Interview med Mads’ mor

Interview med Mads’ mor

Af Tina Junge


Vaccinationsforum har efterfølgende interviewet Mads’ mor som supplement til ovenstående beretning:
Mads er 8½ og går i 2. klasse. Prøv at beskrive hans problemer i skolen: Han kan tallene op til ca. 14, så kender han simpelthen ikke tallene mere. Han kan godt tælle til 100 men han kender ikke tallene. Han må spørge matematiklæreren, hvordan f.eks. 56 ser ud, og så er der et par drenge, der er begyndt, at grine af ham. Han er nu taget ud af de fleste dansktimer, men inden da følte han, at de sad og grinede af ham, når han skulle læse op. Det tror jeg nu ikke, de gjorde, men sådan følte han det. Han kender hele alfabetet, men ligeså snart det skal sættes sammen til ord, så kender han dårligt bogstaverne.

Skolepsykologen lavede en test for få måneder siden. Hun nævnte 3 ord, som Mads skulle gentage. Så nævnte hun 3 nye ord, og de skulle han også gentage. Så spurgte hun om de foregående ord uden at nævne dem. Og det klarede han nogenlunde. Men da hun for­søgte med 4 ord, så stod han helt af, det kunne han slet ik­ke. Problemerne, at han ikke kan læse, opstår jo også i andre fag som f.eks. kristendom.

Hvordan kan du være sikker på, at det var vaccinen, der var årsagen? Kolik og alle problemerne startede lige på vaccina­tionsdagen, og det er jo påfaldende. Han var virkelig nem, ind­til den dag. Og hans immunsystem blev så dårligt, det startede jo først derefter. Mads brugte ikke sut, han suttede på sin tommelfinger, men det holdt han op med, og det tænkte vi ikke over før den dag, vi fik at vide, at han var lukket af polypper. Det er da klart, han kunne jo ikke få luft, hvis han suttede på fingeren. Det mener jeg må være udviklet af den der vaccine, det hele startede jo derefter.

Han kunne ikke sove i årene efter 1. kighostevaccination, kun ca. en halv time af gangen døgnet rundt? Ja, jeg måtte cykle med ham længere og længere, indtil han faldt i søvn. Nogle af de ting jeg gjorde viser, at han si­den vaccinationen har haft en uro, han har hele tiden været ak­tiv. Han kunne slet ikke slappe af. Han kan stadig ikke sidde stille. Så sidder han sådan og vipper frem og tilbage.

Han piller ved alt. Når vi er hos tandlægen, så må tandlægen til sidst bede ham om at holde noget, når jeg skal have behand­ling, for så ved han, hvor han er. Mads' 6-års tæn­der smuldr­er, og hvis tandlægen borer lidt i dem, så kan han ikke kom­me ned til noget fast. Tandlægen kan kun give lattergas og lokalbe­døvelse, og det tør han ikke give ham, fordi han er så aktiv, så bliver han endnu mere aktiv. Det samme problem har ørelægen, hvor Mads har fået punkteret trommehinden. Det gør man normalt under lattergas. Men Mads skal altså under fuld narkose hver gang. Vi må bruge meget overtalelse hos tandlægen, når Mads skal have lokalbedøvelse, fordi han skal stikkes. Tænderne bli­ver jo dannet kort tid efter fødslen, og vaccina­tionsskaden ske­te allerede, da han var 5 uger, så det er jo på det tidspunkt.

I børnehaveklassen, da han var 6 år startede de med at bedre hans motorik. Han skulle hinke, og det gik meget godt på det højre ben, men på venstre kunne han slet ikke. Skolelægen påstod dengang, at det bare var en periode på 3 måneder til et halvt år. Nu er der gået 2 år. Han lærte at cykle, da han var omkring 6 år. Jeg kunne ikke lære ham det på gaden, der var for meget at kikke på, så han kunne slet ikke koncentrere sig.

Mads har haft mellemørebetændelse tre gange på tre uger, er det usædvanligt? Nej, jeg vil sige, det er usædvanligt, at vi er nået om på den anden side af jul, det er gode tegn. Sidste vinter var han kun rask og uden penicillin en uge af gangen.


Du har forældreorlov, men skal snart i arbejde. Hvordan kan det at passe et barn, der så tit er sygt og som har andre pro­blemer hænge sammen med det at passe et fuldtidsjob? Ja det er faktisk lige ved at køre sammen, det må jeg indrømme.

I har selv måttet klare tingene uden nogen form for støt­te? Ja, det var os, der havde et problem. Det har vi jo også. Jeg er nok lidt mærket i øjeblikket, humøret er lidt væk.

Er konsekvenserne af det, der skete for alvor er ved at gå op for dig? Nej, jeg tror, det er fordi, jeg hele tiden skal være over ham. Han kan finde på nogle åndsvage ting. Jeg må hele ti­den irettesætte, det er trættende. Psy­kisk er jeg træt. Om det så er alle de år sammenlagt, der gør det..?

Går du hele tiden og venter på, at han bliver stor nok til at forstå? Ja. Nu skulle han jo være stor nok. Man forventer nok noget mere af ham pga. af hans alder, end han kan leve op til. Man ser, at de andre kan, og så forventer man nok mere uden at tænke over det.

Vil det sige, at du inderst inde håber, at han er som an­dre børn uden en skade? Ja, men det er han jo ikke.


Hvordan reagerede du, da du fik skolepsykologens konklusion på skrift? Var det en lettelse? Nej, Jo det var en triumf overfor skolen, fordi der er nogle af lærerne, der har udtalt - ikke direkte til os desvær­re - at det bare var fordi, han var snot-forkælet. Nu kan de se det sort på hvidt. Hvis de så bare havde sagt det til os selv, så vi kunne have forsvaret os. Så på den måde var det en lettel­se.


Mads har været i antroposofisk behandling siden december 1996, en behandling der formentligt vil vare 2 til 3 år. I sommer mød­te jeg en glad Susanne, der fortalte, "at nu er Mads be­gyndt at blive mere rolig - nu går det fremad". Skaden er an­meldt til Arbejdsskadestyrelsen - 8 år efter, at den ind­traf.