Om forholdet mellem tuberkulin-respons og allergi

Af Anne Braüner


Den undersøgelse, der her skal omtales, har baggrund i den observation, at forekomsten af allergiske syg­domme synes at være stigende i den vestlige verden. Det amerikanske institut for allergi og smitsomme sygdomme skønner, at hver femte amerikaner har allergi. Antallet af børn med nældefeber i USA er steget fra 3 % i 1960 til 10 % i 1990. Tal fra Sverige, Schweiz, Tyskland, Danmark og Japan viser ligeledes stigen­de hyppighed af allergiske sygdomme. I USA øgedes hyppigheden af astma fra 1980 til 1987 med 30 %. Også antallet af astma-dødsfald steg med 30 % i denne periode.(1) I Danmark dør hver uge gennemsnitligt 4-5 personer af astma.(2) Samtidig med denne stigning er forekomsten af infektionssygdomme faldende i den vestlige verden, blandt andet som følge af omfattende vaccinationsprogrammer.

Der er tidligere i dette forum (Nyhedsbrev nr. 2, aug.-sep. 1997) omtalt en undersøgelse foretaget i Guinea-Bissau, som viser, at børn, der har gennemgået mæslingeinfektion har mindre risiko for at reagere aller­gisk på hudpriktests end børn, der ikke har gennemgået mæslingeinfektion, men derimod er vacci­neret mod mæslinger.(3)


Undersøgelse fra Japan (4)

Visse infektionssygdomme som mæslinger, kighoste og tuberkulose kan muligvis modificere/præge et im­munsystem, der som børns er under udvikling. Forfatterne til denne artikel, der her skal omtales, beskriver, hvordan nogle af disse infektioner kan forårsage en såkaldt TH1-reaktion i immunsystemet - en reaktion, som hæmmer såkaldte TH2-reaktioner. Disse TH2-reaktioner er centrale for udviklingen af visse allergiske sygdomme (her beskrevet som atopi eller overfølsomhed). Et immunsystem, der har gennemgået en eller flere TH1-reaktioner er sandsynligvis mindre udsat for, at TH2-reaktioner udvikler sig til allergi overfor antigener (allergener) i omverdenen.

I undersøgelsen her er det 867 12-13 årige japanske calmettevaccinerede børn (vaccineret mod tuberkulo­se), der er det statistiske materiale. Når man er calmette-vaccineret, får man efter vaccination foretaget en test på, hvordan vaccinationen har virket - en tuberkulin-test. Tuberkulin udvundet af tuberkulose-bakterien sprøjtes ind i huden, og hvis huden reagerer med rødme i tilstrækkeligt stort omfang, er det en in­dikation på, at vaccinationen har haft den ønskede effekt i form af immunitet overfor tuberkulose. Man kan desuden herudfra konkludere, at personen sandsynligvis har gennemgået en TH1-reaktion, mens en person, der reagerer svagt eller slet ikke på tuberkulintesten, sandsynligvis ikke har gennemgået en TH1-reaktion i forbindelse med vaccination.

Blandt de børn, som i 12-13 års alderen reagerede stærkt på tuberkulin-testen, og derfor formodes at have gennemgået en TH1-reaktion, var der kun en tredjedel så mange personer med allergiske symptomer som i den gruppe, der reagerede svagt. I gruppen med kraftig tuberkulinrespons var antallet af personer med astmati­ske symptomer 2-3 gange mindre end i gruppen med svag respons. Denne førstnævnte gruppe havde des­uden 6-9 gange større chance for at have overkommet eventuelle astma-symptomer ved 12-års alderen.


Kommentarer

Man kan - som den amerikanske Dr. Dean Meatcalfe fra National Institute of Allergies and Infectious Di­seases(5) - vælge at se den nedsatte risiko for astma som en sidegevinst ved vellykket calmette-vaccination. Og rigtigt er det da, at disse personer har mindre risiko for at udvikle allergi end de personer, der reagere­de svagt eller slet ikke på tuberkulintesten. Men hvad med ikke-vaccinerede?

Denne undersøgelse har - som mange andre undersøgelser vedrørende vaccinationer - ikke nogle ikke-vaccinerede at sammenligne med. Og det kunne måske have været interessant nok. For set på baggrund af den generelle stigning i allergiske sygdomme, kan spørgsmålet melde sig, om det at vaccinere øger risikoen for at udvikle allergiske sygdomme? Og er det kun det faktum, at de vaccinerede herved gennemgår færre infektioner, der har betydning, eller sker der noget afgørende i kraft af selve det at vaccinere?

Hvad angår de vacciner, der idag anvendes i Danmark, ser der ikke ud til at være fuldstændig klarhed over, i hvilket omfang de fremkalder henholdsvis TH1- og TH2-reaktioner eller blandinger af disse typer. Man ved dog, at f.eks. difterivaccinen fremkalder svar med stærk TH2-overvægt, mens BC-vaccinen (vac­cinen mod tuberkulose) fremkalder et TH1-svar.(6)

Herfra kan kun lyde en opfordring til mere forskning vedrørende sammenhængen mellem allergiske syg­domme, infektioner og vaccinationer.


Litteraturhenvisninger:

(1) Oplysningerne stammer fra artiklen "Globalisering, mad og sundhed" i Global Økologi september 1997.

(2) Ifølge Astma- og Allergiforbundet, august 1997.

(3) O. Shahen et al: "Measles and Atopy in Guinea-Bissau" Lancet 1996: 347, 1792-1796.

(4) T. Shirakawa et al: "The Inverse Association Between Tuberculin Responses and Atopic Disorder", Scien­ce 1997: 275, 77-79.

(5) Citeret i artiklen "Soaring Asthma Rate May Be Linked to Defeat of Childhood Diseases, Study Says", Washington Post.com, fredag d. 3. januar 1997. Undersøgelsen er i øvrigt også omtalt i Reuters Health News Services, fredag d. 3. januar 1997. ("Fewer Infections May Increase Asthma"). Reuters Health News kan findes via Internettet på adressen:

http:/ /www.yahoo.com/headlines/health/

(6) Oplysningerne stammer fra personlig meddelelse til Else Jensen fra Statens Seruminstitut.