"N?k" MFR-vaccinen

Af Finn Nørmark, læge


P.L.O.s bestyrelse er, ifølge deres indlæg i Ugeskrift for Læger nr. 42, bekymret for den manglende tilslutning til MFR-vaccinen i den danske befolkning. Der er åbenbart 20 % af de danske børn under 12 år, som ikke er immune over for røde hunde, mæslinger og fåresyge. Jeg kan godt forstå forældrenes angst og tilbageholdenhed over for vaccinationen, da jeg selv har oplevet vaccinens skadelige virkning på nært hold.

Min yngste søn fik alle vaccinationerne på en gang i 1993 og blev af vaccinen højfebril og fik encephalitis. Han var på vaccinationstidspunktet 15 måneder og havde på det tidspunkt et sprog. Efter vaccinen mistede han hørelsen, balancen og talen. Hørelsen og balancen fik han tilbage, men talen manglede.

Vi stod meget usikre på det tidspunkt, og vidste ikke, hvad vi skulle gøre. Vi fik ofte at vide, at det snart ville blive normalt igen. Sagt mere direkte, der var ingen hjælp at hente nogen steder. Ingen havde kendskab til problemet. Nogen såkaldte "vaccinationseksperter" påstod oven i købet, at man ikke havde kendskab til bivirkninger til vaccinationer. Hvad skal amt og kommune så tro på? Vi tænkte, at så måtte vores egen private ulykkesforsikring kunne hjælpe økonomisk, således at vi kunne tage orlov. Det var trods alt en udefra kommende hændelse, som var årsag til "uheldet". Jeg kan oplyse til andre i samme situation: Der ydes ikke erstatning, idet vi "frivilligt" havde ladet vores barn vaccinere. Altså ingen hjælp at hente der, når det var vaccinen, der var årsagen. Havde det derimod været en naturlig infektion, havde der været mulighed for økonomisk hjælp.

Jeg kan som læge godt se, at der kan være fornuft i, at børnene bliver vaccineret, men så må samfundet være parat til at yde den hjælp, der skal til, når det går galt, for det gør det flere gange om året. Da det er Sundhedsstyrelsen og SSI, der er de store fortalere for vaccination, må det være staten og ikke amter og kommuner, som må tage ansvaret for de skader, der bliver påført nogle børn.

Der er behov for råd og vejledning fra kompetente personer, økonomisk hjælp til familien således at forældrene skiftevis kan tage orlov samt sufficient genoptræning. Vi fandt dog uden hjælp fra det offentlige Børneklinikken i Kristianiagade på Østerbro, som det eneste sted hvor der var hjælp at hente. Der var vaccinationsskader ikke en ukendt eller sjælden bivirkning, men der må dog være andre tilbud i landet. Jeg mener at P.L.O.s bestyrelse ikke er klædt godt nok på, når de kommer med deres vaccinationskampagne, når der ikke samtidig er hjælp til de børn og familien, som bliver ramt af bivirkningerne til vaccinen. Jeg kan acceptere, I vil starte en kampagne, men husk: I skal også kunne rydde op efter jer på en ordentlig måde.

I følger ikke de vaccinerede børn senere m.h.p. om der kommer en titer-stigning. Hvad vil I så gøre, såfremt der ikke er kommet nogen stigning. Vores dreng er negativ for fåresyge trods vaccination. Det samme kan vel være tilfældet for mæslinger, og det vil så betyde, at de børn får deres "første" vaccine når de er 12 år. Skal de så revaccineres, når de er 22 år? Såfremt det er tilfældet, så ved I ikke, hvem det er, som skal indkaldes, da I ikke har undersøgt det.

Det næste problem er de børn, som fik bivirkninger af vaccinen, da de var 15 måneder gamle. Vil I tage ansvaret for at give dem vaccine igen, når de bliver 12 år? Tror I på, at det vil blive let at overtale disse forældre til et vaccineeksperiment. Hvilken risiko er størst?

Vaccination eller naturlig infektion i teenageårene eller senere. Jeg må undre mig over, at I er så skråsikre på vaccinationens lyksaligheder, uden at I mig bekendt har taget stilling til selv så banale spørgsmål og problemer.

Der mangler en klar udmelding fra Sundhedsstyrelsen. Er man parat til at hjælpe, når det går galt? Hvad gør man, når børnene får bivirkning efter første vaccine? Anbefaler man revaccine i 12-års-alderen? Og hvad er holdningen til evt. erstatning for udbrud af mæslinger i teenagealderen eller senere.

Ved at vaccinere dem som små, har vi frataget dem "chancen" for at få mæslinger, mens det er uskadeligt.

Jeg tør ikke give min dreng vaccine, når han bliver 12 år, tør du?


Kilde:
Ugeskrift for Læger 21. februar 2000 nr. 8 s. 1124-1127 (Gengivet med forfattererens tilladelse).
Læserbrevet er kommenteret i samme nummer af Anne Marie Plesner, Sundhedsstyrelsen og Jørgen Lassen, PLO