Forsker vil ikke anbefale vacciner

Resume af Sarah Jensen

 

I dokumentaren Bought udtaler Seneff, at hun godt ved, at det er en ekstrem holdning hun har, især fordi mange vil mene, at børnesygdomme såsom polio og kopper er alvorlige og dermed vigtige at vaccinere imod. Men roligt forklarer hun, at når først man begynder at forstå hvordan hele systemet virker, kan man se, at vi lever i et symbiotisk forhold med alle de andre arter, som alle – selv de sygdomsfremkaldende – er gode for os.

Under hendes forskning lærte hun noget interessant om selve influenza-virusset. Det går ind i muskelcellerne og fortæller cellerne, at de skal afgive deres produktion af sulfat til influenza-virusset, som det så bærer med sig videre til blodet, hvor det frigives til makrofager, der er immunsystemets celletype. Når disse makrofager æder virusset får det således gavn af sulfatet, da det vil genopfriske immunsystemet og få det til at fungere igen.

Så det der sker, ifølge Seneff, er, at influenza-virusset redder blodet fra en nedsmeltning i det tilfælde af at man har et svagt immunsystem, hvor cellerne ikke har nok sulfat til at dræbe udefrakommende organismer, og derved bliver mere modtagelig overfor sygdom. Så det at blive syg med influenza, kan på samme tid redde vedkommende, da blodet i den grad har brug for sulfaten. Og her er det kun influenza-virusset, der har tilladelse til at levere sulfaten.

Men igennem vores kultur er vi blevet programmeret til anti-liv – man vaccinerer for at dræbe alle mikrober som kan inficere kroppen, og så tager man en masse medicin, som forstyrrer liv i den forstand, at det afbryder nogle enzymer fra at fungere på en hel masse andre måder i kroppen.. På den måde er det en virkelig mærkelig ”model”.

Seneff har desuden kigget på vaccinationsraten fra 1960’erne til 1990’erne i 50 amerikanske stater og kan se, at vaccinationsraten korrelerer med udviklingen af autisme, således at de stater som følger vaccinationsprogrammet i størst grad statistisk set også har den højeste rate af autisme.

 

Kilder:

https://www.youtube.com/watch?v=K5BF0x354BI

 

http://www.vaccinechoiceprayercommunity.org/stephanie-seneff-2.html