"Smittekæden"

Af Mette Münchow


Vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR) blev en del af det danske spædbarnsvaccinationsprogram d. 1./1. 1987. Samtidig opfordredes også 12-årige til at lade sig vaccinere.

I 1999 blev 112.810 børn MFR-vaccineret. Dette tal dækker både MFR 1, som gives i barnets 2. leveår og MFR 2, der gives i 12 års-alderen. Det betyder for MFR 1’s vedkommende en befolkningsdækning på 92 % og for MFR 2 en befolkningsdækning på 87%, hvilket svarer nogenlunde til dækningen de tidligere år. (Kilde: EPI-NYT uge 22/23, 2000)

I hver årgang er der altså omtrent 10 %, som ikke er vaccineret mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. En del af disse møder formodentlig aldrig MFR-smitte, da det jo som bekendt ikke forekommer som en naturlig del af børns miljø længere. Men en del opvokser i familier hvor man rent faktisk ønsker at børnene skal have børnesygdommene, og hvor man derfor direkte opsøger smitte. Denne smitteudveksling administreres af landets smittekæder. Jeg har kontaktet 3 repræsentanter herfor, Anne-Grete Hav Hermansen, Inger Liboriussen og Birgitte Olsen for at finde ud af hvordan det egentlig fungerer. Tak for jeres deltagelse!

Smittekæden er startet af medlemmer af foreningen Forældre og Fødsel, som manglede et netværk til at formidle smitte blandt familier.

Er man interesseret i at modtage MFR-smitte, melder man sig til en af Smittekædens kontaktpersoner. Det koster 30 kr (for medlemmer af Forældre og Fødsel er det dog gratis) og det dækker porto, telefon og lidt materiale som man får tilsendt med adresser på behandlere som er positive overfor Smittekæden, oplysning om Vaccinationsforum osv. Smittekæden får ca. 1 indmeldelse pr. uge og der er på landsplan ca. 600 tilmeldte familier.

Tidligere fungerede smittekæden som en egentlig telefonkæde, men for at undgå at kæden bliver brudt, da smitte forekommer ret sjældent, er administrationen nu lagt ud på enkelte kontaktpersoner, der står for hver sin gruppe medlemmer. Familien med det syge barn, ringer til deres kontaktperson og oplyser hvor mange "smittekandidater" man ønsker at få på besøg. Kontaktpersonen ringer rundt, først indenfor egen gruppe, siden ud af gruppen, indtil pladserne er fyldt op. Hos det syge barn sørger man for megen kontakt. Der deles sugerør eller sut og det gælder om at blive hostet i hovedet osv.

Systemet fungerer fint, bortset fra at man mangler smitte!!!! Der har ikke været rigtigt gang i smittekæden siden 1997. Der har været enkelttilfælde af børnesygdommene siden, men de er opdaget så sent, at de ikke længere smittede. Netop fordi sygdommene forekommer så sjældent, er det vanskeligt at rådgive forældre om hvornår de tidligst bør lade deres børn smitte. Inger Liboriussen synes, at børnene som udgangspunkt bør være over 3 år, men lod selv sin yngste smitte med mæslinger da hun var 14 mdr. da det er en meget stærk pige, som stadig blev ammet meget, og som ikke tidligere havde været syg. Hun havde da også kun mæslingeudslættet i 2 dage, og hendes temperatur lå på omkring 38°C. Da mæslingesmitten sidst forekom i Smittekæden, var den yngste smittede kun ½ år gammel. Som udgangspunkt er det også bedst at lade børnene smitte om foråret, så de har sommeren til at komme sig og opbygge ny energi., men man står i dilemmaet mellem det "perfekte" tidspunkt og at måtte tage smitten når den er der… -Man bør dog aldrig smitte et sygt eller af andre årsager svagt barn. Det kan være uhyre svært at sprede smitten, især da medlemmerne af Smittekæden ofte er familier med meget sund livsstil. Da Inger Liboriussens 6 børn alle havde mæslinger, var der 42 børn fra Smittekæden på smittebesøg. Kun 1/3 af disse blev smittet. Anne-Grete Hermansen nævner, at nogle børn var på flere forskellige smittebesøg uden at blive smittet. Udfra denne erfaring, råder de ikke længere forældre til at forberede børnene på smitte med styrkende homøopatiske midler, da det helt hæmmer smitte. Derimod opfordrer både Anne-Grete og Inger forældrene til at benytte antroposofisk/homøopatisk medicin under sygdomsforløbet ved mistanke om følgesygdomme som f.eks. lungebetændelse eller mellemørebetændelse.

Det er meget svært at rådgive forældre til sygdomsbelastede børn eller børn med disponerede sygdomme. Inger Liboriussen nævner at noget tyder på at fåresyge kan være en trigger for diabetes, hvis man er disponeret for dette. Men da MFR-vaccinen indeholder levende virus, kan denne altså lige såvel trigge, som smitte med fåresyge kan. Har man hjertesyge børn eller børn med kroniske sygdomme, kan såvel virussygdomme som vaccination være et spørgsmål om liv og død. Rådgivning omkring dette sorterer således ikke under Smittekæden men under en læge.

Både Anne-Grete og Inger giver selv rådgivning, og henviser derudover til Vaccinationsforum, Forældre og Fødsels emnerådgivere eller forskellige homøopatiske- eller antroposofiske læger. Under selve sygdomsforløbet synes Inger også man kan kontakte sin praktiserende læge, men man må endelig ikke benytte febernedsættende medikamenter, da det kan hæmme sygdommen i at komme tilstrækkeligt ud gennem hud og i stedet vende sig ind mod lunger og evt. endnu mere vitale dele af kroppen.

I princippet, synes både Anne-Grete og Inger, bør man holde sine børn hjemme, når de har været udsat for smitte, men i realiteten er der nok en del forældre, der har svært ved dette. Men det er vigtigt ikke at ødelægge Smittekædens ry og at vise optimal ansvarlighed når man vælger noget utraditionelt. Både for egen og sine børns skyld. Der er jo f.eks. risiko for at ens barn smitter et vaccineret barn, da vaccinerne ikke dækker mere end mellem 70% og 90% afhængig af typen. Det ville måske kunne få uheldige sociale konsekvenser for ens barn. Værre er det hvis ens barn smitter et svækket menneske, som ikke tåler sygdommen.

Smittekædens erfaring med sygdomsforløbene er gode. Der er få følgesygdomme som mellemørebetændelse og lungebetændelse. Mere udpræget er beretninger om udviklingsspring i forbindelse med kroppens egen bekæmpelse af mæslinger. Inger havde en sjov oplevelse med sin ældste datter, som på daværende tidspunkt var 13 år. Hun var før mæslingeforløbet flere gange blevet opfordret til at tage en stilling som organist i en lille nærliggende kirke, men havde ikke modet til det. Hendes mæslingeforløb var hårdere end for hendes 5 yngre søskende, og det tog hende 3 uger længere at blive rask. Men da hun var blevet rask, sagde hun pludselig ja til stillingen som organist. Hun er nu 18 år, og har stort set ikke været syg siden.

Blandt smittekædens medlemmer er der både børn helt uden vaccinationer og børn, der har fulgt spædbarnsvaccinationsprogrammet undtagen MFR-vaccinationen. Umiddelbart er det ikke Smittekædens oplevelse et de helt uvaccinerede børn klarer sygdommene bedre end de delvist vaccinerede, men det statistiske grundlag er for lille og for ubearbejdet til at definere sammenhænge. I 1995, i forbindelse med succesfuld smittespredning af mæslinger via Smittekæden, udarbejdede Helge Lydeking et statistisk materiale ved hjælp af spørgeskemaer.

Smittekæden har en udmærket hjemmeside, som kan også findes via link fra Vaccinationsforums hjemmeside.


Smittekædens kontaktpersoner:

Kirsten Juhl (Jylland) tlf.: 86 21 22 24

Inger Liboriussen (Sjælland) tlf.: 58 19 07 87

Anne-Grete Hermansen (Kbh.) tlf.: 39 63 68 54

Birgitte Olsen (Fyn) tlf.: 62 24 24 79


I en mail til mig skriver Birgitte Olsen: "Jeg synes det er dybt problematisk, at det fra offentlig og lægelig side siges, at det er på eget ansvar ikke at vaccinere. Hvis ansvar er det så at vaccinere?"