år efter vaccination og umiddelbart før tidspunktet for anerkendelsen af skaden.

Hvordan kommer vi så videre med at få af- eller bekræftet denne sammenhæng? Eet er sikkert. For at få anerkendt en sygdom, som er fremkaldt af vaccination skal der fremlægges mange beviser. Derfor er det først og fremmest vigtigt, at forskere og læger, der arbejder med disse børn samt forældre begynder at fatte interesse for en evt. sammenhæng.


Kildehenvisning og anvendt litteratur:

1. “Vaccination, Social Violence and criminality” af Harris L. Coulter. North Atlantic books, 1990, “A Shot in the Dark” af H. L. Coulter og Barbara Loe Fisher, Avery Publishing Group Inc.

2. “Er dit barn urolig, ukoncentreret og klodset?”, pjece udgivet af DAMP-foreningen, Kochsgade 31, 5000 Odense C. Tlf. 70 21 50 55.

3. “Kun få vokser fra det. Om DAMP, ADHD og hyperkinetisk forstyrrelse i livsperspektiv”, af A. Trillingsgaard, Dansk Psykologisk Forlag, 1995.

4. “Hjerner på begynderstadium” af S. Petersen Freltofte, Neuropædagogik. Borgen, 1991.